Klar til opkøb trods hårde tider

Klar til opkøb trods hårde tider

Transport- og logistik-virksomheden Frode Laursen er kommet tilfredsstillende gennem foråret og er klar til opkøb trods forventning om hårde tider forude

Frode Laursen kommer igennem sommeren med optimismen i behold trods et hårdt forår. Her et halvt år inde i 2020, kan virksomheden nemlig konstatere, at selvom man ligesom alle andre har været udfordret af forårets corona-pandemi, har en stor indsats fra medarbejdernes side sammen med en fleksibel struktur sikret, at virksomheden i dag står lige så stærkt, som man gjorde i 2019.

- Vi har selvfølgelig også været påvirket af situationen – især på vores grænseoverskridende aktiviteter. Men vi har formået at bremse op og i vidt omfang tilpasse omkostningerne meget hurtigt, siger Thomas Corneliussen, koncerndirektør i Frode Laursen.

- Desuden har vi et økonomisk stærkt fundament, som gør, at vi har et godt udgangspunkt for den utvivlsomt hårde periode, vi har foran os, tilføjer han. 

Regnskabet for 2019 vil vise, at Frode Laursen er tilbage på sporet med en indtjening på niveau med tidligere år – efter et dyk i 2018. Det skyldes ifølge Thomas Corneliussen en vellykket indsats for at øge produktiviteten i alle dele af virksomheden.

Øget digitalisering

Med udgangspunkt i at man altid skal lære af en krise, har Frode Laursen også fået et endnu større fokus på digitaliseringen.

- Corona har sat gang i nogle projekter, der allerede lå i pipelinen, men som måske var blevet skubbet lidt i baggrunden af dagligdagen. Der er ingen tvivl om, at vi et år fra nu er en noget mere digitaliseret virksomhed, bl.a. på grund af den situation og de erfaringer vi har haft de seneste måneder, siger Thomas Corneliussen.
 
Fokus på udvikling

Frode Laursens økonomiske fundament gør, at man fra ledelsens side nu har sat endnu mere tryk på udviklingsarbejdet. Både i forhold til den grønne agenda, hvor man bl.a. lige har investeret i en række nye gasbiler og forsøg med elektriske køletrailere, men også i forhold til at undersøge evt. opkøbsmuligheder. 

- Vi er altid på udkig efter veldrevne virksomheder i Danmark. Det gælder både i forhold til overtagelse og mulighed for medejerskab. Om det er en spedition- eller vognmandsforretning er ikke afgørende, det vigtigste er, at virksomheden er veldrevet og passer ind i vores nordiske set-up med konkurrencedygtige kvalitetsydelser, og så er vi selvfølgelig også særligt interesseret i virksomheder med en god kundebase, siger Thomas Corneliussen og understreger at interesserede virksomheder kan henvende sig med ro i maven:

- Igennem årene har vi købt mange selskaber op og været i forhandling med endnu flere. Vi er sikker på, at det kun har været muligt, fordi vi har ry for at behandle alle henvendelser fortroligt og med respekt for sælgerens ønsker. 

-hawin

30/7 2020
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring