Pitstop i himlenLuftankning er manøvren hvor et fly tanker brændstof fra et "tankfly" mens de begge er i luften. (Foto: Forsvaret)

Pitstop i himlen

På anbefaling af forsvarschefen er forsvarsforligskredsen orienteret om, at den kommende lufttanknings- og transportkapacitet placeres på Flyvestation Karup

Forsvarsministeren har den 3. december orienteret forligskredsen om, at der etableres en såkaldt "Forward Operating Base" på Flyvestation Karup for de to nye lufttanknings- og transportfly.  

Det er faciliteter, som andre lufttanknings- og transportfly i NATO's multinationale samarbejde om lufttankning kan anvende.

- Lufttankning er en vigtig kapacitet, som styrker luftforsvaret af Kongeriget og øger kampkraften for det danske forsvar. Lufttankningsfly er en forudsætning for længerevarende operationer med kampfly for både Danmark og vores NATO-allierede. 

- De muliggør også, at kampfly mere effektivt kan operere i områder, hvor der er langt mellem flybaserne som eksempelvis i Arktis og Nordatlanten, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

I praksis betyder det, at flyvestationen i Karup dels skal huse de to nye lufttanknings- og transportfly, som forsvarsforligskredsen besluttede at anskaffe tidligere i år, samt at andre lufttanknings- og transportfly i NATO's multinationale lufttankningssamarbejde midlertidigt kan operere fra flyvestationen. 

Den danske Forward Operating Base skal supplere samarbejdets eksisterende baser i Eindhoven og Köln.

Danmark indtrådte i juni 2025 i NATO's multinationale lufttankningssamarbejde – kendt som Multinational Multi Role Tanker Transport Fleet (MMF). 

Som en del af Danmarks indtræden blev der truffet beslutning om, at anskaffe to lufttanknings- og transportfly til MMF, som skulle operere fra Danmark.

- Det styrker Forsvaret markant, at vi får lufttanknings- og transportkapaciteter på dansk jord. Flyvestation Karup har infrastrukturen til at huse kapaciteten, samtidig med at der allerede findes støttende enheder på flyvestationen, der kan understøtte kapaciteten.

- Med initiativet styrker vi Forsvarets kampkraft hurtigt og effektivt, siger chef for Flyverkommandoen Jan Dam.

Flyvestation Karup er i forvejen et logistisk knudepunkt samt udgangspunkt for meget strategisk transport i Forsvaret. Derudover vurderes Karup at have de rette etablissementsmæssige forudsætninger til at kunne huse lufttanknings- og transportkapaciteten.

-hawin

FAKTA:

• NATO's Multinational Multi Role Tanker Transport Fleet (MFF) er et multinationalt samarbejde, hvor flere europæiske NATO-lande samler deres behov for lufttankning og strategisk lufttransport ved i fællesskab at operere en lufttanknings- og transportkapacitet fra europæiske flybaser.

• Samarbejdet består p.t. af Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene, Norge og Sverige.

• De to lufttanknings- og transportfly er af typen Airbus A330-200 Multi Role Tanker Transport fly og anskaffes gennem NATO's indkøbsagentur NATO Support and Procurement Agency (NSPA).

• Flyvestation Karup huser i dag Forsvarets helikoptere, luftrumsovervågning, Flyveskolen og en række støttefunktioner.



5/12 2025
  • Skræddersyet logistik til kunderne

    Skræddersyet logistik til kunderne

    logistikloesninger ›Kunderne efterspørger i stigende grad skræddersyede løsninger hos speditører og toldrepræsentanter. Descartes’ specialiserede systemer hjælper med at levere dem
  • System Transport har udnævnt ny adm. direktør

    System Transport har udnævnt ny adm. direktør

    logistikloesninger ›Niels Brixen Wahlström er pr. 1. april ny administrerende direktør for 3PL-virksomheden i Vejle. Han afløser virksomhedens ejer ejer og hidtidige CEO, i et lederskifte der ikke medfører ændringer i ejerforholdet
  • Premiere på Netværk for Lager & Logistik

    Premiere på Netværk for Lager & Logistik

    logistikloesninger ›Ny netværksbegivenhed samler beslutningstagere og leverandører til inspiration, vidensdeling og konkrete løsninger på fremtidens lager- og logistikudfordringer. Det er i Hvidovre, og det er gratis at deltage
  •  Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    logistikloesninger ›Når de danske robotudviklere til maj inviterer til den årlige begivenhed i Odense, vil gæsterne kunne få både praktiske indsigter og tæt kontakt med eksperter på en række korte workshops
  • Körber accelererer AI-innovation i nyt samarbejde

    Körber accelererer AI-innovation i nyt samarbejde

    logistikloesninger ›Sammen med amerikanske NVIDIA vil teknologivirksomheden skrue op for udviklingen af bl.a. simuleringsværktøjer til kunder i automations- og logistikindustrien
  • SSI Schaefer blev firedobbelt prisvinder i Tyskland

    SSI Schaefer blev firedobbelt prisvinder i Tyskland

    logistikloesninger ›Det fuldautomatiske højlager til Schou blev kåret som "Årets Produkt 2026 " af læserne af logistikmagasinet Materialfluss, som også belønnede Schaefer med endnu en første og to andenpriser ved sin årlige uddeling
  • Effektivitet, robusthed og overlevelse

    Effektivitet, robusthed og overlevelse

    logistikloesninger ›Europa under pres fra toldkaos og geopolitik – speditørernes rolle er på vej mod forandring. Sådan ser Descartes, leverandør af digitale logistiknetværksløsninger, på sagen. James Stafford, sales director EMEA hos Descartes uddyber i denne kommentar
  • Produktionstiden halveret

    Produktionstiden halveret

    logistikloesninger ›Nyt semiautomatisk anlæg halverer gennemløbstiden og øger kvaliteten i produktionen af Danfoss' controllere. Robotool har udviklet og leveret det