Aabenraa Havn er vigtig for vareforsyningenAabenraa Havn er betydningsfuld for en lang række kunder både i Danmark og i det nordtyske område. (Foto: Arne Matthiesen.)

Aabenraa Havn er vigtig for vareforsyningen

Det er Sønderjyllands største havn. De seneste år har man haft stigende omsætning og voksende godsmængder, og havnen er vigtig som knudepunkt for en lang række virksomheder, der importerer, eksporterer og videredistribuerer varer nationalt og internationalt. Netop nu handler fremtidsscenarierne for Aabenraa Havn om, hvordan man inddrager arealet med Enstedhavnen i den kommende helhedsmæssige havnedrift 

Af Hans Windeløv

I 2022 omsatte Aabenraa Havn for 43.439.605 kr., hvilket var en stigning på 9 % af havnens omsætning i forhold til året før. Det går med andre ord den rigtige vej for havnen, som har potentiale til meget mere.

Rapporten ’Aabenraa Havn - Vækst og udvikling’ har vurderet vækstpotentialet til mellem 50 og 100 % i perioden 2015 til 2035.

Skal ambitionerne indfris, kræver det imidlertid udvikling af havnen og løbende planer for optimering af de eksisterende kajanlæg og mulighed for at kunne omstille arealerne til nye kunders behov.

Efterspørgslen på havnens ydelser og strategisk gode placering er der nemlig. Aabenraa Havn servicerer en lang rækker kunder.

Vindmølleproducenter, energiselskaber, råvareselskaber og mange andre virksomheder har behov for hurtig og nem adgang til søvejen for at kunne transportere blandt andet bulk, ro-ro- og projektgods.

Grøn strøm og teknisk vand
- Der er mange scenarier i spil. Vi har mulighed for at tilgodese mange forskellige kunders behov inden for den kommende tid, siger direktør i Aabenraa Havn, Henrik Thykjær.

Han kommer ind på, at havnens erhvervelse af arealet syd for havnen, der tidligere rummede kulkraftvarmeværket Enstedværket, giver nogle helt oplagte fordele, fordi det stadig rummer både kul- og oliehavn og vigtig infrastruktur.

Aabenraa Havn servicerer både vindmølleproducenter, energiselskaber, råvareselskaber og mange andre virksomheder, som har behov for transport på søvejen. (Foto: Arne Matthiesen.)

 - Udvikling af en grøn energiklynge er en af mulighederne. Selvom Linde Gas hoppede fra projektet med udvikling af en PtX-produktion, mener jeg, vi har gode muligheder for at udvikle projekter med andre interessenter i den grønne energisektor.

- Området har en unik infrastruktur og har ressourcer tilgængelige eksempelvis til PtX-produktion.

- Strømkablet fra Enstedværket er intakt og kan forsyne kommende aktører med grøn strøm til produktion af eksempelvis brint, ligesom vi også har ’teknisk vand’ tilgængeligt til produktionen og afkølingsprocesserne, siger Henrik Thykjær.

18 meter vanddybde
Enstedhavnen er endvidere den dybeste havn i Danmark med en vanddybde på 18 meter.

For at kunne ind- og udskibe kul til Enstedværket i dets aktive periode var det påkrævet med stor vanddybde. Det drager man stadig nytte af. Faktisk er Enstedhavnen Nordeuropas største kul- og oliehavn.

Den tager fuldlastede tankskibe på op til 150.000 ton, ligesom kulskibe med kapacitet på op til 180.000 kan lægge til. Ensted havnen har 480 meter kaj, og et samlet areal på 350.000 m2 fordelt på kajnære arealer og et stort baglandsområde.

Ensted Havn. 

- Det betyder, at meget store skibe kan lægge til for at losse og laste. Tidligere var olie og kul de vigtigste råvarer på havnen.

- Kul til de eksisterende danske, nordtyske og polske kulkraftværker bliver stadig håndteret på arealerne og udskibet fra havnen. Genåbning af havnen til håndtering af kul, skete i forlængelse af krigen i Ukraine og efter dialog med Energistyrelsen.

Men i takt med at kul bliver udfaset, ser vi gerne, at andre råvarer finder frem til havnen og de kajnære arealer.

- Vi har allerede kunder, der losser og laster bulk i form af eksempelvis skærver, grus og sten på Sønderjyllandskajen inde i Aabenraa Havn.

- En sådan produktion, mener vi dog også, er oplagt i Enstedhavnen. Hurtig losning og lastning af de store skibe skaber grundlag for øgede godsmængder ud og ind ad havnen.

- Samtidig kan Aabenraa Havn dermed blive en endnu vigtigere havn for videredistribution af de råvarer, som er vigtige i byggeindustrien.

- Som lavprisprodukter giver det også god mening at bruge havnene til den videre distribution af råvarerne, så de kommer så tæt på slutkunderne som muligt. Det sparer mange kørte kilometer på vejnettet, lyder det fra Henrik Thykjær.

Maersks container-feedere lægger til
Lige nu er European Energy ved at etablere et anlæg til produktion af e-methanol i Kassø i nærheden af Aabenraa og Enstedhavnen.

I takt med at kul bliver udfaset som energikilde, ser Henrik Thykjær og Aabenraa Havn gerne, at andre råvarer finder frem til havnen og de kajnære arealer. (Foto: Arne Matthiesen.)

I forbindelse med produktionen har Maersk lavet en aftale med energiselskabet og med Aabenraa Havn om at tanke e-methanol, til skibe i deres nye flåde af container-feedere, i Enstedhavnen.

- Det er et spændende projekt, som endnu er i sin begyndelse. Vi forventer endvidere, at de services, vi udvikler og stiller til rådighed på Enstedarealet i forbindelse med de aftaler, som allerede er indgået, kan blive attraktive for flere andre interessenter og kunder.

