H.Essers åbner nyt logistikcenter i Ringsted

H.Essers åbner nyt logistikcenter i Ringsted

Den belgiske logistikvirksomhed H. Essers har officielt åbnet sit nye specialiserede lager- og logistikcenter i Business Park Ringsted. Det 10.000 m2 store lager er H. Essers’ hidtil største investering i Danmark

H. Essers nye lager- og logistikcenter i Ringsted er designet til sikker opbevaring og håndtering af farligt gods, kemikalier og sundhedsprodukter. Det er en central del af virksomhedens strategi i Norden. For nyligt blev det officielt indviet. 

- Med det nye lager i Ringsted har vi endelig den nødvendige infrastruktur til at imødekomme den stigende efterspørgsel fra vores kunder i kemi- og sundhedssektoren.

- Vi tilbyder noget særligt og ser et stort potentiale i det danske marked. Den nye hub gør det muligt for os at levere integrerede logistikløsninger af høj kvalitet – centralt placeret, sagde Carlo Theunissen, COO Warehousing hos H.Essers ved åbningen.

Lageret er bygget efter de højeste standarder for sikkerhed og risikoklassificering. Det er udstyret med skumslukningsanlæg til brandbare væsker og godkendt til håndtering af farligt gods.

Det skriver H. Essers i en omtale af åbningen af lageret, hvor man endvidere kommer ind på at logistikcentret kan udvides til i alt 65.000 m2 og at fremtidige udvidelser vil muliggøre temperaturkontrolleret opbevaring og kapacitet til op mod 100.000 paller.

Elektrisk transport klar i 3. kvartal
Sammen med åbningen af lageret præsenterede H. Essers også sin nye danske transportdivision målrettet sundhedssektoren.

Den forventes at gå i drift i tredje kvartal 2025 med en flåde på 50 køretøjer – en stor andel vil være elektriske. Målet er at skabe en fuldt integreret og mere bæredygtig forsyningskæde.

- Vi investerer ikke kun i bygninger og køretøjer – vi investerer i fremtidens logistik. Når lager og transport er samlet ét sted, kan vi tilbyde markedet en samlet løsning.

- Med vores erfaring inden for sundhedstransport ser vi gode muligheder i Norden. Og med elbiler reducerer vi også vores klimaaftryk, sagde Steven Swennen, Business Unit Manager Nordics hos H.Essers.

Et strategisk skridt i Norden
H. Essers har været til stede i Danmark i over 15 år med lokationer i Allerød og Taastrup. Det nye anlæg i Ringsted bliver et vigtigt knudepunkt for specialiserede logistikløsninger i Norden.

- Danmark spiller en vigtig rolle i vores nordiske vækststrategi. Det nye anlæg styrker vores tilstedeværelse og vores evne til at indgå langsigtede partnerskaber med kunder, der stiller høje krav til sikkerhed, kvalitet og bæredygtighed, sagde Steven Swennen.

Her er det ved den officielle åbning af lageret. Fra venstre mod højre: Carlo Theunissen, COO H.Essers, Hilde Essers, bestyrelsesformand H.Essers, Steven Swennen, Business Unit Manager H.Essers, Jesper Petersen, Supply Chain Manager Nordics Ecolab og Klaus Hansen, borgmester i Ringsted.

H.Essers forventer, at anlægget på sigt vil skabe op mod 150 arbejdspladser i Ringsted.

-hawin

14/5 2025
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring
  • Klar med bæredygtighedsrapport

    Klar med bæredygtighedsrapport

    logistikcentre ›Rhenus Groups bæredygtighedsrapport 2025 fremhæver skiftet fra grundlæggende arbejde til global præstation