Stærke Sibba skal hjælpe flere i vindblæst havn

Stærke Sibba skal hjælpe flere i vindblæst havn

Hirtshals Havns investering i en ny og væsentligt stærkere slæbebåd er et led i havnens strategi om at kunne hjælpe flere store skibe med at komme til og fra kaj under besværlige vindforhold. Det er der allerede nu behov for, og dette behov bliver kun større, når havnen om nogle få år har gennemgået en historisk stor udvidelse

En ny slæbebåd med navnet Sibba er netop ankommet fra Tyrkiet til Hirtshals Havn efter godt tre uger til søs. Den nye slæbebåd skal hjælpe store fartøjer med at komme sikkert til og fra kaj, når vinden er hård. Havnen har investeret i den nye slæbebåd for at styrke sikkerheden, og fordi den planlagte havneudvidelse vil medføre, at flere store fartøjer, fx ro/ro-skibe og specialfartøjer til lastning og losning af CO2, kommer til Hirtshals i de kommende år.

- Vores gamle slæbebåd var ikke tidssvarende, fordi den ikke var stærk nok til at imødekomme vores behov. Som de fleste ved, blæser det fra tid til anden meget kraftigt i Hirtshals, og vi har naturligvis et ønske om at styrke sikkerheden for eksisterende og kommende kunder. Det bliver endnu vigtigere i de kommende år, fordi havneudvidelsen betyder, at større skibe kan anløbe havnen, siger Per Holm Nørgaard, CEO ved Hirtshals Havn.

Sibba skal i første omgang primært hjælpe store færger, der skal til eller fra kaj, når vindforholdene er ugunstige.

Færgerne er i dag større end tidligere, og Hirtshals Havn kan yde en bedre service over for færgerederierne og kommende kunder, fordi den nye slæbebåd er betydeligt stærkere end den gamle. Når nye kunder skal benytte havnen, kan de også føle sig trygge ved, at de kan få hjælp i hårdt vejr.

- Kaptajnerne på færgerne har stor erfaring med at besejle Hirtshals Havn, som kan være en vanskelig størrelse, når der er hård vind. Men det er langt fra alle kaptajner, der har de samme erfaringer, og der er ingen tvivl om, at vores strategi om at tiltrække flere store fartøjer, når havnen er blevet udvidet, gør det nødvendigt at have en moderne slæbebåd med masser af kræfter, siger Robert Hansen, Master Mariner and Fleet Manager hos Hirtshals Havn.

Han tilføjer, at Sibba er mere grøn end den gamle slæbebåd, fordi motoren er nyere og underlagt mere strikse miljøkrav og dermed udleder mindre CO2.

Den nye slæbebåd er af typen ASD og 18,7 meter lang og 9,2 meter bred. Den har et pæletræk på over 30 ton, hvilket er mere end dobbelt så meget som den gamle. Pæletrækket er et udtryk for, hvor mange ton en slæbebåd kan trække, mens den ligger stille.

Bådtype er testet grundigt
Havnens gamle slæbebåd blev bygget i 1979 og har siden 2005 ydet assistance til skibe i Hirtshals. Sibba blev bygget i 2019 som den 10. i en serie på 17, og foruden en fordobling i trækkapacitet styres den nye slæbebåd også på en anden måde, blandt andet med en særlig type joystick, hvilket er nyt for mandskabet. Der venter derfor en grundig oplæring af slæbebådspersonalet, så de klædes på til at manøvrere den nye båd.

- Vi har købt en slæbebåd, der er blevet grundigt testet, og som kan fungere under de vindforhold, der er i Hirtshals. Vi har afsøgt markedet gennem de seneste to år og set flere både for at sikre os, at vi fik den rigtige kvalitet. Vi er overbeviste om, at vi med Sibba har fundet en slæbebåd, der passer til vores behov både i dag og i fremtiden, siger Robert Hansen.

Han tilføjer, at Hirtshals Havn er en af de få danske havne, som har et fast tilbud om slæbebådsservice, og som kan assistere med få timers varsel. Det bliver især en fordel, når der kommer flere store skibe til Hirtshals efter havneudvidelsen, som efter planen er færdig i 2027.

-lipe

 

5/9 2023
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau