Norske Bulk etablerer kontor i Danmark og satser på udvikling af logistikejendomme

Norske Bulk etablerer kontor i Danmark og satser på udvikling af logistikejendomme

Det norske ejendomsselskab Bulk Industrial Real Estate har siden 2006 opbygget en skandinavisk portefølje på næsten tre mia. danske kroner. Nu træder selskabet ind på det danske ejendomsmarked for logistik, lager og industri

Med investeringer for tæt på en halv milliard danske kroner er den norske ejendomsudvikler Bulk Industrial Real Estate gået ind på det danske marked og har åbnet kontor i København.

Det skriver Bulk Industrial Real Estate i en pressemeddelelse.

Bulk har i forvejen investeret i en stribe logistikterminaler med blandt andre Bring, DHL, DSV, FedEx og Postnord som lejere.

Bulk har etableret kontor på Grønttorvet i Valby i København og har indledt investeringer til samlet tæt på en halv milliard kroner i Danmark, herunder i ejendommen Jernholmen 49 i industriområdet Avedøre Holme sydvest for København.

Jernholmen 49 i industriområdet Avedøre Holme

For nylig flyttede Scan Global Logistics ind som ny lejer i den nyistandsatte og udbyggede lager- og kontorejendom. Blandt de øvrige lejere er fødevarevirksomheden Meyers og Haugen-Gruppen, en stor nordisk fødevare- og drikkevarekoncern.

Ejendommen er på ca. 32.000 kvm, og en ny lokalplan giver mulighed for at bygge yderligere 17.000 kvm.

I Skandinavisk Transportcenter ved Køge på Østsjælland har Bulk købt en grund på godt 55.000 kvm. Her kan bygges næsten 28.000 kvm – med stor loftshøjde, som mange logistikvirksomheder efterspørger, endda helt op til 30 meter.

- At gå ind på det danske marked er en vigtig milepæl og en naturlig del af Bulks ekspansionsplaner i Skandinavien. Vi ser frem til at levere effektive, klimavenlige og certificerede ejendomme til danske og internationale virksomheder, der også ser Danmark som et attraktivt marked, siger Nina Hage, Head of Bulk Industrial Real Estate.

Nina Hage, Head of Bulk Industrial Real Estate.

Som dansk landechef for Bulk Industrial Real Estate er ansat Mads Bæk Pedersen, der senest har været projektchef i Københavns Lufthavn. Han er uddannet diplomingeniør og HD og har tidligere været i rådgiverkoncernen Alectia (i dag en del af Niras).

- Med Bulks gennemprøvede løsninger kan vi nu også i Danmark tilbyde skræddersyede, modulbaserede og skalérbare ejendomme inden for logistik, lager og industri med maksimal fleksibilitet for kunden og minimalt klimaaftryk, siger Mads Bæk Pedersen.

Ambitionen er at være Skandinaviens førende ejendomsudvikler inden for lager, logistik og industribygninger ved at tilbyde bæredygtige løsninger på strategiske beliggenheder. Det er investeringerne på Avedøre Holme og i Køge eksempler på.

Mads Bæk Pedersen, landechef for Bulk Industrial Real Estate Denmark.

- Avedøre Holme er et af de sidste tilbageværende større industriområder tæt på København, og netop her kan virksomheder planlægge mange år frem. Køge har udviklet sig til at være det vigtigste knudepunkt for logistik og transport på Sjælland, siger Mads Bæk Pedersen, landechef for Bulk Industrial Real Estate Denmark.

Bulk Industrial Real Estate er en del af Bulk Infrastructure Group, som også omfatter datacentre samt internationale fiber-søkabler. Bulk er også aktiv inden for begge disse forretningsområder i Danmark, blandt andet ved at drive et datacenter ved Esbjerg.

-Hawin

 

16/6 2023
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring
  • Klar med bæredygtighedsrapport

    Klar med bæredygtighedsrapport

    logistikcentre ›Rhenus Groups bæredygtighedsrapport 2025 fremhæver skiftet fra grundlæggende arbejde til global præstation