Bliv robust med robotter(Foto: Teknologisk Institut)

Bliv robust med robotter

For tiende gang åbner Robotbrag dørene til fremtidens produktionsteknologi. I år med ekstra fokus på humanoide robotter, AI-drevne løsninger og kompetencer

For tiende gang åbner Danmarks største robotarrangement dørene til fremtidens produktionsteknologi. I år med ekstra fokus på humanoide robotter, AI-drevne løsninger og de kompetencer, der skal til for at navigere i den nye virkelighed.

Hvordan omsætter man ord som AI, automation og robotter til konkret robusthed i hverdagen? Det korte svar er: Man skal tættere på teknologien og dem, der arbejder med den. Foto: Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) inviterer til jubilæumsudgave af Robotbrag den 7. til 8. maj 2026 i Odense.

Med temaet "Bliv robust med robotter" er der fokus på, hvordan AI, automation og nye robottyper - herunder humanoide løsninger - kan forstærke virksomhedernes forsyningskæder, forny deres fremstillingsprocesser og fremtidssikre deres forretning.

Når forsyningskæderne knager, ordrerne svinger, og det er svært at finde de rigtige medarbejdere, er der én ting, de fleste virksomheder efterhånden er enige om: Teknologi er ikke længere et ”nice to have” – det er et spørgsmål om robusthed og overlevelse.

Tættere på teknologien
Men hvordan omsætter man ord som AI, automation og robotter til konkret robusthed i hverdagen?

Det korte svar er: Man skal tættere på teknologien og dem, der arbejder med den.

Derfor inviterer Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk (DIRA) til et helt særligt Robotbrag herunder DIRA Business den 7. og 8. maj 2026 i Odense.

For tiende gang slår robotdørene op til et brag af dage, hvor virksomheder, studerende, ledige og andre nysgerrige kan finde svar på, hvordan AI og robotteknologi kan forstærke forsyningskæder, forny produktionsprocesser og gøre både forretning og karriere mere robust.

En jubilæumsudgave med ekstra tryk på både videndeling, netværk og visuelle wow-oplevelser.

I år bliver Robotbrag som noget nyt en del af initiativet Week of Robotics, hvor Teknologisk Institut, DIRA og Odense Robotics går sammen om at sætte ekstra tryk på robotkedlerne.

Her vil internationale og danske aktører fra hele robotøkosystemet fra den 5. til 8. maj 2026 samles og sætte yderligere fokus på Danmarks styrkeposition inden for robotteknologi.

Robusthed kræver mere end mavefornemmelser
Usikre forsyningskæder, mangel på arbejdskraft, stigende krav til effektivitet og nye industrier udfordrer både store og små virksomheder. Mange ved, at robotter og AI kan være en del af løsningen - men ikke altid hvordan.

- Robusthed kommer ikke af mavefornemmelser, men af velovervejede valg.

- Med et stærkt robotberedskab kan virksomhederne stå mere stabilt, når verden gynger, hvad enten det handler om at sikre leverancer, øge fleksibiliteten eller frigøre hænder til mere værdiskabende opgaver, siger Henrik Jacobsen, der er centerchef ved Teknologisk Institut og fortsætter:

Danmark har et stærkt økosystem for robot- og AI-teknologi, men det er først, når teknologien kobles til en klar strategi, at den for alvor skaber værdi.

På Robotbrag kan virksomhederne både se løsningerne i drift og få ærlig sparring på, hvad der giver mening for netop deres produktion – og hvad der ikke gør.

Robusthed handler dog ikke kun om teknologi, men i lige så høj grad om mennesker, der kan forstå, bruge og udvikle den.

Robotbrag 2026 herunder DIRA Business er derfor også en dag for medarbejdere, studerende, ledige og andre, der er nysgerrige på kompetenceudvikling og karrieremuligheder inden for robot-, automation- og AI-området.

- Industrien står et sted, hvor vi ikke kun kan tale om flere hænder – vi er nødt til at tale om stærkere kompetencer hos de mennesker, der allerede er i virksomhederne. På Robotbrag kan man møde en lang række DIRA-medlemmer som udstillere og se, hvordan deres løsninger går hånd i hånd med opkvalificering af medarbejderne i produktionen med faglige moduler og workshops, siger Michael Nielsen, der er bestyrelsesleder i DIRA, og fortsætter:

- Vi har brug for mennesker, der kan og vil arbejde med robotter og AI – både på fabriksgulvet, i udviklingsafdelingerne og i ledelsesgangene. Robotbrag er blevet et sted, hvor virksomheder, studerende, ledige og uddannelsesinstitutioner kan mødes og opdage, at de faktisk har brug for hinanden.

