Containerterminal indviet i Fredericia

Containerterminal indviet i Fredericia

Lørdag den 4. oktober markerede ADP og Fredericia Shipping indvielsen af Fredericia Havns nye containerterminal. Den skal styrke havnens rolle som et effektivt og fremtidssikret logistikknudepunkt

Containerterminalen blev officielt indviet i lørdag i forbindelse med Åben Havn-arrangementet for borgere, erhvervslivet og politiske repræsentanter.

Siden sommeren 2023 har Fredericia Havn gennemgået en markant transformation, og den nye containerterminal cementerer havnens position som en central aktør i regional og international logistik.

Bestyrelsesformand Christian Herskind åbnede arrangementet med en tale, der satte fokus på visionerne og det stærke samarbejde bag projektet:

– Når jeg står her og kigger ud over havnen, ser jeg ikke bare kraner og containere – jeg ser ambitioner og samarbejde. Den nye terminal er ikke blot en investering i kapacitet, men i fremtidens logistik og regional udvikling. Det markerer afslutningen på et omfattende anlægsarbejde og begyndelsen på en ny æra for containeraktiviteten i Fredericia, sagde han.

 Snoren blev klippet i fællesskab af - fra venstre Rune D. Rasmussen, Klaus Andersen, Christian Bro , Niels Flemming Hansen, og Christian Herskind 

Containeraktiviteten er allerede i acceleration
ADP’s CEO, Rune D. Rasmussen, fremhævede den imponerende vækst i containeraktiviteten og understregede, at den nye terminal er en milepæl i en længere udviklingsrejse:

– Vi har med den nye containerterminal mere end fordoblet kapaciteten og skabt en terminal, der matcher moderne krav til effektivitet og bæredygtighed. Det er en strategisk styrkelse, der gør os klar til fremtidens behov og den kommende containervækst i Vestdanmark. I tæt samarbejde med Fredericia Shipping oplever vi allerede nu en acceleration i containeraktiviteten på Fredericia Havn, og alt tyder på, at den tendens fortsætter – og det har vi i sinde fortsat at investere i.

Klaus Andersen, administrerende direktør i Fredericia Shipping, pegede på de konkrete fordele for kunderne og havnens stærke placering:

– Med udvidelsen af containerterminalen, fastholder vi vores position som en af de mest attraktive containerhavne i Danmark og kan til fulde udnytte vores unikke placering midt i Danmark, hvor motorveje og jernbane mødes. Udover kapaciteten til at håndtere de stigende containermængder forventer vi også at kunne give rederierne, speditørerne og vognmændene en endnu bedre service i fremtiden – godt suppleret af vores containerterminal i Taulov.

Fakta om havneudvidelsen:
70.000 m² nyt containerareal
485 meter ny kaj
Klargjort til landstrøm i 2027 – to år før EU-kravene

Fredericia Havn har fået tilsagn fra EU’s infrastrukturfond om at modtage CEF-støtte - Connecting Europe Facility - på 6.754.520 euro til hhv. udvidelsen af containerterminalen på havnen og midler til at foretage forundersøgelser i forbindelse med baneområdet nord for havnen.

-lipe

 

6/10 2025
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination