Stort logistikcenter bliver den nye normal Facaden ud mod motorvej E 45 bliver 507 meter lang – altså over en halv kilometer (!) (Visualisering ak83).

Stort logistikcenter bliver den nye normal

Butikskæden Normal bygger nu ”Normal Logistikpark Hedensted” – 78.000 kvadratmeter lager og kontor samt 60.000 kvadratmeter areal til parkering. Logistikcentret til Normal bliver unormalt på flere områder – blandt andet med en facade på ikke mindre end 507 meter ud mod Europavej E 45. Det første spadestik blev taget torsdag den 26. august – og i foråret 2023 kan logistikparken tages i brug

- Siden Normal blev etableret i 2013 har vi bygget 300 butikker i seks lande, og er ad flere omgange vokset ud af vores lagre. I øjeblikket har vi 36.000 kvadratmeter lager i Horsens, og der havde vi forestillet os at skulle bo i mange år, men pladsen blev for lille, og vi har derfor ledt efter et sted at bygge et nyt topmoderne lager, der skal servicere op mod 1.000 butikker. Vi har ledt efter et sted, hvor vi kunne tage vores medarbejdere med, og fastholde den kultur, vi har på lageret – og samtidig et sted, hvor vi kunne komme hurtigt i gang, sagde administrerende direktør i Normal, Torben Mouritzen, i forbindelse med at første spadestik blev taget på adressen i Hedensted.

Han kom også med stor ros til Hedensted Kommune for hele sagsforløbet og kom ind på at arkitektkontoret ak83 har udført et fint stykke arbejde med projekteringen af lageret.

BASE Erhverv, der også har bygget Normals hovedkontor i Skanderborg, skal nu i gang med at flytte en del jord på grunden i Hedensted, og derefter opføre 78.000 kvadratmeter lager og kontor.

- Vi satser på at have noget, der ligner et færdigt lager omkring årsskiftet 2022-23 – og at vi kan flytte ind hen over foråret 2023, fulgte Torben Mouritsen op.

Borgmester Kasper Glyngø (A), Hedensted Kommune, var også til stede ved begivenheden. Han havde da også set frem til at første spadestik blev taget. Han kom ind på at det nye lager er med til at ændre en del på billedet af Hedensted Kommune.

- Fra at være en produktions-kommune er vi også ved at blive en logistik-kommune. Og et byggeri som det her på 78.000 etage kvadratmeter rykker bare noget. Det har flyttet os op på en Top-3 placering over salg af erhvervsjord i danske kommuner. Det siger bare lidt om, hvor voldsomt dette projekt er. Og det er bestemt heller ikke hver dag, at nogle banker på døren og siger, at ”hvis vi kan rykke ind her, så kan vi potentielt komme med 500-600 arbejdspladser”, sagde Kasper Glyngø.

Det første spadestik til ”Normal Logistikpark Hedensted” blev taget af fra venstre projektchef Kennet Gregersen, BASE Erhverv as, borgmester Kasper Glyngø, Hedensted Kommune og th. logistikdirektør Henrik Bøgelund, Normal.

BASE Erhverv med hovedkontor i Horsens og afdeling i Roskilde, er totalentreprenør på projektet, som er det største i firmaets historie. Projektet udføres i et samarbejde med ingeniørfirmaet Rønslev, Horsens, og arkitektfirmaet Frost Larsen, Skanderborg.

Projektchef Kennet Gregersen, BASE Erhverv, siger:

- Vi har vundet projektet i konkurrence, og vidste faktisk ikke, at det var NORMAL, der var bygherre. I første omgang takkede vi nej på grund af projektets omfang, men bygherrens rådgiver, ak83 i Aalborg, spurgte os så igen, om vi var sikre, og da vi samtidig fik at vide, at Normal var bygherren, gik vi i gang. Ikke mindst fordi vi tidligere havde bygget virksomhedens domicil i Skanderborg. Vi vurderede simpelthen, at vi nok aldrig ville få en bedre chance, når en 2. gangs kunde henvendte sig direkte til os.

- Udover lagerhal med reoler og trucks-baner, omfatter projektet kontorer samt køkken- og badefaciliteter til chaufførerne. Valget af materialer er det samme som på Normals domicil i Skanderborg. Desuden omfatter projektet et stort udendørs anlæg med regnvands-bassiner og P-arealer til mange lastbiler.

”Normal Logistikpark Hedensted” opføres med betonelementer på de nederste 2,5 meter, mens sandwich- elementer benyttes som materiale i resten af højden. Det opføres altså med vægge som en kombination af beton og stål.

Normalt gennemføres byggeprojekter med BASE Erhverv som hoved- eller totalentreprenør ved hjælp af en enkelt bygge- eller projektleder på byggepladsen. Men i dette projekt tilknyttes fem til seks faste medarbejdere – altså et BASE-team af hidtil uset størrelse på ét byggeprojekt.

-hawin

 

 

 

Borgmester Kasper Glyngø, Hedensted Kommune.

 

 

27/8 2021
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring