Sikkerhedstest af havnen

Sikkerhedstest af havnen

Den 1.-3. december afholder Hirtshals Havn ISPS - havnesikringsøvelser på havnens arealer. Herefter gennemfører politi, beredskab, beredskabsstyrelse og regionen en øvelse i havnen

Mandag til onsdag fra den 1. til 3. december man muligvis kunne opleve øget aktivitet fra Hirtshals Havns medarbejdere i havnebilledet-

Havnen afholder nemlig intern havnesikringsøvelse. Sikringsmedarbejderne, som deltager i øvelsen, kan foretage stikprøvekontroller af personer og aktiviteter i området.

Den 3. december 2025 vil Hirtshals Havn endvidere danne ramme om en stor beredskabsøvelse, hvor Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Region Nordjylland samarbejder om at afprøve deres indsats i en stor, uforudset hændelse. 

Øvelsen, som går under navnet Øvelse Tordenskjold, har til formål at styrke samarbejdet mellem myndighederne og træne deres evne til at håndtere komplekse situationer på en effektiv måde.

Øvelsen finder sted på Containerkajen 4 på Hirtshals Havn, en af Danmarks vigtigste havneforbindelser, i perioden 17:00 til 21:00, men der vil også kunne ses aktivitet før og efter dette tidsrum. 

Der vil være opmarch af køretøjer og delvis afspærring på havnens område, og der vil kunne høres udrykningssirener under øvelsen.

Øvelsen vil ikke påvirke færgedriften på havnen. Hvis man skal ombord på en færge eller gå i land i det pågældende tidsrum, skal man blot følge skiltningen i området.

Styrket samarbejde er afgørende
Øvelsesleder, politiassistent fra Nordjyllands Politi, Morten Haack, understreger vigtigheden af samarbejdet mellem myndighederne: 

- Tordenskjold er en vigtig øvelse i, hvordan myndigheder samarbejder. I en situation, hvor flere myndigheder skal agere hurtigt og koordineret, er det essentielt, at vi kender hinandens procedurer og arbejdsgange. 

- Ved at træne dette i et realistisk miljø, får vi ikke kun testet vores tekniske færdigheder, men også vores evne til at håndtere de menneskelige og logistiske udfordringer, der opstår i en stor hændelse.

Øvelsen vil give Hirtshals Havn mulighed for at afprøve deres beredskabsplaner og sikre, at de er rustet til at håndtere eventuelle nødsituationer, som kunne opstå i den travle havn.

Hirtshals Havn spiller en central rolle i Danmarks import og eksport, og både gods og passagerer transporteres hver dag gennem det logistiske knudepunkt – hvilket gør det endnu mere vigtigt at have et velfungerende beredskab i tilfælde af uforudsete hændelser.

Klavs Bojsen, beredskabsinspektør i Nordjyllands Beredskab, understreger vigtigheden af at være godt forberedt:

- Hirtshals Havn er et kritisk knudepunkt for både handel og transport, og en beredskabsøvelse som denne er vigtig for at sikre, at alle parter kan reagere hurtigt og effektivt, hvis uheldet er ude.

- Vi træner i at håndtere både brand, kemikalieudslip og andre store hændelser, som kan opstå i et havnemiljø. Samarbejdet mellem myndighederne er derfor en hjørnesten i øvelsen.

-hawin

28/11 2025
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination