Nedbrydelige fiskenet bliver testet i Hirtshals

Nedbrydelige fiskenet bliver testet i Hirtshals

Hirtshals Havn deltager sammen med forskere og fiskere i et seksårigt forskningsprojekt som skal vise, om biologisk nedbrydelige fiskenet kan være en del af løsningen på plastforurening i havene

Fiskeri og akvakultur tegner sig ifølge Europa-Parlamentet for 27 procent af havaffald, og EU opfordrer derfor til at sætte turbo på udviklingen af en cirkulær økonomi i sektoren, blandt andet ved at øge genanvendelse og mere bæredygtige materialer i fiskeriet. Det er en del af baggrunden for, at Hirtshals Havn på flere måder bidrager til, at bionedbrydelige fiskenet bliver testet i og omkring havnen.

I projektet BIOGARN finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen har forskere fra DTU Aqua været på fisketur med flere lokale fiskere for at teste bionedbrydelige garn lavet af PBSAT polymer, som er en termoplastisk biologisk nedbrydelig plasttype, til henholdsvis torske- og rødspættefiskeri.

- Det bionedbrydelige fiskenet produceres i Asien og er derfor primært tilpasset det asiatiske klima, som adskiller sig en hel del fra europæiske og særligt skandinaviske forhold. Det er derfor vigtigt at teste, hvilke bionedbrydelige materialer der egner sig til disse farvande. Fiskerne i Hirtshals har heldigvis været meget interesserede i at gøre os klogere på, hvad de har behov for, forklarer Esther Savina, forsker hos DTU Aqua i Hirtshals.

-En enorm udfordring
For Hirtshals Havn giver det god mening at involvere sig i arbejdet med at reducere plastikaffald i form af fiskenet i havene:

- Havaffald fra fiskeri er en enorm udfordring, som naturligvis ikke løses over natten. Men kan vi på en eller anden måde bidrage til, at man bliver klogere på, hvad der skal til for at reducere plastikforureningen af vores have – fx ved at teste forskellige typer fiskenet på bunden af havnen eller hos fiskerne – gør vi selvfølgelig hellere end gerne det, siger Per Holm Nørgaard, CEO ved Hirtshals Havn.

Niels Kristian Nielsen, som er formand for Hirtshals Fiskeriforening fortæller:

- For os som fiskere er det helt afgørende, at nettene skal kunne holde til det lidt hårdføre arbejde, som fiskeri er. De net, vi har testet indtil nu, er ikke lige så holdbare som traditionelle net af nylon, men vi er glade for at kunne bidrage med vores viden og erfaring i forhold til, hvad bionedbrydeligt fiskenet skal kunne. Vi kan kun løse problemet med nettene, hvis det praktisk og økonomisk giver mening i hverdagen.

Yderligere tests i Tyskland, Kroatien og Norge
Fiskenet, der bliver ødelagt eller tabt på havet, risikerer at blive ved med at fiske og forårsager dermed såkaldt spøgelsesfiskeri. Det er årsagen til, at projektet Dsolve, der er norsk finansieret og ledet af UiT Norges arktiske universitet, blandt andet tester nedbrydningstiden ved fiskenet, der er placeret på bunden af havnen i Hirtshals.

- Der er stor forskel på både temperaturer og bakterier i europæiske farvande, så det er vigtigt at blive klogere på, hvordan bionedbrydelige net opfører sig forskellige steder og hvor hurtigt nettene bliver nedbrudt. Vi tester også i Tyskland, Kroatien og Norge og altså også i Danmark og nærmere bestemt Hirtshals, forklarer Rikke Petri Frandsen, lektor hos DTU Aqua i Hirtshals og  tilføjer:

Indtil videre nedbrydes nettene ikke så hurtigt som forventet, men vi får værdifulde indsigter i, hvad der kendetegner et godt fiskenet, som på sigt kan bidrage til udviklingen af mindre miljøskadelige og højt funktionelle net.

-lipe

24/4 2024
  • Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    Nyt ejerskab markeret i Hanstholm Havn

    havne ›Den 1. august blev snoren klippet som symbol på det nye partnerskab mellem ADP og Thisted Kommune, der nu ejer Hanstholm Havn med henholdsvis 51 og 49 procent. Ejerskabet skal styrke havnens konkurrencekraft og realisere potentialet i den nordvestjyske havn
  • Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    Elektriske kæmpe-færger i sigte på Kattegat

    havne ›Molslinjen har bestilt to batteridrevne katamaraner til ruten mellem Sj. Odde og Aarhus, og dermed skudt verdens største elektrificeringsprojekt til søs i gang. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med en tredje ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028
  • Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    Så til søs - sikkerhedskurset er i havn

    havne ›Molslinjen har lavet et øvelsesbassin ved Odden Færgehavn. Dermed kan de nemt sende interne kursister på sikkerhedskursus
  • Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    Nye arealer til havvindmøllers komponenter

    havne ›Nyt kajnært oplagringsareal til sværgods på Thyborøn Havn er indviet til oplagring af stålkonstruktioner til installation på Danmarks største havvindmøllepark Thor
  • Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    Brookfield bliver minoritetsejer i ADP

    havne ›Med en kapitalindsprøjtning på 700 millioner kroner opnår en af verdens største infrastrukturforvaltere en ejerandel på 14,1 % i Associated Danish Ports. Investeringen skal gøre ADP til en af de førende havnevirksomheder i Norden
  • Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

    havne ›Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche
  • El-færges batterier går i land

    El-færges batterier går i land

    transport ›Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind
  • Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    Port of Aalborg indgår aftale med entreprenør om kæmpe kajudvidelse

    havne ›En underskrevet entreprisekontrakt mellem Munck Havne & Anlæg og Port of Aalborg baner vej for etableringen af en kajudvidelse på 500 kajmeter og hele 60.000 kvadratmeter kajareal. Den nye kaj skal understøtte Nornes kommende CO2-modtagefacilitet og åbner samtidig for en markant udvidelse af havnens kajnære erhvervsarealer til fx vindindustrien