Dagrofa Logistik og DSV i stor transportaftale

Dagrofa Logistik og DSV i stor transportaftale

Dagrofa Logistik indgår en flerårig transportaftale med DSV. Transport- og logistikkoncernen vil fra 2026 stå for Dagrofakoncernens distribution af varer ud af Herning-terminalen og fødevarekoncernens eksport

Den danske transport- og logistikvirksomhed, DSV skal de kommende år stå for en del af distributionen af varer for Dagrofa Logistik til koncernens mere end 540 købmænd og mange eksterne kunder.

Aftalen gælder blandt andet for distribution af kolonialvarer fra terminalen i Herning, intern transport mellem terminaler og Dagrofas eksport, som gælder Grønland, Island og Færøerne.

Distributionen af kolonialvarer ud af Herning-terminalen dækker omtrent 40 procent af Dagrofas samlede udkørende kolonialvaredistribution.

Transport fra Dagrofas hovedterminal i Ringsted har man forlænget med Frode Laursen for flere år.

- Vi har afsøgt markedet og vurderet, hvordan vi bedst understøtter en stabil drift og fremtidig udvikling til gavn for vores købmænd og eksterne kunder.

- Jeg er meget tilfreds med den nye aftale, vi har indgået med DSV og forlængelsen med Frode Laursen, siger Dan Kolding, adm. direktør i Dagrofa Logistik.

Hos DSV glæder man sig over, at få mulighed for at være med til distributionen hos en af Danmarks største fødevarevirksomheder:

- Vi er stolte af, at Dagrofa har valgt DSV som transportpartner i Danmark og ser det som en blåstempling af vores services og løsninger.  Nu glæder vi os til at komme i gang, siger Fritz Poulsen, adm. direktør for DSV Road. 

DSV er blandt andet valgt som transportør fordi de har en dyb forståelse for detaildistribution og for Dagrofa som forretning. Jens Nikolaisen, der er logistikdirektør i Dagrofa Logistik, glæder sig blandt andet over, at DSV har fokus på moderne IT-understøttede løsninger.

- Blandt andet bruger DSV et track & trace-system, som giver vores købmænd information i tilfælde af forsinkelser.

- Vi har tidligere haft et velfungerende samarbejde med DSV på frostområdet, og den nye aftale indebærer samtidig forbedrede økonomiske vilkår, som styrker vores konkurrencekraft. Jeg ser frem til et stærkt og værdiskabende samarbejde, siger Jens Nikolaisen.

Aftalerne med DSV og Frode Laursen gælder ikke Dagrofa Foodservice, som har sine egne biler og egne chauffører.

-hawin

 

11/11 2025
  • Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    logistikcentre ›Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer