Taulov Dry Port klar til næste faseHer skal Generisk 4 på 32.000 kvm. og det nye servicecenter ligge. PR-foto: ADP

Taulov Dry Port klar til næste fase

Taulov Dry Port fortsætter udviklingen - et nyt generisk byggeri på 32.000 kvadratmeter samt etableringen af et samlet servicecenter for tung transport er blevet godkendt

Efter fuld udlejning af 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter er man nu kommet til næste fase i udviklingen af Taulov Dry Port. 

Erhvervsområdet i Taulov ved Fredericia har på få år markeret sig som et af Danmarks mest attraktive logistikknudepunkter. Med fuld udlejning i alle eksisterende bygninger har bestyrelsen givet grønt lys til næste fase i udviklingen.

- Som bestyrelse ser vi med stor tilfredshed på den udvikling, Taulov Dry Port har gennemgået. At alle eksisterende faciliteter nu er fuldt udlejet bekræfter styrken i vores strategi og den tydelige efterspørgsel i markedet. 

- Derfor har bestyrelsen givet grønt lys til næste skridt i udviklingen, så vi kan fastholde momentum, fortsætte innovationen og sikre den gode, fleksible service, som vores kunder anerkender os for, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand, Taulov Dry Port.

Første spadestik til nyt lagerbyggeri
Siden 2019 og frem til starten af 2025 har Taulov Dry Port opført tre generiske byggerier på i alt 220.000 kvadratmeter med de bedste  certificeringer for bæredygtighed inden for erhvervsbyggeri. 

Bygningerne er generiske, og med enkelte kundetilpasninger kan de leve op til en lang række forskellige kunder med forskellige behov og ønsker til lagerløsninger, hvilket er tilfældet i dag.

Nu skal den sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter tages i brug. Parallelt med Tibnor-bygningen og over for Taulov Dry Ports bygning til Mærsk skal der nu opføres yderligere 32.000 kvadratmeter, fordelt på otte haller á 4000 kvadratmeter.

Allerede nu er der flere kunder, som efterspørger plads i den kommende bygning, Generisk 4.

- Før vi sætter gang i den næste store fase i Hertugens Kvarter, sørger vi for at udnytte de sidste kvadratmeter i Prinsessens Kvarter. 

- Efterspørgslen er så stor, at vi udnytter hver eneste kvadratmeter, så vi kan tilbyde vores kunder fleksible løsninger, og det lykkes vi med, og derfor skal vi have flere varer på hylderne, siger Jesper Gemmer ceo i Taulov Dry Port.

Nyt servicecenter for tung transport
Som en del af den kommende udviklingsfase etablerer Taulov Dry Port et samlet servicecenter for den tunge transport. Målet er at understøtte den grønne omstilling med ladestationer, men også for at samle alle servicefunktioner ét sted og dermed tilbyde en effektiv one stop service til kunder og chauffører.

Dermed bliver det muligt at håndtere både vedligeholdelse, opladning og tekniske eftersyn på samme lokation.

- Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores kunder og deres chauffører. Med servicecenteret kan vi tilbyde en samlet løsning, der gør hverdagen lettere og mere effektiv, siger Jesper Gemmer.

Første spadestik til servicecenteret forventes i løbet af første kvartal af 2026, og det står klar til ibrugtagning ved udgangen af 2026.

-hawin

Taulov Dry Port i tal:
Foruden de generiske byggerier har Taulov Dry Port opført domicilbyggerier for blandt andre DLG, Mærsk og Otto Schachner, så der i alt er opført 300.000 kvadratmeter. Med Generisk 4 kommer der yderligere 32.000 kvadratmeter, inden man går i gang med Hertugens Kvarter, hvor der kan bygges yderligere 220.000 kvadratmeter, som forventes at igangsættes i slutningen af 2026.


13/1 2026
  • Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    logistikcentre ›Bring har indgået aftale med Sea to Summit, som betyder, at Bring ikke blot lagerfører virksomhedens produkter, men også har ansvaret for pluk og distribution af ordrer til kunder på det danske marked
  • Ledelsesskifte i DSV Road Germany

    Ledelsesskifte i DSV Road Germany

    logistikcentre ›Med udnævnelsen af Henrik Fritz Poulsen til senior vice president, cluster head road DACH, annoncerer DSV ændringer i sin tyske Road-organisations ledelse
  • Maersk udvider logistiknetværk i Brasilien

    Maersk udvider logistiknetværk i Brasilien

    logistikcentre ›Nye lagerdepoter i Rio Grande og Paranagú skal bl.a. styrke forbindelserne til vigtige eksportkorridorer og havne, øge rederiets kapacitet til tør- og kølefragt og understøttehurtigere containertransport til landets indre
  • Vækst trods økonomisk modvind

    Vækst trods økonomisk modvind

    logistikcentre ›Logistikkoncernen Dachser leverede en omsætning på omkring 8,3 mia. euro i regnskabsåret 2025 – en vækst på 3,1 % i forhold til året før
  • Randers mangler nye lagerlokaler

    Randers mangler nye lagerlokaler

    logistikcentre ›Begrænset nybyggeri af ejendomme har skabt mangel på lokaler til køb eller leje inden for lager, logistik og produktion i Kronjylland. Det giver gode muligheder for virksomheder og udlejere med lokaler i overskud, påpeger Nordicals Randers
  • Fire, sjællandske medicinlagre samles i ét

    Fire, sjællandske medicinlagre samles i ét

    logistikcentre ›Region Sjælland har taget første spadestik til et stort, højautomatiseret lager for sit sygehusapotek. Byggeriet i Lille Skensved i Køge bliver på knap 7000 m2 og udstyret med bl.a. selvkørende robotter
  • Ny, fynsk ladestation til de tunge køretøjer

    Ny, fynsk ladestation til de tunge køretøjer

    logistikcentre ›Ved Aarup på Vestfyn har Norlys åbnet endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her er der foreløbig kapacitet til, at to lastbiler kan lade samtidig. I løbet af i år øges kapaciteten yderligere med seks ladepladser
  • Ny platform samler lagerdata i ét system

    Ny platform samler lagerdata i ét system

    logistikcentre ›Dematic lancerer den centralicerede og leverandøruafhængige analyseløsning til lagerdrift, Dematic Command Center på LogiMAT 2026