Kun få lagerlokaler står tomme i Nordsjælland Mikkel Søby, ejer Home Erhverv-afdelinger i Helsingør og Hillerød og er samtidig er formand for Ejendomstorvet.dk.

Kun få lagerlokaler står tomme i Nordsjælland

Nordsjælland har den laveste andel af udbudte lager- og logistiklokaler i 12 år, viser nye tal fra erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk. Coronakrisen har øget efterspørgslen på lagerplads, men kan på længere sigt gøre ondt på virksomheder i området, mener to lokale erhvervsmæglere.

Trods coronakrisen har lokale virksomheder støvsuget næsten alle ledige lagerhaller, logistikejendomme og produktionslokaler i de 11 nordsjællandske kommuner. Det fremgår af en ny statistik fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

- Udbuddet af lager- og produktionslokaler er faldet og ligger i andet kvartal på blot 1,9 procent af de samlede lokaler. Dermed har virksomhederne i Nordsjælland ikke haft så få lokaler og ejendomme at vælge imellem siden 2008, lige før finanskrisen satte ind, fortæller analytiker Nicholas McFall fra Ejendomstorvet.dk.

Portalen er ejet af landets ejendomsmæglere ligesom ”søsterportalen” Boligsiden.dk. På landsplan er præcis 1.500 lagerlokaler, logistikejendomme og produktionshaller udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk lige nu. Heraf ligger 125 i Nordsjælland – flest i Hillerød og Rudersdal kommuner, begge med 21 udbudte lokaler. Derefter følger Allerød med 18, Egedal med 16 og Helsingør med 15.

En historisk industriby som Frederikssund har blot syv ledige lokaler at byde på, og både Halsnæs og Hørsholm har kun ét lokale, udbudt via Ejendomstorvet.dk, til rådighed for virksomheder på jagt efter kvadratmeter.

- Vi har meget let ved at komme af med mindre lejemål op til cirka 5.000 kvadratmeter, mens det kan tage lidt længere tid med større enheder. Og jo tættere man kommer på København, desto lettere er det at få udlejet. Mange lokale håndværkere og mindre produktionsvirksomheder har brug for lagerplads, og en klassisk industriby som Helsingør har en del lokaler i forhold til interessen, mens det er sværere i Hillerød, siger Mikkel Søby, der ejer Home Erhverv-afdelinger i netop Helsingør og Hillerød og samtidig er formand for Ejendomstorvet.dk.

Også Andersen Erhverv med kontor i Holte i Rudersdal Kommune kan registrere stor efterspørgsel.

- De få ledige lokaler i fx Allerød og Furesø afspejler, at virksomhederne havde et godt 2019; beslutningsprocedurerne om at anskaffe ekstra plads tager typisk noget tid. På kort sigt har coronakrisen betydet, at nogle firmaer fik brug for ekstra lagerkapacitet, fordi de internationale forsyningsstrømme og transportsystemer bremsede op.

- Men på bare lidt længere sigt kan jeg frygte, at coronaen rammer modevirksomheder, som vi har en del af. Med lukkede butikscentre og forretninger både herhjemme og i udlandet har de været hårdt ramt på salget, som er meget sæsonbetonet, siger administrerende partner Kim Kyhl Andersen. 

Nordsjælland har knap 4,3 millioner kvadratmeter lager- og produktionsarealer ud af hele landets 104 millioner kvadratmeter. Ved indgangen til juni blev lokaler i Nordsjælland i gennemsnit udbudt til en årlig leje på 565 kroner per kvadratmeter – en stigning på 6,4 procent det seneste år og noget højere end landsgennemsnittet på præcis 400 kroner.

-hawin

 

Fakta om Ejendomstorvet.dk

Ejendomstorvet.dk har Danmarks største udvalg af ledige lejemål samt ejendomme til salg med adresse, foto og tekst om aktuelt godt 9.700 lokaler og ejendomme i alle kategorier. Dataene kommer fra knap 300 medlemmer/annoncører, herunder næsten alle erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. Ejendomstorvet.dk har mere end 150.000 besøgende hver måned, og i 2019 formidlede portalen over 4.000 transaktioner til en værdi af 12,4 mia. kr. fordelt på solgte ejendomme og indgåede lejeaftaler. Sideløbende blev antallet af udbydere og annoncører på Ejendomstorvet.dk udvidet markant.

 

30/6 2020
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring