Havnene skaber vækst, liv og arbejdspladser
Døgnservice, god kommunikation og højtudviklet it-teknologi er nogle af kravene til fremtidens containerfeederhavn fra kunder og samarbejdspartnere. Kalundborg Havn arbejder med alle elementerne.

Havnene skaber vækst, liv og arbejdspladser

Men de skal kunne larme og lyse døgnet rundt, og infrastruktur og it skal følge med, hvis de skal fortsætte udviklingen

Af Lisbeth Petersen

De danske havne er vigtige vækstgeneratorer for hele samfundet, og barriererne for deres fremtidige udvikling skal fjernes.

Det var der stort set enighed om på tværs af brancher og politiske udgangspunkter, da Kalundborg Havn inviterede til debat om fremtiden for danske containerfeederhavne.

Det skete sidst i oktober på branchemessen, Danish Maritime Fair i København, hvor formanden for bestyrelsen i Kalundborg Havn lagde ud med målsætningen om, at havnen, efter den kommende udvidelse, vil stå for op mod en fjerdedel af hele det sjællandske containermarked.

- Vi er den by med den største industri uden for København, og derfor er vores plan realistisk, men det er naturligvis afgørende, at infrastrukturen følger med, og nu håber vi på, at politikerne endelig vil anlægge motorvej til Kalundborg, sagde Jakob Beck Jensen.

Lea Wermelin, som er socialdemokratiets havne- og bæredygtighedsordfører, kvitterede med, at det nok først er i de senere år, politikerne har erkendt, hvor vigtig samspillet mellem havne og erhvervsliv er, og at havnene tiltrækker virksomheder og genererer mange arbejdspladser.

Licens to operate

Jakob Svane, som er sekretariatsleder i brancheorganisationen Danske Havnevirksomheder, var klar i sine krav til fremtiden:

- Havnene skal have et ’Licens to operate’, det vil sige, de skal kunne støje og være fuldt oplyste alle døgnets 24 timer. Derfor bør der etableres en bufferzone på en kilometers radius, hvor der ikke må bygges boliger, pointerede han.

Det fik direktøren for Kalundborg Havn, Bent Rasmussen til at udbryde:

- Den bemærkning med bufferzonen må du gerne gentage mange gange fremover.

Som et nærmest ironisk benspænd til debatten på den maritime messe havde

Copenhagen Malmö Port samme morgen offentliggjort planen om at bygge en ny containerterminal i Ydre Nordhavn i København.

Og selv om nyheden kan lyde som en stor kæp i hjulet for Kalundborg Havns ambition om at være førende på Sjælland, mente paneldeltagerne ikke, det vil være tilfældet.

- Når man ser på et Sjællandskort, ligger Kalundborg godt nok i et hjørne. Men vejforholdene til og fra København er rædselsfulde, og med den trængsel bliver mulighederne for Kalundborg havn alt andet lige større, sagde Henrik Steenbjerge fra vognmandsfirmaet Ancotrans, som fragter skibscontainere på landjorden.

Service, it og volumen

Han glædede sig over, at debatten om havneudvikling ikke længere kun drejer sig om vandsiden:

- Og ud over at infrastrukturen skal være bedre, handler det for os om service og volumen. Servicen indbefatter havnenes åbningstider, fleksibilitet og kommunikation og muligheden for at få hjælp, når vi som transportører har brug for det. Og så skal fremtidens havn have tilpas stor volumen. Vi kan ikke tage til Kalundborg med 12 containere og så køre tomme hjem igen, sagde Steenbjerge, som i øvrigt roste serviceniveauet i Kalundborg havn.

Også logistikbranchens stemme i debatten, Country Manager Ebbe Bisgaard fra Unifeeder, nævnede service og døgndrift som afgørende faktorer for en attraktiv havn;

- Der skal kunne være hurtige skibsrotationer, som også vil give nogle miljømæssige fordele. Og generelt skal de havne, som vil være med i fremtiden, hele tiden være bevidste om, hvordan de skaber merværdi, sagde han.

Det bekræftede Jakob Svane fra Danske Havnevirksomheder, og understregede vigtigheden af, at havne ikke alene er steder, hvor man fysisk flytter ting, men at digitalisering og it-teknologi generelt er helt afgørende i udviklingen.

 

 

 

3/1 2017
  • Havnebydel under forvandling

    Havnebydel under forvandling

    havne ›21 anbefalinger til fremtidens havnebydel i Næstved. Forvandlingen af havneområdet i Næstved skal styrke hele Næstved Kommunes vækstpotentiale
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind