Mærsk hæver barren for lav-emissionsbyggeriDet 40.000 m2 store lav-emissions lager- og logistikcenter forventes færdigt i foråret 2024.

Mærsk hæver barren for lav-emissionsbyggeri

I Taulov opfører Mærsk sit 40.000 kvadratmeter stort lav-emissionsbyggeri ud fra de højeste standarder inden for lav-emissions logistikbyggeri med bl.a. solceller på tagfladen, der forsyner bygningen med grøn strøm og samtidig leverer overskudsstrøm til forsyning i nærområdet

Udvidelsen af Mærsks lav-emissionslager i Taulov Dry Port sætter nye standarder for udviklingen af lav-emissions lager- og logistikejendomme, idet byggeriet certificeres efter de højeste standarder for lav-emissions logistikbyggeri – den såkaldte europæiske Breeam Excellent standard.

Lav-emissionsløsninger i lager- og logistikbyggeriet, elektrificering af infrastrukturen og udnyttelsen af den centrale placering i et knudepunkt med havn, lufthavn, jernbane og motorvejsnettet bliver et stærkt konkurrencemæssigt setup for A.P. Møller – Mærsks kommende europæiske logistikknudepunkt.

- Dette er et vigtigt spadestik for Mærsk. Partnerskabet med Taulov Dry Port om et nyt dansk lager- og logistikcenter er led i, at vi kan lykkes med vores ambition om at tilbyde integrerede logistikløsninger til vores kunder. Vi mærker i stigende grad en efterspørgsel i markedet på ægte logistik-partnerskaber, der kan tilføre langvarige og bæredygtige distributions- og lagerløsninger for kunderne – udover løsninger på kort sigt. Med Taulov tager vi endnu et skridt i den retning, siger Birna Ödefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Mærsk.

Det 40.000 kvadratmeter store lav-emissionsbyggeri opføres ud fra de højeste standarder inden for lav-emissions logistikbyggeri med bl.a. solceller på tagflader, der forsyner bygningen med grøn strøm og samtidig leverer overskudsstrøm til forsyning i nærområdet.

Med en længde på 350 meter og en højde på 14,3 meter bliver bygningen ikke alene et markant vartegn i området med direkte eksponering ud til motorvejsnettet, men også et vigtigt knudepunkt i Mærsk’ tilstedeværelse i det nordeuropæiske marked.

- Vores partnerskab med Danmarks største ejendomsinvestor PFA Pension betyder, at vi sammen sætter barren højt for vores lager- og logistikbyggerier – ikke mindst, når det gælder lav-emissions løsninger i både anlægs- og driftsfasen. Markedet efterspørger central beliggenhed, fleksibilitet og løsninger, der kan nedbringe klimaaftrykket på tværs af supply-chain, og det leverer Taulov Dry Port.

- Vi er begunstiget af en værdifuld kunderelation til A.P. Møller – Mærsk, hvor udviklingen af det kommende byggeri er et sket i tæt samspil med Mærsk. Vi er stolte over i dag at markere begyndelsen på et stort og banebrydende byggeri i Taulov Dry Port, siger Jesper Gemmer, der er adm. dir. i Taulov Dry Port.

Mærsks lav-emissions lager- og logistikcenter finansieres af joint-venture parterne ADP og PFA Pension.

- Mærsks nye logistikcenter er endnu et godt eksempel på, at vi i Danmark går forrest inden for grøn omstilling, og at klima og logistik kan gå hånd-i-hånd. Som Danmarks største ejendomsinvestor har vi i PFA sat et ambitiøst mål om at skære 33 % af udledningerne fra vores danske portefølje inden 2025, og det bliver Mærsk nu en afgørende del af for at skabe langsigtede og bæredygtige afkast til vores 1,3 mio. danske pensionskunder, siger Mikael Fogemann, Ejendomsdirektør i PFA.

-dc

24/1 2023
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring
  • Klar med bæredygtighedsrapport

    Klar med bæredygtighedsrapport

    logistikcentre ›Rhenus Groups bæredygtighedsrapport 2025 fremhæver skiftet fra grundlæggende arbejde til global præstation