Aarhus Havn vil selv sikre bæredygtig energi til skibe
I mangel på fælles, politisk løsning, arbejder havnen bl.a. på etablering af landstrømsanlæg med solceller og vindmøller, der skal rette op på forureningen fra krydstogtskibene
- Der bør findes en national eller EU-funderet løsning på krydstogtskibes miljøaftryk, men desværre er der usikkerhed om, hvornår en sådan løsning kommer, mener ledelsen på Aarhus Havn.
Derfor vælger havnen nu at gå egne veje i bestræbelserne på at skaffe bæredygtig energi til skibene i havnen og samtidig leve op til målet om at være CO2-neutral i 2030.
Aarhus Havn vil således arbejde på at få etableret et landstrømsanlæg, der får 100 pct. grøn strøm fra solceller på havnenes tage og vindmøller på havnen.
- Den aktuelle debat om landstrøm fokuserer primært på krydstogtskibe, men ud af de cirka 7000 skibe, der anløber Aarhus Havn hvert år, er det kun ca. 20 krydstogtskibe, der kan modtage landstrøm. Hvis vi etablerer energiforsyning her på havnen, vil vi også kunne levere strøm til f.eks. mobile landstrømsenheder, der kan anvendes af de øvrige skibstyper. Det er et meget ambitiøst projekt, som kræver udvikling af ny teknologi, men vi mener, det er den rigtige vej at gå, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.
Stor investering kræver markante resultater
COWI har netop udarbejdet en landstrøms-analyse for Aarhus Havn. Den viser, at det vil koste Aarhus Havn 42 mio. kr. at etablere et landstrømsanlæg, der kun kan bruges af et begrænset antal krydstogtskibe. Udfordringen vil derfor stadig være de resterende krydstogtskibe og de øvrige skibe på havnen.
- I Aarhus har vi et mål om at være CO2-neturale i 2030. Derfor kan vi ikke investere 42 mio. kr. i et landstrømsanlæg, der kun ændrer CO2-udledningen marginalt, fastslår Jakob Flyvbjerg Christensen, der samtidig understreger, at en national eller EU-funderet løsning absolut var at foretrække.
- En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere, siger havnedirektøren.
Han erkender, at det aktuelt kan være ganske svært at lovgive om landstrøm, fordi hver dag har sin nye historie om fremtidens brændstof til skibe. Således er der en reel risiko for, at mens man bygger landstrømsanlæg, vil skibene gå over til andre typer brændstof som f.eks. LNG, brint eller batteridrift. Seneste har Maersk meddelt, at man i kommerciel sammenhæng vil anvende madolie som brændstof til containerskibe.
- Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at det er svært at agere i feltet omkring bæredygtighed, fordi udviklingen går så stærkt, at det, vi ved i dag, er forældet viden og teknologi i morgen. Vi har derfor valgt at satse på en seriøs løsning, der kan skaffe 100 pct. grøn energi og som kan bruges i bredere forstand end blot til krydstogtskibe, fortæller Jakob Flyvbjerg Christensen, som nævner andre skibstyper og havnens virksomheder som oplagte aftagere af strøm fra solceller og vindmøller.
-lipe