- Det bidrager også til at kunne nå målsætningerne for havnens omsætning, siger Henrik Thykjær.

Logistikindustrien spiller sammen med havnen
Det er dog ikke kun erhvervelsen af Ensted-grunden og de kommende projekter der, som skal hjælpe udviklingen af havnen på vej.

Som Henrik Thykjær kommer ind på, ligger Aabenraa Havn centralt placeret i Sønderjylland, når det handler om en effektiv vareforsyning til og fra landsdelen og de nærliggende markeder.

- Vi har et tæt samarbejde med Padborg Transportcenter. Og vores ro-ro-terminal sørger for, at Aabenraa Havn bliver et stadigt vigtigere bindeled i varetransporten.

- Speditører og aktører i logistikindustrien drager nytte af både havnen og transportcentret, når det handler om transport af gods til nær- og fjernmarkeder.

- På den måde er Aabenraa Havn også blevet betydningsfuld for en lang række kunder i det nordtyske område.

- Ved at bruge søvejen til transport og videredistribuering af gods og varer spiller havnen en vigtig rolle, når det handler om at reducere lastbilstrafikken og gøre varetransporten så grøn som muligt.   

(Foto: Arne Matthiesen.)

Boliger rykker tættere på havnen
Selv om der er gang i de forskellige udviklingsprojekter, er der dog også flere af havnens kommercielle aktører, som frygter, at der med tiden kan blive tale om en afvikling af de havnerelaterede aktiviteter på nogle af havnens arealer.

For to et halvt år siden indgik Aabenraa Havn og Aabenraa Kommune nemlig en ’byttehandel’, hvor havnen købte den sidste del af Enstedarealet (konkret EV3-området) i den sydlige del af havnen af kommunen, samtidig med at kommunen af havnen købte arealet nord for Kilen i den nordlige del af havnen.

Kommunens planer for området ved Kilen handler om byudvikling, og om at bygge boliger. Ved at bygge på det erhvervede areal kommer boligerne tæt på erhvervshavnen.

Og dermed kan der opstå gener for beboerne på grund af både støvforurening og larm. Kommunen kan dog ikke stille krav til de nuværende lejere af de havnenære arealer, som ligger tæt på de planlagte nye boliger, om at skulle ændre deres produktion.

Det kan ifølge den nuværende planlov først ske, når kundernes lejekontrakter bliver opsagt ved udløb af deres uopsigelighedsperioder.

Imidlertid er en ny planlov under opsejling.

I det politiske forlig er det slået fast, at de danske erhvervshavne fremover skal defineres som national interesse, hvor hele havnearealet nu er af national interesse, frem for kun at være af interesse for den enkelte havn.

(Foto: Arne Matthiesen.)

Dermed vil det ikke længere være muligt at nedlægge et erhvervshavneareal af national interesse, med mindre et færdigt areal kan tilbydes som erstatning til virksomheder og havneaktiviteter. Og det er altså her arealet med Enstedhavnen kan komme til at spille en hovedrolle.

Havnen styrker kundernes forretning
Lige nu afventer Aabenraa Havn et høringssvar med henblik på udfærdigelsen af den nye Planlov. Henrik Thykjær fortæller, at de mulige scenarier med udviklingen og udnyttelsen af Enstedhavnen egentlig er en naturlig del af udviklingen og udvidelsen af havnen.

- Både havnen og kommunen er interesserede i, at havnens kunder bliver tilgodeset.

- Hvis boligprojektet bliver realiseret, er et muligt fremtidsscenarie derfor, at nogle af de tunge industrier, som lige nu ligger tæt på Kilen, får mulighed for også at etablere sig på Enstedarealet.

- Dermed bliver der mulighed for eksempelvis lager- og logistikdrift og anden havnevirksomhed, som støjer og støver knap så meget, på de nordlige havnearealer tæt på boligområdet.

- Det er tiltag, som tilgodeser de helhedsmæssige visioner for udviklingen af havnen. Og som også understøtter det behov, en lang række kunder og aktører har for, at havnen tilbyder services, som styrker deres forretninger, forklarer havnedirektøren. 

 

15/1 2024
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind
  • Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    havne ›En underskrevet entreprisekontrakt mellem Munck Havne & Anlæg og Port of Aalborg baner vej for etableringen af en kajudvidelse på 500 kajmeter og hele 60.000 kvadratmeter kajareal. Den nye kaj skal understøtte Nornes kommende CO2-modtagefacilitet og åbner samtidig for en markant udvidelse af havnens kajnære erhvervsarealer til fx vindindustrien
  • Nyt kulturhus bringer liv til Hirtshals Havn

    Nyt kulturhus bringer liv til Hirtshals Havn

    havne ›Moonshine er det nye samlingssted for kultur og fællesskab i Hirtshals. Det er det tidligere smedjeværksted på Sydvestkajen 5 på Hirtshals Havn som lægger lokaler til. Tirsdag den 17. juni var der officiel åbning
  • Driftssikkerhed i højsædet: CMP satser igen på Terberg

    Driftssikkerhed i højsædet: CMP satser igen på Terberg

    truck ›Der er ingen grund til at ændre på noget, der fungerer. Det er filosofien hos Copenhagen Malmö Port, CMP, der netop har modtaget ni fabriksnye Terberg RT283 terminaltraktorer fra N.C. Nielsen. Faktisk er de blåmalede terminaltraktorer tredje generation hos CMP, og maskinvalget understreger at den dansk-svenske havneoperatør fortsat har skarpt fokus på driftssikkerhed, stabilitet og maksimal oppetid