Havnene skaber vækst, liv og arbejdspladserDøgnservice, god kommunikation og højtudviklet it-teknologi er nogle af kravene til fremtidens containerfeederhavn fra kunder og samarbejdspartnere. Kalundborg Havn arbejder med alle elementerne.

Havnene skaber vækst, liv og arbejdspladser

Men de skal kunne larme og lyse døgnet rundt, og infrastruktur og it skal følge med, hvis de skal fortsætte udviklingen

Af Lisbeth Petersen

De danske havne er vigtige vækstgeneratorer for hele samfundet, og barriererne for deres fremtidige udvikling skal fjernes.

Det var der stort set enighed om på tværs af brancher og politiske udgangspunkter, da Kalundborg Havn inviterede til debat om fremtiden for danske containerfeederhavne.

Det skete sidst i oktober på branchemessen, Danish Maritime Fair i København, hvor formanden for bestyrelsen i Kalundborg Havn lagde ud med målsætningen om, at havnen, efter den kommende udvidelse, vil stå for op mod en fjerdedel af hele det sjællandske containermarked.

- Vi er den by med den største industri uden for København, og derfor er vores plan realistisk, men det er naturligvis afgørende, at infrastrukturen følger med, og nu håber vi på, at politikerne endelig vil anlægge motorvej til Kalundborg, sagde Jakob Beck Jensen.

Lea Wermelin, som er socialdemokratiets havne- og bæredygtighedsordfører, kvitterede med, at det nok først er i de senere år, politikerne har erkendt, hvor vigtig samspillet mellem havne og erhvervsliv er, og at havnene tiltrækker virksomheder og genererer mange arbejdspladser.

Licens to operate

Jakob Svane, som er sekretariatsleder i brancheorganisationen Danske Havnevirksomheder, var klar i sine krav til fremtiden:

- Havnene skal have et ’Licens to operate’, det vil sige, de skal kunne støje og være fuldt oplyste alle døgnets 24 timer. Derfor bør der etableres en bufferzone på en kilometers radius, hvor der ikke må bygges boliger, pointerede han.

Det fik direktøren for Kalundborg Havn, Bent Rasmussen til at udbryde:

- Den bemærkning med bufferzonen må du gerne gentage mange gange fremover.

Som et nærmest ironisk benspænd til debatten på den maritime messe havde

Copenhagen Malmö Port samme morgen offentliggjort planen om at bygge en ny containerterminal i Ydre Nordhavn i København.

Og selv om nyheden kan lyde som en stor kæp i hjulet for Kalundborg Havns ambition om at være førende på Sjælland, mente paneldeltagerne ikke, det vil være tilfældet.

- Når man ser på et Sjællandskort, ligger Kalundborg godt nok i et hjørne. Men vejforholdene til og fra København er rædselsfulde, og med den trængsel bliver mulighederne for Kalundborg havn alt andet lige større, sagde Henrik Steenbjerge fra vognmandsfirmaet Ancotrans, som fragter skibscontainere på landjorden.

Service, it og volumen

Han glædede sig over, at debatten om havneudvikling ikke længere kun drejer sig om vandsiden:

- Og ud over at infrastrukturen skal være bedre, handler det for os om service og volumen. Servicen indbefatter havnenes åbningstider, fleksibilitet og kommunikation og muligheden for at få hjælp, når vi som transportører har brug for det. Og så skal fremtidens havn have tilpas stor volumen. Vi kan ikke tage til Kalundborg med 12 containere og så køre tomme hjem igen, sagde Steenbjerge, som i øvrigt roste serviceniveauet i Kalundborg havn.

Også logistikbranchens stemme i debatten, Country Manager Ebbe Bisgaard fra Unifeeder, nævnede service og døgndrift som afgørende faktorer for en attraktiv havn;

- Der skal kunne være hurtige skibsrotationer, som også vil give nogle miljømæssige fordele. Og generelt skal de havne, som vil være med i fremtiden, hele tiden være bevidste om, hvordan de skaber merværdi, sagde han.

Det bekræftede Jakob Svane fra Danske Havnevirksomheder, og understregede vigtigheden af, at havne ikke alene er steder, hvor man fysisk flytter ting, men at digitalisering og it-teknologi generelt er helt afgørende i udviklingen.

 

 

 

3/1 2017
  • CMP's ceo stopper

    CMP's ceo stopper

    havne ›Efter mere end otte år på posten som ceo for Copenhagen Malmö Port (CMP) fratræder Barbara Scheel Agersnap sin stilling
  • Containerrekord i danske havne

    Containerrekord i danske havne

    havne ›Tredje kvartal i år har slået alle rekorder, når det kommer til flest lastede containere transporteret til eller fra større danske havne
  • Aarhus Havn ansætter midlertidig ceo

    Aarhus Havn ansætter midlertidig ceo

    havne ›Aarhus Havn har 16. december 2025 ansat Kåre Clemmesen som midlertidig administrerende direkktør. Kåre Clemmesen har omkring 25 års ledererfaring fra ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede selskaber
  • Aarhus Havns ceo fratræder sin stilling

    Aarhus Havns ceo fratræder sin stilling

    havne ›Aarhus Havns bestyrelse og ceo Thomas Haber Borch har efter fælles overenskomst aftalt, at Thomas Haber Borch fratræder sin stilling hos Aarhus Havn fra og med 15. december 2025
  • Energi og datacentre giver medvind i Esbjerg

    Energi og datacentre giver medvind i Esbjerg

    havne ›Med solid økonomi, et rentefald gennem 2025 og nogle travle efterårsmåneder er vejen banet for stor aktivitet på ejendomsmarkedet i det nye år. Og i det sydvestjyske får udviklingen medvind fra havn, energi og datacentre. Det spår erhvervsmægleren, Nordicals
  • Lokal entreprenør vinder udbud på havn

    Lokal entreprenør vinder udbud på havn

    havne ›Havneudvikling ApS har vundet udbuddet af tre grunde på havnen i Nykøbing Falster. Det besluttede Guldborgsund Kommunes byråd torsdag aften. Bag Havneudvikling ApS står den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise
  • Styrket svensk økonomi skal få flere svenskere til Danmark

    Styrket svensk økonomi skal få flere svenskere til Danmark

    havne ›Efter et år præget af økonomisk usikkerhed går Stena Line ind i 2026 med en mere forsigtig optimisme. Man regner bl.a. med at flere svensker rejser til Danmark
  • Bestiller tredje elektriske mega-katamaran

    Bestiller tredje elektriske mega-katamaran

    havne ›Molslinjen har nu bestilt den tredje el-katamaran til sejlads på Kattegat. De første to færger er bestilt hos australske Incat, og det bliver også det tasmanske værft, som skal bygge den tredje færge