-hawin

Om arrangementet

• Robotbrag bliver i 2026 afholdt for tiende gang og har derfor jubilæum i år

• Arrangementet er skabt, så virksomheder, studerende og andre relevante aktører kan få et kig på de nye, innovative teknologier, der står og venter rundt om hjørnet

• I 2025 tiltrak robotfesten 3.383 deltagere og mere end 90 udstillere, der repræsenterer hele værdikæden inden for robot- og automationsteknologi

• Robotbrag, herunder DIRA Business, afholdes hos Teknologisk Institut i Forskerparken i Odense

• Udover at Teknologisk Institut åbner dørene til tre store robothaller, hvor man kan få et indblik i nutidens og fremtidens teknologier og høre oplæg, så er arrangementet herunder DIRA Business også et stort vindue til industrien. DIRAs medlemmer udstiller nemlig i et cirkustelt og i et andet telt har startups fra hele landet opstillinger. På andendagen, som har fokus på medarbejdere, studerende og ledige afholdes der faglige moduler, et universitetsspor samt Teknologidagen for udvalgte folkeskoleklasser.

• Teknologisk Institut har i de seneste 15 år positioneret sig som et af Europas førende forsknings- og teknologicentre inden for robotteknologi og kunstig intelligens

• DIRA (Danish Industrial Robot Association) er et netværk for danske virksomheder og vidensinstitutioner, der sælger, udvikler, fremstiller og/eller anvender robotteknologi, og har i dag mere end 215 medlemsvirksomheder.

For praktisk information om tid, sted, tilmelding, transport, mad og drikke samt pressehenvendelser henvises til Teknologisk Instituts hjemmeside.


14/1 2026
  • Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret

    logistikloesninger ›Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling
  • Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    Fragtdrone-startup får økonomisk håndsrækning

    logistikloesninger ›Fragtdroner til kritiske logistikmissioner indenfor fx forsvar og offshore får finansieringshjælp af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
  • Støtter transportprojekter i hele landet

    Støtter transportprojekter i hele landet

    logistikloesninger ›Snebroer, moderne undervisningsudstyr til flere af landets transport- og logistikuddannelser og arrangementer, er blandt de i alt 31 projekter som modtager støtte for sammenlagt knap 2,3 mio. kr. i FDE Fondens første uddelingsrunde i 2026
  • Oplæg var tilløbsstykker

    Oplæg var tilløbsstykker

    logistikloesninger ›Automatisering var omdrejningspunktet, da fire udstillere tog scenen ved Netværk for Lager & Logistik og gav hver deres bud på fremtidens logistik
  • AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    AI bliver et kerneelement i fremtidens logistikløsninger

    logistikloesninger ›AI er alle steder i samfundslivet. Også på logistikområdet. Her er teknologien blevet anvendt proaktivt i et stykke tid. Head of sales & marketing hos Knapp, Tobias Henriksson fortæller i nedenstående indlæg om, hvor AI gør en forskel
  • Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    Netværk for Lager & Logistik fik stærk debut

    logistikloesninger ›Med 10 udstillere og et stort fremmøde af gæster blev premieren på Netværk for Lager & Logistik en vellykket start på et nyt brancheinitiativ, der sætter fokus på videndeling, konkrete løsninger og relationer i lager- og logistikbranchen 
  • PowerCube indtager logistikcentrene

    PowerCube indtager logistikcentrene

    logistikloesninger ›Med den automatiserede lagerløsning, PowerCube er Jungheinrich klar til at forme fremtidens effektive, sikre og forbundne lagerløsninger. HMS hjælper med netværksdelen
  • Øget overblik over transportflow - i realtid

    Øget overblik over transportflow - i realtid

    logistikloesninger ›Flere transport- og logistikvirksomheder investerer i løsninger til realtidsvisibilitet og øget transparens i forsyningskæden. Det er blandt årsagerne til, at Descartes' platform, MacroPoint fortsætter med at vokse i Europa