NRGi sikrer grøn strøm til Grenaa HavnKirsten Hvid Schmidt, Grenaa Havn A/S, Jakob Bundgaard, NRGi Renewables og Henrik Carstensen, Grenaa Havn A/S byder den nye aftale velkommen på Grenaa Havn. Foto: WildBirds, Søren Koch.

NRGi sikrer grøn strøm til Grenaa Havn

100% dansk produceret og mere klimavenlig strøm skal fremover drive aktiviteterne på Grenaa Havn og cementere havnens stærke ambitioner for den grønne omstilling. Det er resultatet af en ny leverandøraftale, som netop er indgået med NRGi-koncernen

Sådan lyder den strategiske ambition for en af Danmarks store erhvervs- og industrihavne, der sætter trumf på arbejdet med at bidrage til de danske klimamålsætninger i en ny grøn tiårig partnerskabsaftale med NRGi.

Fremover skal energikoncernen sikre, at havnens aktiviteter bliver drevet af grøn strøm fra vedvarende energikilder, og på længere sigt endda levere lokalproduceret strøm fra nyetablerede projekter i nærområdet.

Fælles ambitioner for en grønnere verden
- Verden er i forandring og Grenaa Havn er med. Det er både vores ønske og forpligtelse at medvirke til at skabe grøn vækst og fremme at bæredygtighed gennemsyrer alt, hvor det er muligt– internt som eksternt. Derfor er vi glade for at kunne indgå en aftale med NRGi, der deler vores ambitioner for en grønnere verden, forklarer Henrik Carstensen, CEO hos Grenaa Havn.

- Grenaa Havn arbejder aktivt med FN’s verdensmål og har med aftalen lagt særlig vægt på muligheden for at få en samarbejdspartner, der kan tilbyde klimavenlig strøm og har ønske og ambitioner om et lokalforankret samarbejde på længere sigt, supplerer Kirsten Hvid Schmidt, CFO hos Grenaa Havn. 

Godt i spænd med NRGi koncernens ønsker
På den anden side af partnerskabet er NRGi glade for aftalen, der falder godt i spænd med koncernens ønske om at indgå i et samarbejde, der ikke blot understøtter, men accelererer den grønne omstilling.

- Vi glæder os til at indgå i et partnerskab, hvor vi kan bidrage til at fremme den grønne omstilling lokalt i området og på længere sigt, at samarbejdet medvirker til, at der produceres mere grøn strøm til gavn for hele energisystemet, fortæller Jakob Bundgaard, direktør hos NRGi Renewables.

- Der er indgået en tiårig aftale, hvor NRGi indledningsvist servicerer havnen med grøn strøm fra NRGi’s egne vindmøller ved Tagmarken i Thisted.

- Ambitionen er, at Grenaa Havn medvirker til realiseringen af et kommende projekt ved at indgå en tiårig PPA (fastpris aftale).

- Aftalen giver sikkerhed om elafregningen på et projekt, der vil blive etableret uden støtte, og som i sidste ende vil bidrage med mere grøn strøm i det østjyske elnet til gavn for os alle, fastslår Jakob Bundgaard.

-hawin

10/12 2021
  • Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    havne ›2025 bøde på et år med et stigende antal besøgende og gennemrejsende på Hirtshals Havn. Den nye opgørelse skaber optimisme og store forventninger til den forestående havneudvidelse med Nordhavnen
  • Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    havne ›Allerede inden færdiggørelsen af første og anden etape af terminalområdet på Østhavnen i Port of Aalborg var det hele udlejet, og derfor er man gået i gang med at udvide yderligere
  •  Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    havne ›Et nyt, mobilt sorteringssystem målrettet anløbende skibe skal gøre det nemmere at sortere affald direkte på kajen
  • Droner effektiviserer havnedriften

    Droner effektiviserer havnedriften

    havne ›Esbjerg Havn har med integreringen af droner fået skabt helt nye udviklingsmuligheder. for udvikling. Virksomheder som Vestas og DanPilot har store forventninger til teknologien
  • Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    havne ›Danske Rederier bakker op om regeringens akutpakke til at styrke totalberedskabet i Danmark og slår samtidig et slag for at tænke dansk skibsfart ind
  • Alle afdelinger i ét domicil

    Alle afdelinger i ét domicil

    havne ›I år kan Port of Aalborg fejre sit 550-års jubilæum. Jubilæumsåret er skudt i gang med en flytning, der har samlet alle havnens knap 110 medarbejdere i ét domicil med kontor- og lagerfaciliteter helt ud til fjorden.
  • Rekordmange sejlture til skidestinationen

    Rekordmange sejlture til skidestinationen

    havne ›Interessen for skirejser til Sverige fortsætter med at stige markant, og for tredje år i træk når Stena Line nye højder når det gælder danske gæster, der ønsker at opleve de svenske fjelde
  • Fødevareleverandør cruiser videre

    Fødevareleverandør cruiser videre

    havne ›Go Nordic Cruiseline har netop indgået en fireårig aftale med Dagrofa Foodservice, der fortsætter som fødevareleverandør til skibene Nordic Crown og Nordic Pearl på ruten mellem København og Oslo