ForSea skifter navn til  ØresundslinjenEfter lidt overvejelser mener vi, at vi bør indlemme vores nye rederi i Molslinjens rutestruktur, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

ForSea skifter navn til Øresundslinjen

Rederiet bag færgerne på ruten mellem Helsingør og Helsingborg ændrer navn. Det nuværende ForSea bliver til Øresundslinjen, som en effekt af Molslinjens køb af det Helsingborgbaserede rederi i efteråret 2022

Når den batteridrevne færge, Tycho Brahe, den 2. oktober forlader værftet i svenske Landskrona, er det med helt nye farver og indretning. Færgen er klædt i farver og logo, som fortæller, at skibet nu er en del af Molslinjens flåde på ruten Øresundslinjen.

Molslinjen driver foruden ruterne over Kattegat i dag Bornholmslinjen, Samsølinjen, Alslinjen, Langelandslinjen og Fanølinjen.
ForSea-navnet opstod i 2018, hvor daværende HH Ferries ønskede at blive regionens mest bæredygtige transportvirksomhed. For at understrege den ambition blev navnet HH Ferries til ForSea.

-ForSea har været et stærkt brand med fokus på bæredygtighed, og det har været fristende at lade det fortsætte. Men efter lidt overvejelser mener vi, at vi bør indlemme vores nye rederi i Molslinjens rutestruktur og ændre ForSea til Øresundslinjen, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

Signal om geografisk tilknytning
Han tilføjer, at navneskiftet også signalerer en mere geografisk tilknytning til hele Øresundsregionen.
Navneændringer bringer en masse nyt med sig. Men oplevelsen af en pause på Øresund ændrer sig ikke. Her skaber færgerne med restauranter, butikker og barer sammenhængskraft som en flydende bro mellem Danmark og Sverige.

-Vi går stille og roligt i gang med forvandlingen, så der kommer til at gå tid, før vi kan kalde navneskiftet og hele rebrandingen af ruten for afsluttet. Vi skal gøre det i et tempo, som rutens op mod syv millioner årlige gæster kan følge med til, siger Kristian Durhuus.

Batteridrevne Tycho Brahe bærer nu som det første skib i flåden de nye farver og det nye logo – og skibet er også forberedt til en helt ny restaurant, ligesom butik, café og bar har fået nyt liv på værftet.

Molslinjen forventer, at hele rebrandingen samt ny maling og logo på alle færger vil være gennemført i løbet af 2025. Tycho Brahe er tilbage i drift den 4. oktober 2023.

-lipe

20/9 2023
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau