Dachser udvider sit globale netværk

Dachser udvider sit globale netværk

Efter det økonomiske opsving i logistikbranchen under coronapandemien og forstyrrelser i de globale forsyningskæder vendte situationen tilbage til normalen i 2023. Det mærkede Dachser, hvis regnskabsår var præget af svag efterspørgsel på logistikydelser i lyset af overkapacitet og et kraftigt fald i raterne for sø- og luftfragt

Som følge heraf faldt koncernens omsætning med 12,5 % i forhold til året før til ca. 7,1 milliarder euro. Godsmængderne faldt med 4,6 % til ca. 77,4 millioner forsendelser, mens tonnagen faldt med 6,5 % til omkring 40,0 millioner tons.

- På baggrund af en skrantende global økonomi og et udfordrende markedsmiljø var forsyningskæderne under betydeligt mindre pres i 2023, hvilket gjorde det muligt for os at fokusere på at forbedre produktiviteten, kapacitetsudnyttelsen og kvaliteten.

- Samtidig har vi foretaget betydelige investeringer i udvidelser af vores netværk, fortæller Burkhard Eling, CEO hos Dachser.

Sammenlignet med det sidste år før krisen, 2019, var omsætningen i 2023 over 25 % højere. Dengang havde Dachser en omsætning på omkring 5,7 milliarder euro.

Betydelig udvidelse af det globale netværk
I 2023 foretog virksomheden strategiske opkøb og etablerede nye joint ventures i Holland (Müller Fresh Food Logistics), Australien og New Zealand (ACA International), Japan (50 % af joint venture-selskabet Dachser Japan), Italien (80 % af joint venture-selskabet Dachser & Fercam Italia), Sydafrika (overtagelse af 100 % af aktierne i Dachser South Africa) og Sverige (Frigoscandia).

Af disse er det kun opkøbene i Holland og Oceanien i første halvdel af året, der bidrager til omsætningstallene for 2023.

- I 2023 anlagde vi bevidst en kontracyklisk og fremsynet tilgang til vores investeringer, idet vi fuldførte vores europæiske stykgodsnetværk i Italien med det tredjestørste opkøb i virksomhedens historie.

- Vi trådte ind på vigtige markeder for fødevarelogistik i Benelux og de nordiske lande. Desuden har vi nu vores egne lokationer på de store oversøiske markeder i Japan og Australien, fortsætter Burkhard Eling.

I betragtning af de konservative økonomiske prognoser forventer Dachser fortsat lave volumener og en beskeden omsætningsvækst i 2024.

- I jagten på vores mål om at blive verdens mest integrerede logistikudbyder fortsætter vi med at investere i at udvide og forbedre vores netværk, i digitalisering, i vores klimaindsats og selvfølgelig i vores medarbejdere, tilføjer Burkhard Eling.

I 2023 investerede Dachser mere end 244 millioner euro, og det er virksomhedens plan at øge dette beløb til over 500 millioner euro i 2024.

Forretningsudviklingen i detaljer
Dachsers forretningsområde Road Logistics – som omfatter transport og oplagring af industrivarer og forbrugsgoder (European Logistics) og fødevarer (Food Logistics) – opnåede en omsætningsfremgang på 1,8 % til 5,8 milliarder euro i 2023.

I modsætning hertil faldt antallet af forsendelser med 4,7 % og den transporterede tonnage med 6,5 %.

European Logistics genererede en omsætning på 4,4 milliarder euro, omtrent på niveau med rekordåret 2022.

Forretningen gik godt for alle europæiske forretningsenheder med Iberia i spidsen med en omsætningsfremgang på mere end 2 %.

Antallet af forsendelser og tonnagen faldt samlet set på grund af Tysklands svage økonomi, som også påvirkede de tæt forbundne lande i Nord- og Centraleuropa negativt.

Food Logistics havde også et godt regnskabsår i 2023 med en stigning på 9,7 % i omsætningen til 1,4 milliarder euro.

Denne store omsætningsfremgang skyldes en positiv udvikling i forretningen i afdelinger i Tyskland samt uorganisk vækst i form af opkøb af Müller Fresh Food Logistics i Holland og overtagelse af de resterende aktier i Dachser Hungary.

I alt transporterede Dachser Food Logistics 10,9 millioner forsendelser, lidt mere end året før, mens tonnagen faldt med 3,8 %.

Inden for forretningsområdet Air & Sea Logistics havde kombinationen af svag efterspørgsel og væsentligt større kapacitet inden for sø og luftfragt en markant effekt.

