Dansk tech-virksomhed i storoffensiv

Dansk tech-virksomhed i storoffensiv

Danske Dopago har indledt en ambitiøs mission om at indtage 50 procent af markedet for logistik- og transportoptimering i Danmark. Og ifølge direktøren er timingen optimal netop nu

Stigende transportmængder får nu den danske tech-virksomhed Dopago til at indlede en storoffensiv. En ambitiøst udrulningsplan er netop igangsat, og målet er indenfor en periode på to til tre år at vinde 50 procent af det danske marked for logistik- og transportoptimering hos eksempelvis transportvirksomheder, terminaloperatører og havne.

Det omtaler Dopago i en pressemeddelelse. I den refererer virksomheden Danmarks Statiks opgørelse over, at den nationale vejgodstransport i Danmark  i 2024 udgjorde 174,1 millioner tons, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til 2023, hvor niveauet lå på 165 millioner tons.

Det betyder stigende pres på logistikcentrene. Her kommer Dopagos cloudbaserede plug and play-løsning, kaldet Yard Management System, ind i billedet. Og ifølge virksomheden gør den det muligt at optimere flowet af lastbiler og trailere på transportcentre og fragtcentraler.

Reducerer driftsokostningerne
Løsningen giver blandt andet terminalerne mulighed for at reducere driftsomkostninger gennem kontrolleret og komplet check-in ved gaten før ind- og udkørsler, via planlagt parkering i venteområder samt ved direkte kommunikation med chaufførerne på et valgt sprog.

– De vækstrater, vi ser på dansk godstransport, indikerer, at tidspunktet for vores indtræden i Danmark er rigtigt nu. Mange nye transportcentre popper op. Senest i Kolding, Fredericia og Køge, og det er et ekstremt lukrativt marked, vi kigger ind i.

- Virksomheders behov for at administrere, hvilke lastbiler der skal ankomme hvornår, og hvilken gate på området de skal køre til, vil kun stige i de kommende år. Så vi står med en gylden vækstmulighed, som vi ikke vil lade passere, siger Jan Pedersen, der er ceo i Dopago.

Systemet har indtil i dag kun været udbudt på det svenske marked, hvor kunder som DSV, Power, ICA, Ewermann og Clas Ohlson er del af porteføljen. Men det ændres der på nu.

- Planlægning og styring af fragtcentraler kan være en kompliceret affære, og der er mange faktorer i spil. Det gælder eksempelvis aflæsning og opsamling af fragt, planlægning af porte samt ankomsttidspunkter, der kan variere på grund af trafikale forhold.

- Alt det har vi brugt mere end 20 år på at forfine og forsimple i en samlet løsning, der integrerer med alle baggrundssystemer. Og vi tror på, at der er en god plads til os på det danske marked, fortællerJan Pedersen.

Stigende sikkerhedsniveau
Ifølge Jan Pedersen øger et generelt stigende sikkerhedsniveau hos danske virksomheder Dopagos mulighed for succes i Danmark.

- Trusler om sikkerhedsbrist fylder i dag rigtig meget, og det gælder uanset, hvilen størrelse virksomheden har, og hvilken branche den opererer i.

- Derfor har mange strenge krav til, hvilke personer, der færdes på og omkring virksomhedens område, og mange steder kommer biler og lastbiler slet ikke ind uden at have et reelt formål. Det kan være en tidskrævende og dyr løsning, og derfor har vi indarbejdet værktøjer til håndtering af netop det i vores løsning, lyder det fra Jan Pedersen.

Dopago tilbyder foruden løsninger til logistik- og transportoptimering også koncept- og produktudvikling i form af betalings- og?registreringsløsninger til?parkerings-, taxi- og logistiksegmentet iNorden.

-hawin

 

 

26/5 2025
  • Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    logistikcentre ›Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer