Logistikcenter ved Københavns Lufthavn er solgt

Logistikcenter ved Københavns Lufthavn er solgt

En af verdens største ejendomsinvestorer, det internationale investeringsselskab AEW, har købt Copenhagen Cargo Centre lige ved siden af Københavns Lufthavn. Sælgeren er Palm Capital, der selv overtog logistikcenteret i 2018. Ejendomsmæglervirksomheder Jones Lang LaSalle har i samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech assisteret AEW med en due diligence-rapport, som har understøttet investeringsselskabets beslutningsproces i handlen

Den internationale ejendomsinvesteringsforvalter AEW har på vegne af en tysk pensionskasse netop købt Copenhagen Cargo Centre, hvor der lejes plads ud til DHL, Postnord, Telenor og WFS (Worldwide Flight Services).

EDC Erhverv Poul Erik Bech har sammen med Jones Lang LaSalle (JLL), en af verdens største ejendomsmæglervirksomheder, udarbejdet en skræddersyet due diligence-rapport for AEW i forbindelse med handlen.

Joseph Alberti, Head of Research i EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger:

- Vi har sammen med vores samarbejdspartnere i JLL udarbejdet en omfattende rapport, der er baseret på analyser af det nuværende og forudsigelser om det fremtidige danske arbejds- og ejendomsmarked, herunder logistik-, leje- og investeringsmarkedet i København. Samtidigt har vi lavet en due diligence-rapport, som har understøttet AEW's beslutningsproces i handlen.

- Copenhagen Cargo Centre er et meget attraktivt logistikcenter, og det skyldes især den enestående beliggenhed, der med en sjælden direkte adgang til lastområdet ved siden af en af de største fragtlufthavne i Norden, nemlig Københavns Lufthavn, er en vigtig strategisk position for de solide lejere.

- Udover logistikdelen rummer det 26.520 kvadratmeter store center også kontorlokaler, og der er også gode muligheder for at skabe merværdi gennem udvikling, da det er tilladt at udvide kapaciteten med et 5.000 kvadratmeter stort lager på grunden. Copenhagen Cargo Centre er en yderst sjældent udbudt sag i et rigtig godt marked.

Ejendomshandler på tværs af grænser

På grund af  en stor stigning i antallet af internationale kunder oprettede EDC Poul Erik Bech for to år siden en selvstændig enhed, der udelukkende servicerer internationale investorer og danske virksomheder i udlandet. Afdelingen arbejder tæt sammen med JLL på en lang række sager.

Helle Nielsen Ziersen, partner og Head of International Relations i EDC Erhverv Poul Erik Bech, udtaler:

- Vi har et tæt og godt samarbejde med JLL, og sammen gennemfører vi et stigende antal opgaver i Danmark og udlandet. De udenlandske investorer stod i 2020 for ca. 60% af den samlede investeringsaktivitet herhjemme, og det skyldes langt hen ad vejen, at mange investorer anser Danmark som en sikker havn.

- Lokalkendskab er vigtigt, og som Danmarks største og eneste landsdækkende mæglervirksomhed kan vi bidrage med stor viden om det danske ejendomsmarked. Derudover adskiller dansk lovgivning, bygningsreglement, arbejdskultur og traditioner sig fra mange andre steder, og derfor bruger vi meget tid på at skabe transparens, hvilket vores klienter i høj grad drager nytte af.

-hawin

16/9 2021
  • Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    logistikcentre ›Taulov Dry Port viser med Generisk 4, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj
  • Thansen sætter rekord 

    Thansen sætter rekord 

    logistikcentre ›Fremgang i butikker over hele Danmark og stærk vækst i Norden løfter omsætningen, mens investeringer i logistik og fortsat ekspansion – blandt andet i Sverige – skal styrke udviklingen yderligere
  • Taulov Dry Port får ny direktør

    Taulov Dry Port får ny direktør

    logistikcentre ›Efter syv år i spidsen videregiver Jesper Gemmer stafetten som ceo i Taulov Dry Port. Bestyrelsen har udpeget Kim Langkjær Fuglsang til at lede den fortsatte udvikling af logistikcentret
  • Styrket drift presser indtjeningen

    Styrket drift presser indtjeningen

    logistikcentre ›Investeringer i nye bygninger præger Dachser Nordics resultat for 2025. Årsregnskaberne viser en lille nedgang fra 2024, men en stigning i omsætning i Danmark, Norge og Sverige
  • Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    logistikcentre ›Logistikmarkedet i Østjylland er præget af flaskehalse vurderer Colliers, som mener, at manglen på moderne ejendomme og skæve offentlige vurderinger er blandt årsagerne. Dog ser man attraktive muligheder for investorer, der kan udvikle de rette aktiver på de rigtige lokationer
  • Kramp går efter DGNB-guldet

    Kramp går efter DGNB-guldet

    logistikcentre ›Kramp er i fuld gang med byggeriet af et nyt, højteknologisk nordisk distributionscenter i Vejle Nord og forventer, at byggeriet opnår DGNB 2023 Guld-certificering
  • Mere økologi til de professionelle køkkener

    Mere økologi til de professionelle køkkener

    logistikcentre ›Med indflytningen hos Dagrofa Foodservice kan Aarstiderne Engros fastholder den nære relation til de økologiske producenter mens værten byder ind med et effektivt logistisk setup og en nyudviklet webshop 
  • Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    Bring håndterer Sea to Summits toldlager

    logistikcentre ›Bring har indgået aftale med Sea to Summit, som betyder, at Bring ikke blot lagerfører virksomhedens produkter, men også har ansvaret for pluk og distribution af ordrer til kunder på det danske marked