PostNord etablerer lagerhotel i Køge

PostNord etablerer lagerhotel i Køge

Med et nyt kæmpelager og pakketerminal i Køge, styrker PostNord sine ydelser inden for tredjepartslogistik i Danmark. Den voksende E-handelen er en af drivkræfterne bag initiativet

PostNord satser massivt på tredjepartslogistik (TPL) med opførelsen af et nyt 31.000 kvadratmeter stort state of the art TPL-lager i Køge.

Med det nye TPL-lager øger PostNord sin lagerkapacitet med 50 %, og får en af Danmarks største TPL-enheder målt på størrelse og palleplads-kapacitet. Som nabo til TPL-lageret opføres samtidig en 25.000 kvadratmeter stor samlet pakke- og godsterminal.

- Med denne satsning rykker vi længere ind i værdikæden hos vores kunder, så vi ud over den logistiske opgave også kan stå for varelager, plukning og pakning og andre værdiforøgende aktiviteter. Det er et område, hvor PostNord er førende på nordisk plan, og den position skal vi også have i Danmark, siger administrerende direktør i PostNord i Danmark, Peter Kjær Jensen.

Den ekstra kapacitet og en effektiv, moderne lagerlokation i Køge vil være med til at sikre, at PostNord bliver en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, som ønsker at outsource deres lageraktiviteter.

Med placeringen af TPL-lageret tæt sammen med pakke- og godsterminalen vil byggeriet i Køge samtidig blive en markant styrkelse for dansk e-handel og for e-handlere i Norden.

- Det nye center i Køge bliver et knudepunkt for dansk e-handel. Med en samlet fullfillment-løsning kan vi modtage ordrer på vegne af e-butikkerne til langt ud på aftenen og have varen hos kunden allerede dagen efter.

- På den måde kommer vi til at rykke på hele opfattelsen af, hvor lang tid e-butikkerne har åbent om aftenen, og det vil styrke deres konkurrenceevne i forhold til bl.a. de fysiske butikker. En sådan service er der ingen af vores konkurrenter, der kan levere, og det gælder ikke bare for hele Danmark, men også store dele af Sydsverige, siger Peter Kjær Jensen.

Det omfangsrige byggeri bliver opført i Skandinavisk Transport Center (STC) ved Køge af entreprenørvirksomheden DS Flexhal og med investeringsbanken Pareto Securities som bygherre og udlejer. Placeringen er valgt ud fra sin lette adgang til motorveje med forbindelse til resten af landet samt internationalt både nord- og sydgående.

- Vi er godt på vej til at blive et regionalt kraftcenter. Den gode placering, hvor tre motorveje mødes, på aksen mellem Hamborg, København og Stockholm, er en af grundene til, at flere virksomheder har fået øje på Køge Kommune. Samtidig har vi gjort det attraktivt for virksomhederne at rykke hertil ved, at de ikke skal betale dækningsafgift, har én indgang til kommunen og får en hurtig og effektiv sagsbehandling, siger Flemming Christensen, borgmester i Køge Kommune.

Pakketerminalen er nummer tre blandt fire nye terminaler, som PostNord opfører for at imødekomme den voldsomme vækst i nethandel og pakkedistribution. Endvidere sikrer terminalen PostNord kapacitet til at kunne håndtere den fremtidige vækst på
godsområdet. Begge byggerier forventes at stå klar til brug omkring årsskiftet
2017/2018.

-hawin

17/11 2016
  • Kramp fejrer rejsegilde i Vejle

    Kramp fejrer rejsegilde i Vejle

    logistikcentre ›Den 11. maj afholdt Kramp rejsegilde for sit nye distributionscenter i Vejle Nord, som KT Erhvervsbyg opfører
  • Ny lokation til Nature Planet i Middelfart

    Ny lokation til Nature Planet i Middelfart

    logistikcentre ›Nordicals Fyn har netop formidlet udlejningen af i alt 7.000 m2 moderne logistik- og domicillokaler til Nature Planet. Byggeriet er i gang på en ny lokation i Middelfart
  • Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    Første spadestik til fjerde generiske byggeri

    logistikcentre ›Taulov Dry Port viser med Generisk 4, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj
  • Thansen sætter rekord 

    Thansen sætter rekord 

    logistikcentre ›Fremgang i butikker over hele Danmark og stærk vækst i Norden løfter omsætningen, mens investeringer i logistik og fortsat ekspansion – blandt andet i Sverige – skal styrke udviklingen yderligere
  • Taulov Dry Port får ny direktør

    Taulov Dry Port får ny direktør

    logistikcentre ›Efter syv år i spidsen videregiver Jesper Gemmer stafetten som ceo i Taulov Dry Port. Bestyrelsen har udpeget Kim Langkjær Fuglsang til at lede den fortsatte udvikling af logistikcentret
  • Styrket drift presser indtjeningen

    Styrket drift presser indtjeningen

    logistikcentre ›Investeringer i nye bygninger præger Dachser Nordics resultat for 2025. Årsregnskaberne viser en lille nedgang fra 2024, men en stigning i omsætning i Danmark, Norge og Sverige
  • Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    Flaskehalse i Østjyllands logistikmarked

    logistikcentre ›Logistikmarkedet i Østjylland er præget af flaskehalse vurderer Colliers, som mener, at manglen på moderne ejendomme og skæve offentlige vurderinger er blandt årsagerne. Dog ser man attraktive muligheder for investorer, der kan udvikle de rette aktiver på de rigtige lokationer
  • Kramp går efter DGNB-guldet

    Kramp går efter DGNB-guldet

    logistikcentre ›Kramp er i fuld gang med byggeriet af et nyt, højteknologisk nordisk distributionscenter i Vejle Nord og forventer, at byggeriet opnår DGNB 2023 Guld-certificering