Havneudvidelse i Aarhus vedtaget: En historisk milepælAarhus Havn

Havneudvidelse i Aarhus vedtaget: En historisk milepæl

Et bredt politisk flertal i Aarhus Byråd har netop vedtaget en havneudvidelse i Aarhus. Den endelige vedtagelse er en fremtidssikring af Danmarks største havn og understøtter behovet for mere areal og kajnær havnekapacitet, lyder det fra Aarhus Havn

Det er fem år siden, Aarhus Havn ansøgte byrådet om en havneudvidelse. Aarhus Kommune har undervejs iværksat en udvidet inddragelsesproces og en ekstraordinær borgerinddragelse, som har kvalificeret beslutningsgrundlaget, mener havnedirektør Thomas Haber Borch, der kalder vedtagelsen en historisk milepæl.

- Den endelige vedtagelse af havneudvidelsen i Aarhus er en historisk milepæl. Ikke kun for Aarhus og Aarhus Havn, men for hele Danmark. Jeg er tilfreds med, at et bredt politisk flertal nu først og fremmest har givet dansk erhvervsliv vished om, at man fortsat kan blive og udvikle sig på og omkring havnen i Aarhus. Det betyder, at vi i højere grad kan understøtte den grønne omstilling, skabe flere arbejdspladser og udvikling til gavn for Aarhus og Danmark, siger Thomas Haber Borch og anerkender, at ansøgningen om en havneudvidelse har skabt debat:

- Det har været en lang proces, der startede helt tilbage i 2018. Hele vejen igennem har vi oplevet opbakning fra virksomhederne og mange aarhusianere. Men der har også været mange holdninger og følelser i spil i det her projekt. Jeg har respekt for det store engagement, og jeg mener, at den udvidede inddragelsesproces har bidraget til et stærkere og grønnere projekt med flere nuancer.

Havnedirektør i Aarhus Havn, Thomas Haber Borch.

En justeret havneudvidelse med nye og grønne tiltag
Det brede politiske flertal har med vedtagelsen af havneudvidelsen besluttet at reducere den samlede udvidelse til 84 hektar fordelt over etaper mod de 140 hektar, som den oprindelige ansøgning lød på.

Derudover er der besluttet en række nye initiativer og grønne tiltag for både klima og havmiljø samt en tørhavn længere fra kajen.

- Vi havde selvfølgelig gerne set, at den havneudvidelse, der nu er vedtaget, i højere grad havde lignet vores ansøgning. Men jeg anerkender de mange hensyn, interesser og dilemmaer, der skulle vægtes, og jeg mener, at projektet som helhed kan understøtte vores udviklingsbehov og dermed fremtidssikre Aarhus Havn, siger Thomas Haber Borch, der også fremhæver de mange nye initiativer, der er en del af den endelige vedtagelse:

- Vi er i fuld gang med at tilpasse og justere projektet efter den politiske beslutning. Det gælder blandt andet udviklingen af en tørhavn, som er et helt nyt område for os. Vi arbejder derudover målrettet med de initiativer, der dels skal reducere den samlede CO2-udledning og dels skal kompensere for den CO2-udledning, som anlægget så ender med at udlede. Nu hvor projektet er endeligt godkendt, kan vi komme videre med nogle af de myndighedsgodkendelser, der skal til, før vi kan begynde på projektet.

Aarhus Havn forventer at kunne gå i gang med første del af etape 1, som er anlæggelsen af ydermolen, i 2025.

-hawin

22/6 2023
  • Esbjerg Havn bliver del af globalt innnovationsnetværk

    Esbjerg Havn bliver del af globalt innnovationsnetværk

    havne ›Havnen er blevet medlem af Port Innovators Network, som hjælper havne fra hele verden med at accelerere udviklingen af grønne teknologier og løsninger i den maritime sektor
  • Nuuk Havn skal have etableret en orlogskaj

    Nuuk Havn skal have etableret en orlogskaj

    havne ›Den grønlandske havn mangler tilgængelig kajplads. Derfor samarbejder Forsvarsministeriet og det selvstyreejede selskab, Sikuki Nuuk Harbour A/S om en orlogskaj, som også vil kunne anvendes af civile skibe
  • Containerterminal indviet i Fredericia

    Containerterminal indviet i Fredericia

    havne ›Lørdag den 4. oktober markerede ADP og Fredericia Shipping indvielsen af Fredericia Havns nye containerterminal. Den skal styrke havnens rolle som et effektivt og fremtidssikret logistikknudepunkt
  • Visuel opdatering af havneidentiteten

    Visuel opdatering af havneidentiteten

    havne ›En ny visuel identitet og hjemmeside markerer Kalundborg Havns strategiske retning som en grøn, international og digital erhvervshavn
  • Milliardaftale om CO2-lager på Grenaa Havn

    Milliardaftale om CO2-lager på Grenaa Havn

    havne ›Havnen har indgået aftale med virksomheden, Normod Carbon, som nu er eneret til trinvis udvikling af et mellemlager på 10 millioner tons CO2 om året
  • Aarhus Havn opjusterer forventningerne

    Aarhus Havn opjusterer forventningerne

    havne ›Et solidt, økonomisk resultat i første halvår og stigning på over 13 procent på containeromsætningen får landets største erhvervshavn til at opjustere forventninger med 23 millioner kr.
  • Stena Line i historisk aftale 

    Stena Line i historisk aftale 

    havne ›Stena Line har indgået en langsigtet aftale med Frederikshavn Kommune om driften af færgehavnen i Frederikshavn de næste 50 år
  • Kaj på vej til havnen

    Kaj på vej til havnen

    havne ›430 meter ny kaj er på vej til havnen i Aarhus. Byggeriet af projektet, som er godkendt af Trafikstyrelsen, begynder nu her i uge 39