Investeringer i nordisk netværk præger resultatet for 2024

Investeringer i nordisk netværk præger resultatet for 2024

På trods af betydelige investeringer det seneste par år kommer Dachsers nordiske organisation ud af 2024 med overskud på bundlinjerne i Danmark, Norge og Sverige

2024 har været et år præget af en ustabil markedssituation, og alt tyder på, at tendensen fortsætter i 2025.

Alligevel har Dachsers nordiske organisation samlet set en omsætning på 1.467 millioner kroner og et resultat før skat på 21,3 millioner kroner, hvilket er en nedgang fra resultaterne i 2023.

Virksomheden har dog kun oplevet en lille nedgang i omsætningen, som stadig er på niveau med rekordresultaterne under COVID-19-pandemien.

- Resultaterne for 2024 er fortsat præget af de store investeringer, vi har foretaget de seneste år, udtaler Peter Hut, Managing Director for Dachser Nordic.

Han fortsætter:

- Vi er stolte af de fremskridt, vi har gjort for at udvikle vores forretning: Vi har udvidet vores netværk i Norden med strategisk placerede filialer, to af vores eksisterende filialer er flyttet til spritnye faciliteter, og vi har taget ny teknologi i brug for at optimere vores processer.

Udviklingen i Danmark, Norge og Sverige
Det nordiske hovedkontor Dachser Nordic A/S er moderselskab til Dachser Denmark, Dachser Norway og Dachser Sweden. Dachser Denmarks og Dachser Swedens omsætning og resultat så en lille nedgang, mens Dachser Norways omsætning steg en anelse i 2024.

- Vi ser en generel nedgang, som vidner om tilstanden i de globale markeder. Men den nedgang er som forventet, når vi arbejder ud fra en langsigtet forretningsstrategi for at udvide vores netværk og fremtidssikre forretningen i Norden, uddyber Peter Hut.

Direktøren påpeger dog også, at transportbranchen er et af de første steder, hvor udsving i konjunkturen kommer til udtryk, og at den familieejede logistikleverandør også har oplevet en ændring i sine kunders arbejde med omkostningsstrukturer. De stigende omkostninger rammer alle virksomheder.

- Vi oplever et øget fokus på omkostninger fra vores kunder, som også berører transportbudgettet. Derfor er det vigtigt, at vi rammer vores kundesegmenter med de rette produkter, der skaber værdi for dem.

- Vi ved, at fundamentet for vores vækst nu og i fremtiden er en stærk salgsorganisation, der kan sælge vores brand som en kvalitetslogistikudbyder, der sparer vores kunder for usynlige omkostninger, for eksempel i deres kundeserviceafdelinger, forklarer Peter Hut. 

Optimisme i en multikrisetid
På trods af et lidt kaotisk verdensbillede med ustabilitet i de globale markeder og nye begrænsninger for den internationale handel, ser direktøren optimistisk på fremtiden.

- Når vi kigger på vores konkurrentlandskab, oplever vi, at vi har forskellige vækststrategier. Hos Dachser tror vi på, at markedet nok skal vende, så vi planlægger langsigtet.

- Det er netop en af styrkerne ved at være en familieejet virksomhed, udtaler den nordiske direktør og fortsætter:

- 2025 bliver uden tvivl også et udfordrende år for vores branche. Men selvom vi befinder os i en usikker tid, er vi spændte på at se investeringerne forankre sig i vores netværk.

-hawin

NØGLETAL: Dachser Nordic i DKK

2024

2023

2022

2021

Nettoomsætning

1.467 mio. kr.

1.496 mio. kr.

1.630 mio. kr.

1.461 mio. kr.

Resultat før skat

21,3 mio. kr.

74,7 mio. kr.

101,1 mio. kr.

108,4 mio. kr.

Medarbejderantal

546

544

525

494

Sendinger

1.795.335

1.859.599

2.155.752

2.341.486

Tonnage

700.880

724.636

820.063

812.996

10/4 2025
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring
  • Klar med bæredygtighedsrapport

    Klar med bæredygtighedsrapport

    logistikcentre ›Rhenus Groups bæredygtighedsrapport 2025 fremhæver skiftet fra grundlæggende arbejde til global præstation