Kraftigt faldende fragtpriser var skyld i et fald i omsætningen på 46,3 % sammenlignet med 2022 til 1,3 milliarder EUR. Antallet af forsendelser steg med 2,4 %, mens tonnagen faldt med 7,9 %.

Kontraktlogistik – en kombination af transport, oplagring og kundespecifikke merværditjenester – oplevede også stor vækst i 2023.

Dachser investerede i ekstra kapacitet i løbet af året og øgede antallet af pallepladser med lige under 400.000 til i alt mere end 3 millioner pallepladser i alt på tværs af 164 lagerlokationer på fem kontinenter.

Med hensyn til de fremadrettede perspektiver oplyser Burkhard Eling, at Dachser vil fokusere endnu mere på tæt integration af forretningsområderne Road Logistics og Air & Sea.

- I de kommende år vil et betydeligt vækstmomentum stamme fra markeder uden for Europa.

- For fortsat at kunne betjene vores kunder over hele verden med høj kvalitet og pålidelighed er vi i færd med at knytte processer og systemer inden for de to forretningsområder endnu tættere sammen til en integreret global dør-til-dør-stykgodsløsning, som vi kalder 'Global Groupage'.

Dachsers arbejdsstyrke voksede i 2023 med mere end 1.100 medarbejdere til i alt ca. 34.000.

Det afspejler udvidelsen af salgs- og IT-afdelingerne såvel som opkøbene af Müller Fresh Food Logistics og ACA International.

-hawin

 

Oversigt over omsætning:

Nettoomsætning (i mio. euro)

2023

(foreløbige tal)

2022

Ændring i 2023
ift. 2022

Road Logistics

5.806

5.701

+1,8 %

European Logistics

4.426

4.443

-0,4 %

Food Logistics

1.380

1.258

+9,7 %

Air & Sea Logistics

1.300

2.420

-46,3 %

Koncern

7.106

8.122

-12,5 %

26/3 2024
  • AutoStore-anlæg bliver hjertet i STARKs nye lager

    AutoStore-anlæg bliver hjertet i STARKs nye lager

    logistikcentre ›Når byggecentrets kommende distributionslager indvies i Brøndby, vil 34 toptunede lagerrobotter servicere samtlige 84 butikker i Danmark og Grønland
  • Reducerer ventetid på reservedele

    Reducerer ventetid på reservedele

    logistikcentre ›Siden Hedin Mobility Group overtog Iveco-aktiviteterne i Norden, holder langt færre køretøjer stille og venter på reservedele. En udbygget lagerkapacitet i Nyköping skaber hurtigere leverancer og kortere leveringstider
  • Nordisk logistik for milliarder

    Nordisk logistik for milliarder

    logistikcentre ›Colliers har ageret sælgers rådgiver i tre markante nordiske ejendomstransaktioner med et rekordstort frasalg fordelt på to logistikporteføljer samt en betydelig transaktion inden for social infrastruktur
  • Told på deltid

    Told på deltid

    logistikcentre ›Toldstyrelsens udmelding om reducerede åbningstider skaber usikkerhed, presser virksomhedernes planlægning og risikerer at føre til store forsinkelser, selv efter mindre justeringer. Det mener bestyrelsesformanden for ITD
  • Lagerpartner hos landbrugsgrossisten

    Lagerpartner hos landbrugsgrossisten

    logistikcentre ›Landbrugsgrossisten Kramp har indgået en aftale med Element Logic om levering og implementering af et AutoStore- og banesystem til virksomhedens kommende nordiske distributionscenter i Vejle
  • Udvidelse styrker terminaldriften

    Udvidelse styrker terminaldriften

    logistikcentre ›H. P. Therkelsen tager næste skridt mod fremtidens logistik med første spadestik til 13.800 m2 terminaludvidelse i Padborg
  • Smart emballage - også til intralogistik

    Smart emballage - også til intralogistik

    logistikcentre ›Udstillere fra hele verden kommer til LogiMAT 2026. En del af dem har fremtidens emballageløsninger med både til forsendelse og primærprodukter
  • Rejsegilde i Ringsted

    Rejsegilde i Ringsted

    logistikcentre ›Ejendomsudvikleren, Panattoni har sammen med totalentreprenøren HpH Totalbyg netop afholdt rejsegilde på logistikejendommen, Central Hub Ringsted som er selskabets første i Danmark