Havnedirektør i Hanstholm Havn stopper

Havnedirektør i Hanstholm Havn stopper

Havnedirektør Nils Skeby har meddelt bestyrelsen i Hanstholm Havn, at han opsiger sin stilling. Bestyrelsen beklager beslutningen, men Skeby finder tidspunktet rigtigt, da han har løst opgaven med at fremtidssikre havnen til bl.a. at blive Europas første CO2-neutrale fiskerihavn

Den 3. maj er der afskedsreception for Nils Skeby, som efter små to år har valgt at fratræde som direktør i Hanstholm Havn.

-Dette er vi selvsagt utrolig kede af, da Nils har fået skabt et stærkt samarbejde på Havnen samt udviklet og etableret Hanstholm Energifællesskab, som skal føre til, at Hanstholm Havn bliver den første CO2-neutrale fiskerihavn i Europa og samtidig bliver det nye forretningsområde for havnen som supplement til fiskeriet, siger næstformand i bestyrelsen Kris Yde.

Niels Skeby begrunder opsigelsen således:

- Den opgave jeg blev sat til at udføre for Thisted Kommune og Hanstholm Havn inden for en 2-årig periode var at sikre et stærkt samarbejde mellem havnen og virksomhederne på havnen, samt udvikle Hanstholm Energifællesskab som skal føre til, at Hanstholm Havn bliver den første CO2-neutrale fiskerihavn i Europa, samtidig med at rammerne er skabt for, at Hanstholm Havn kan indgå en aftale med European Energy om at etablere et PtX-anlæg, der skal producere brint og metanol på det baglandsareal, der blev etableret i forbindelse med den netop afsluttede havneudvidelse, siger han og fortsætter:

- Siden jeg startede i august 2020, har jeg været utrolig glad for at arbejde sammen med organisationen i havnen samt de mange virksomheder på og i periferien af havnen, men da min opgave nu er løst og rammerne for fremtidssikring af Hanstholm Havn ligger klar til eksekvering, synes jeg, det er den rigtige timing for mig at stoppe som havnedirektør, så der ikke kun skal findes en ny formand, men også en ny havnedirektør. Jeg vil gerne takke alle mine kolleger, virksomhederne på havnen, borgerne i Hanstholm samt andre samarbejdspartnere for den store opbakning jeg har fået i mit virke.

Hanstholm Energifællesskab
Hanstholm Havn har kickstartet en stor energirevolution, som vil bringe yderligere grøn energi og Power-to-X ind på havnen og skabe en stor havnesymbiose, hvor den enes affald bliver den andens ressource.

Energiprojektet vil gøre Hanstholm Havn til et foregangseksempel på, hvordan fiskerihavne kan spille aktivt med i den grønne omstilling. Visionen er at gøre Hanstholm Havn til Europas grønneste og første CO2-neutrale fiskerihavn.

Hanstholm Havn har i den forbindelse indgået en hensigtserklæring med den danske energiudvikler European Energy om etablering af vedvarende energianlæg samt Power-to-X-anlæg til produktion af brint og metanol på Hanstholm Havn. Dermed har havnens nye baglandsareal udsigt til at blive hjemsted for helt nye energiformer med bl.a. Nordjyllands første kommercielle Power-to-X-anlæg, hvor vedvarende energi kan indgå i produktion af fx metanol til grønt skibsbrændsel.

-lipe

28/4 2022
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale
  • Fjerde år med solid fremgang

    Fjerde år med solid fremgang

    havne ›Hirtshals Havn præsenterer 2025-regnskab over det forventede med stigning på 50 procent i forhold til året før. Rekordomsætning, høj aktivitet og et stærkt kundegrundlag er grundlaget
  • Rekordresultat i uforudsigeligt år

    Rekordresultat i uforudsigeligt år

    havne ›Med en omsætning på 406 millioner kroner sluttede Aarhus Havn 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180 årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning
  • CMP offentliggør regnskab for 2025

    CMP offentliggør regnskab for 2025

    havne ›For andet år i træk oversteg omsætningen 1 milliard svenske kroner CMP. Ifølge havnen understreger det robustheden i forretningen i et år præget af geopolitiske spændinger, skiftende handelsstrømme og stigende krav til sikkerhed og beredskab
  • Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    havne ›Grenaa Havn præsenterer et  årsresultat for 2025, der, ifølge bestyrelsen, bekræfter en sund og robust kerneforretning