Større fiskefartøjer skaber behov for øgede fiskeskipperkompetencer

Større fiskefartøjer skaber behov for øgede fiskeskipperkompetencer

De danske fiskeskibe udvikler sig, bliver større, får mere kraft og bliver mere komplicerede, viser sammenholdte tal fra Danmarks Statistik. Det stiller større krav til fiskerne ombord, og MARTEC opfordrer derfor flere fiskere til at videreuddanne sig, så de kan følge med udviklingen i branchen

Ifølge tallene er danske fiskefartøjer målt på bruttotonnage i gennemsnit vokset med hele 56 procent i størrelse siden 2013, mens fartøjernes styrke i samme periode er øget med 35 procent målt på motorernes gennemsnitlige kilowatteffekt.

Analysen vidner således om den aktuelle udvikling i dansk fiskeri, hvor der er stort fokus på effektivitet, lyder forklaringen fra Anders Christian Toft Andersen, som er forstander på MARTEC i Skagen:

- Udviklingen i fiskeriet er langt hen ad vejen drevet af den teknologiske udvikling i branchen kombineret med den markedsmæssige udvikling, hvor der er øget fokus på effektivitet og stordriftsfordele. Herudover er der stigende krav til sikkerhed og bæredygtighed – og det har også stor betydning for fiskeflådens udvikling, siger han og fortæller, at det stiller nye krav til fiskerne ud over at navigere skibet og fiske med garn eller trawl:

- Jo større skibet er, desto mere uddannelse skal du have for at kunne sejle det. Eksempelvis skal du være fiskeskipper af 3. grad og have sønæringsbevis til styrmand af 3. grad, før du må arbejde som styrmand på fartøjer på op til 45 meter i nærfart – og dem kommer der altså flere af. Vælger du at læse videre til fiskeskipper af 1. grad, har du muligheden for at blive skipper på alle slags fiskeskibe overalt i verden, forklarer han og tilføjer:

- Fortsætter den nuværende udvikling i fiskeriet, er man som fisker på sigt nødsaget til at videreuddanne sig for at sikre en fremtid i branchen.

Behov for forretningskompetencer
Danske fiskeskibe er så småt ved at udvikle sig til sejlende virksomheder spækket med teknologisk udstyr.

Og det påvirker ikke alene maskinel og udstyr, men stiller også øgede krav til fiskernes kompetencer indenfor både forretning og økonomi, fortæller fra Anders Christian Toft Andersen:

- Som selvstændig fisker skal du udover selve håndværket også kunne drive en profitabel forretning med alt, hvad det nu indebærer, herunder ledelse af medarbejderne. Det betyder, at der er behov for yderligere uddannelse af arbejdsstyrken i fiskeriet, så især de selvstændige erhvervsdrivende i branchen kan blive klædt ordentligt på til at lede en virksomhed, siger han og opfordrer flere fiskere til at videreuddanne sig: 

- Med for eksempel en fiskeskipperuddannelse har du mange muligheder for at få arbejde i danske farvande. Men der er i stigende grad bud efter dygtige danske fiskere rundt omkring i verden, så med den rette uddannelse kan man få sig en interessant og givende karriere både i og udenfor de danske grænser, afslutter Anders Christian Toft Andersen.

-hawin

 

 

  1. Den gennemsnitlige bruttotonnage per fiskefartøj fra 2013 til 2022

 

 

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Gennemsnitlig bruttotonnage per fiskefartøj

 

24,563

28,162

27,848

29,868

30,921

33,743

33,051

33,458

35,21

37,765

Kilde: Danmarks Statistik

 

  1. Den gennemsnitlige maskineffekt i kilowatt per fiskefartøj fra 2013 til 2022
 

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Gennemsnitlig maskineffekt i kilowatt per fiskefartøj

92,1

93,1

93,0

93,9

98,9

98,4

106,3

110,9

114,3

Kilde: Danmarks Statistik

 

25/8 2023
  • Flere og flere tager færgen

    Flere og flere tager færgen

    havne ›Der er travlt i de danske havne, hvor mængden af både gods og passagerer sidse år steg markant i forhold til 2024
  • Nov udvider på Kalundborg Havn

    Nov udvider på Kalundborg Havn

    havne ›Med yderligere 7.650 kvadratmeter udvider Nov sine aktiviteter på Kalundborg Havn, hvor virksomheden efter 30 år på Sydhavnen fortsætter væksten
  • Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    Ny formand i Danske Shipping- og Havnevirksomheder

    havne ›Danske Shipping- og Havnevirksomheder har afholdt ordinær generalforsamling – Per Jensen, director port services, Blue Water Shipping valgt som ny formand
  • ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    ADP og Grenaa Havn indgår strategisk samarbejde

    havne ›Flere muligheder inden for vind, offshore og bulk er målet for de to havnes samarbejde, der bygger på bl.a.komplementære styrker og et kommercielt potentiale
  • Fjerde år med solid fremgang

    Fjerde år med solid fremgang

    havne ›Hirtshals Havn præsenterer 2025-regnskab over det forventede med stigning på 50 procent i forhold til året før. Rekordomsætning, høj aktivitet og et stærkt kundegrundlag er grundlaget
  • Rekordresultat i uforudsigeligt år

    Rekordresultat i uforudsigeligt år

    havne ›Med en omsætning på 406 millioner kroner sluttede Aarhus Havn 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180 årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning
  • CMP offentliggør regnskab for 2025

    CMP offentliggør regnskab for 2025

    havne ›For andet år i træk oversteg omsætningen 1 milliard svenske kroner CMP. Ifølge havnen understreger det robustheden i forretningen i et år præget af geopolitiske spændinger, skiftende handelsstrømme og stigende krav til sikkerhed og beredskab
  • Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    Grenaa Havn leverer solid drift og sætter kurs mod 2030

    havne ›Grenaa Havn præsenterer et  årsresultat for 2025, der, ifølge bestyrelsen, bekræfter en sund og robust kerneforretning