Den alsidige døråbner til intelligent automatiseringSIG300 application.

Den alsidige døråbner til intelligent automatisering

Den globale standard for smart sensorintegration, IO-Link har har gjort sit indtog. Med den nye IO-Link-Master SIG300, følger SICK op og leverer en byggesten til mere effektiv automation, som man mener, sætter standarden for fleksibilitet, konnektivitet og brugervenlighed

Den tiltagende digitalisering i industrien kræver ubrudt kommunikation mellem maskiner på operativt niveau (OT) og server- og Cloud-miljøer i IT-systemer.

Her overtager SIG300 den centrale rolle som intelligent dataleverandør. Via flere interfaces, som JSON-REST API og MQTT, kan virksomhederne integrere sensor- og aktuatordata i IT- og Cloud-platforme i realtid. Det er især relevant i forbindelse med tilstandsovervågning, processtyring og fjernvedligeholdelse.

Det fortæller Sick i en pressemeddelelse.

Her hedder det videre at SIG300 sikrer fleksibel integration til mange forskellige styresystemer ved hjælp af understøttelsen af Ethernet-baserede feltbusser som EtherCAT, PROFINET og EtherNet/IP.

Det letter tilslutningen til programmerbare styringer (PLC), uden at der er brug for ressourcekrævende tilpasninger.

Plug and play-implementering
Det er let for bruger af SIG300 at konfigurere og parametrere tilsluttede IO-Link-enheder. Det sker helt uden ekstra software direkte i SIG300’s webinterface via den integrerede IODD-interpreter.

Desuden har kunder adgang til SICKs online Function Block Factory, som giver mulighed for at generere specifikke funktionsblokke uafhængigt af, hvilke sensorproducenter man anvender.

Med sensorfunktionsblokkene kan SIG300 også let integreres i feltbusser og styringer fra forskellige producenter og indpasses helt i det eksisterende automatiseringsmiljø.

Med “Backup & Restore”-funktionen er det let at udskifte tilsluttede enheder. Når en sensor eller en aktuator udskiftes, flytter SIG300 automatisk enhedens allerede gemte konfiguration over på den nye enhed – uden at brugeren skal foretage sig noget.

Det samme gælder for SIG300’s konfiguration, som kan kopieres og transmitteres til andre SIG300-enheder. Derved sparer man tid og omkostninger til den programmering, som ellers ville være nødvendig.

Logikeditor til effektiv Edge Computing
Som en af de få IO-Link Mastere er SIG300 udstyret med en integreret logikeditor. Med den kan man filtrere og analysere IO-Link-enhedsdata decentralt. Logistiske handlinger såsom tælling, generering af gennemsnitsværdier og grænseniveaukontrol kan udføres direkte i SIG300, hvilket mindsker behovet for at overføre data.

Kunderne profiterer af SIG300’s store reaktionsevne, den reducerede belastning af computerne i automatiseringssystemerne og en mindre belastning i forbindelse med datatransmissionen. Særligt det sidste kan give markante omkostningsbesparelser til Cloud-services, fordi de som regel beregnes pr. datatransmission.

IO-Link-Master SIG300 registrerer, administrerer og integrerer samtlige proces- og enhedsdata. Det giver en lang række muligheder for at optimere processtyring. Under kvalitetskontrollen opdager SIG300 produktionsfejl, ved at identificere afvigelser fra de fastlagte sensorparametre.

Det reducerer de omkostninger, der skyldes kasserede varer, øger udbyttet og sikrer konstant høj produktkvalitet, samtidigt med at der bruges færre ressourcer.

Ved automatiske montageprocesser kan både produktkvaliteten og processikkerheden forbedres markant med databaseret styring af robotter, gribere og andre håndteringssystemer. SIG300 analyserer de transmitterede sensordata og sikrer, at objekter gribes og placeres korrekt.

Også i forbindelse med overvågning af maskiners tilstand har SIG300 afgørende fordele. Her registrerer den kritiske forandringer i realtid og synliggøre dem for de relevante brugere. En tilsluttet signallampe gør omgående medarbejderne i produktionen opmærksom på kritiske beskeder, mens SIG300 – parallelt med monitoreringsapplikationerne – transmitterer dataene videre i IT-systemet.

Sensorernes tilstand overvåges af SIG300, hvorved vedligeholdelsesopgaver kun behøver at blive udført når der er et reelt behov. Med tovejskommunikation til de tilsluttede enheder opnår man en effektiv mulighed for fjernvedligeholdelse – hvilket igen sikrer maksimal driftssikkerhed og et minimum af stilstandstider.

SIG300 er alsidig og virksomheder, der ønsker at udforme deres automatiseringssystemer på en fremtidssikker måde, profiterer af en effektiv og skalerbar løsning, der også er let at integrere.

-hawin

 

4/6 2025
  • Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    logistikcentre ›Taulov Dry Port viser med Generisk 4, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj
  • Thansen sætter rekord 

    Thansen sætter rekord 

    logistikcentre ›Fremgang i butikker over hele Danmark og stærk vækst i Norden løfter omsætningen, mens investeringer i logistik og fortsat ekspansion – blandt andet i Sverige – skal styrke udviklingen yderligere
  • Taulov Dry Port får ny direktør

    Taulov Dry Port får ny direktør

    logistikcentre ›Efter syv år i spidsen videregiver Jesper Gemmer stafetten som ceo i Taulov Dry Port. Bestyrelsen har udpeget Kim Langkjær Fuglsang til at lede den fortsatte udvikling af logistikcentret
  • Styrket drift presser indtjeningen

    Styrket drift presser indtjeningen

    logistikcentre ›Investeringer i nye bygninger præger Dachser Nordics resultat for 2025. Årsregnskaberne viser en lille nedgang fra 2024, men en stigning i omsætning i Danmark, Norge og Sverige
  • Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    logistikcentre ›Logistikmarkedet i Østjylland er præget af flaskehalse vurderer Colliers, som mener, at manglen på moderne ejendomme og skæve offentlige vurderinger er blandt årsagerne. Dog ser man attraktive muligheder for investorer, der kan udvikle de rette aktiver på de rigtige lokationer
  • Kramp går efter DGNB-guldet

    Kramp går efter DGNB-guldet

    logistikcentre ›Kramp er i fuld gang med byggeriet af et nyt, højteknologisk nordisk distributionscenter i Vejle Nord og forventer, at byggeriet opnår DGNB 2023 Guld-certificering
  • Mere økologi til de professionelle køkkener

    Mere økologi til de professionelle køkkener

    logistikcentre ›Med indflytningen hos Dagrofa Foodservice kan Aarstiderne Engros fastholder den nære relation til de økologiske producenter mens værten byder ind med et effektivt logistisk setup og en nyudviklet webshop 
  • Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    logistikcentre ›Bring har indgået aftale med Sea to Summit, som betyder, at Bring ikke blot lagerfører virksomhedens produkter, men også har ansvaret for pluk og distribution af ordrer til kunder på det danske marked