Molslinjen køber ForSea ForSea-færgen, Tycho Brahe, som for et par uger siden blev konverteret til verdens største batteripakke.

Molslinjen køber ForSea

Som den eneste operatør af Roll-on-/Roll-off-færger mellem Helsingør Helsingborg , tilbyder ForSea færgeforbindelser via en enkelt færgerute strategisk placeret på det nærmeste punkt mellem de to lande. Under det nye ejerskab vil rederiet i samarbejde med Molslinjen fortsætte sin langsigtede vækst- og bæredygtighedsrejse og udvide netværket af 'flydende broer' mellem Danmark og Sverige

Med opbakning fra EQT Infrastructure har Molslinjen A/S indgået en endelig aftale om at købe ForSea fra Igneo Infrastructure Partners. ForSea er den eneste operatør af Roll-on/Roll-off-færger mellem Helsingør, Danmark og Helsingborg, Sverige, og leverer færgeforbindelse via en enkelt færgerute strategisk placeret på det nærmeste punkt mellem de to lande (ca. 4 km).

Som en ægte 'flydende bro' er ForSea-færgerne en integreret del af det nordiske transportinfrastrukturnetværk og sejler seks millioner passagerer, en million personbiler og 450.000 lastbiler over sundet hvert år. Selskabet driver fem færger på tværs af ruten, hvoraf de to vigtigste er elektriske og en tredje er planlagt til eldrift - hvilket sætter en klar vej til fuld dekarbonisering af flåden inden for dette årti.

-ForSea er førende i sin branche og viser, at det er muligt at drive en bæredygtig færgerute, som samtidig skaber fremragende resultater. Bæredygtig transport er fremtidens model, og ForSea vil fortsætte arbejdet med at gå forrest i den grønne omstilling, siger Kristian Durhuus, administrerende direktør i ForSea.

Salgsprisen ikke oplyst
Hamish Lea-Wilson, partner hos Igneo Infrastructure Partners, siger:

-Vi er utrolig stolte af, hvad ForSea er blevet og har opnået under vores otteårige ejerskab. En global sektorleder inden for CO2-neutralitet, en stærk og robust virksomhed, der er i stand til at modstå pandemier, og en moderne og pålidelig infrastrukturoperatør. ForSea har en stor fremtid foran sig.

Handlen er betinget af de svenske og danske konkurrencemyndigheders godkendelse og forventes afsluttet primo 2023. Parterne er blevet enige om ikke at oplyse salgsprisen.

Molslinjen blev købt af EQT Infrastructure i 2021, og virksomheden har cirka 1.200 ansatte. Hvert år transporterer Molslinjen omkring otte millioner passagerer via sine ni færgeruter på tværs af Danmark. EQT har stor erfaring med at udvikle virksomheder inden for transport og logistik med fokus på bæredygtighed og langsigtet ejerskab og stabilitet.

-ForSea er et attraktivt og veldrevet færgeselskab. ForSea og Molslinjen er begge vigtige transportforbindelser i Norden med et meget sammenligneligt udbud af services og ekspertise inden for deres respektive organisationer. Vi ser frem til et tæt samarbejde mellem Molslinjen og ForSea, hvor vi kan udveksle erfaringer og fortsætte vores arbejde med at blive en bæredygtig førende aktør i regionen, siger Carsten Jensen, adm. direktør hos Molslinjen.

Om Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største passagerfærgeselskab med over 1.200 ansatte og 15 skibe, der betjener over otte millioner mennesker om året på ni linjer, inklusive forbindelser til Sverige og Tyskland. Molslinjen driver i samarbejde med Herning Turist busser under mærket Kombardo Expressen på direkte busruter til/fra København - Aarhus, Aalborg, Randers, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne.

-lipe

11/11 2022
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau
  • Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    Skagen Havn investerer i fremtidens landstrøm til krydstogtskibe

    havne ›Skagen Havn har indgået kontrakt med PowerConom levering af et nyt landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget bliver et af de mest avancerede af sin art og skal styrke Skagens position som en attraktiv og ansvarlig krydstogtdestination
  • Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    Regeringsgrundlag med stærke maritime aftryk

    havne ›Ifølge Danske Rederier har regeringen præsenteret et regeringsgrundlag, der på flere centrale områder anerkender skibsfartens betydning for Danmark. Det gælder både i forhold til udviklingen af erhvervet og grøn omstilling, beredskab, sikkerhed og fremtidens energiforsyning
  • Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    Kristian Durhuus er ny CEO for Copenhagen Malmö Port

    havne ›Den tidligere CEO for bl.a. Molslinjen A/S tiltræder stillingen som havnedirektør i CMP den 1. juni
  • Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    Skagen Havn skal teste offshore landstrøm

    havne ›Havnen, som ligger ved et af Europas travleste ankerpladser, bliver partner i et nyt internationalt innovationsprojekt, der skal udvikle og teste fremtidens løsning for strømforsyning til skibe, mens de ligger for anker
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand