Flere virksomheder søger mod HerningMichael Odderskjer Jensen, partner i Nordicals Midtjylland.

Flere virksomheder søger mod Herning

Herning oplever en markant tilstrømning af virksomheder. Fra Europas største brintfabrik til nye bankfilialer. Hos Nordicals ser man det som resultatet af langsigtet planlægning og stærke lokale rammer

Sidste år rundede Herning 90.000 indbyggere, og samtidig trækker byen nye arbejdspladser til. Nordicals Midtjylland har netop formidlet lokaler til to finansvirksomheder.

- Herning er hjertet af Produktionsdanmark og har fire gange så mange industrijob i forhold til indbyggertallet som landsgennemsnittet. Kommunen er højt placeret på de årlige ranglister fra Dansk Industri, og den arbejder langsigtet på at tiltrække nye virksomheder. De seneste tre år er der solgt mere end 600.000 kvadratmeter erhvervsjord, fortæller Michael Odderskjer Jensen, partner i Nordicals Midtjylland.

Den frasolgte jord svarer til næsten 100 af de fodboldbaner, som FC Midtjylland spiller på.

Fabrikker med brint og genbrug
Michael Odderskjer Jensen fremhæver to af de industrivirksomheder, som er ved at rykke ind i nye lokaler på heden.

”Topsoe, der har hovedsæde i Lyngby lige nord for København, har netop indviet Europas største fabrikation af elektrolyseceller til brintproduktion. Fabrikken har over 150 arbejdspladser, den er opført af lokale entreprenører, og med Topsoes investering er der åbnet for, at virksomheder i lokalområdet kan tage del i den grønne omstilling som leverandører og samarbejdspartnere.”

Italienske ESO Recycling er ligeledes ved at etablere produktion – og et endda nordisk brohoved. Virksomheden har siden 2009 specialiseret sig i at genanvende bl.a. gamle sko, cykelslanger, dæk og tennisbolde. De omdannes til granulat, der kan bruges til blødt underlag på legepladser.

Nyt liv til tomme banklokaler
Også finansverdenen har kig på Herning. Tidligere på måneden offentliggjorde Middelfart Sparekasse, at den i begyndelsen af næste år åbner i store lokaler på Dalgasgade, hvor Nykredit tidligere holdt til.

- I Nordicals har vi formidlet udlejningen, og Middelfart Sparekasse kommer til byen, fordi den ser gode muligheder for at udvide sit forretningsomfang, ikke mindst med det voksende antal virksomheder i området. 

- Det er positivt for erhvervslivet, at Herning får en ny sparekasse, ikke mindst på et tidspunkt hvor mønstret ellers er, at bankerne lukker filialer mange steder, siger Michael Odderskjer Jensen.

Han tilføjer, at sparekassen har holdt fast i planerne om at etablere sig i Herning, selv om det for nylig faldt på plads, at Middelfart Sparekasse overtager Nordfyns Bank og formentlig skal bruge kræfter på at sammenlægge aktiviteterne på Fyn. 

En del af lejemålet på Dalgasgade kommer til at huse samarbejdspartneren GF Forsikring, som flytter sit lokale kontor fra Hammerum til hjertet af Herning.

Uddannelser og messer
Nordicals-partneren forklarer, at væksten i virksomheder også hænger sammen med, at Herning får flere indbyggere og flere uddannelser, samt med de store messer og koncerter.

Antallet af borgere i kommunen er de seneste 10 år vokset med over 3.000 og passerede sidste år 90.000. Det næste tiår ventes en yderligere vækst på knap 2.000 indbyggere.

- Herning er blevet områdets største uddannelsesby med 6.000 elever og studerende. Her bliver uddannet alt fra designere og sygeplejersker til ingeniører og håndværkere, og for få dage siden kunne byen indvie et kollegium til unge, der er i gang med en håndværksuddannelse. Det er med til at styrke rammerne om erhvervsuddannelserne, som skal sikre fremtidens faglærte arbejdskraft, siger Michael Odderskjer Jensen.

Han nævner også de mange besøgende, som lægger vejen forbi Herning Kongrescenter, Messecenter Herning eller koncert- og sportsmekkaet Jyske Bank Boxen.

- Hvert eneste år trækker Herning op imod en million gæster til fra hele landet og hele verden. Det skaber stolthed i byen, og det giver ekstra omsætning og aktivitet både i butikker, spisesteder og hoteller.

-hawin

17/11 2025
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring