Midtjysk klimaoffensiv stiller skarpt på KattegatBorgmester Jan Petersen (S), Norddjurs Kommune og CEO Henrik Carstensen, Grenaa Havn. Foto: Norddjurs Kommune, Fokus Foto: Niels Åge Skovbo

Midtjysk klimaoffensiv stiller skarpt på Kattegat

Kattegat er godt bud på en ny havvindmøllepark, mener man i Norddjurs Kommune og i Grenaa Havn

Folketinget har netop taget hul på forhandlingerne om bl.a. udbygningen af havvindkapaciteten i Danmark. Lige nu samler opmærksomheden sig om regeringens forslag om at etablere to store energiøer med tilknyttet havvind i henholdsvis Nordsøen og Østersøen ved Bornholm.

Men der er gode grunde til også at rette blikket mod Kattegat, siger borgmester Jan Petersen (S), Norddjurs Kommune og CEO Henrik Carstensen, Grenaa Havn, der er gået sammen i en midtjysk offensiv til fordel for en ny havvindmøllepark i Kattegat.

Jan Petersen ser flere gevinster både for klima og arbejdspladser:

- En havvindmøllepark i Kattegat er et godt og omkostningseffektivt bud på en hurtigere løsning, der kan forsyne Østdanmark med grøn el. Vi skal nemlig ikke først planlægge og etablere en energiø.

- Vores budskab til Christiansborg er derfor: Ja, lad os få et energiø-projekt, men også komme hurtigt i gang – og helst i Østdanmark. For det er dér behovet for mere grøn el er størst. Danmark har travlt, hvis vi skal nå 70 %-målet i 2030. Det taler for tempo i udbygningen. Hvert år tæller. En havvindmøllepark i Kattegat vil tilmed sikre gode danske arbejdspladser i midten af Danmark.

Grenaa Havns CEO Henrik Carstensen peger på, at Kattegat og specifikt Hesselø var den mest omkostningseffektive placering blandt de områder i Østdanmark, som Energistyrelsen lod screene i 2018. Samtidig kan man få gavn af den ekspertise, der er bygget op med etableringen af Anholt Havvindmøllepark.

- Grenaa Havn har som en af Danmarks største erhvervs- og industrihavne vundet anerkendelse både nationalt og internationalt som professionel vindmøllehavn. Havnen kontaktes af lande verden over, der vil have del i den store know-how som base- og servicecenter for vindmølleprojekter, som Grenaa Havn har bygget op med etableringen af Anholt Havmøllepark. På den måde har havnen allerede plads, udstyr og et erfarent mandskab, der vil være en stor fordel for en anlægshavn af en ny vindmøllepark, siger Henrik Carstensen.

Begge anfører, at der ud over det foreslåede energiø-projekt bør være plads til en yderligere havvindmøllepark. Klimarådet og Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning har entydigt anbefalet at skrue markant mere op for havvindudbygningen, hvis Danmark skal nå sit mål 70 % CO2-reduktion i 2030. Klimapartnerskabet anbefaler 5 GW ekstra havvind frem mod 2030. Regeringens udspil rummer 4 GW.

Havvind har massivt potentiale som driver for vækst og beskæftigelse. Danske Havne har netop beregnet, at havvind kan skabe 20.000 nye arbejdspladser frem mod 2030 med etablering af 10 GW havvind. Danmark skaber endda flere arbejdspladser per GW end øvrige lande i Europa. Fordi vi er i stand til at løse så stor en del af opgaven selv. Hvor andre kun beskæftiger 1.642 personer pr GW, er Danmark helt oppe på 5.610.

Energistyrelsen og Danmarks Statistik har vurderet den totale beskæftigelseseffekt af Anholt Havvindmøllepark til 8.000 jobs i anlægsfasen.

-hawin

 

 

29/5 2020
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale