Svinget i Solrød bliver centrum for voksende e-handel i Norden

Svinget i Solrød bliver centrum for voksende e-handel i Norden

Første spadestik er taget, og byggeriet er i fuld gang. Verdion og Aviva Investors, som står bag det enorme lager- og logistikbyggeri E20 Park Copenhagen ved Solrød, forventer at kunne byde de første kunder velkommen til april

I april 2022 åbner E20 Park Copenhagen, som på sit 38 hektar store areal kun 35 minutter fra Københavns centrum bliver en af Danmarks største logistikparker.

Byggeriet vil med sit store udvalg af lager- og logistiklejemål kunne imødekomme de fleste kunders behov – store som små, og også de mere specialiserede.

Første spadestik blev taget i august, og repræsentanter fra Solrød byråd samt borgmester Niels Hörup (V) besøgte for nyligt byggeriet, for at besigtige det.

Forventningerne til den nye logistikpark er store, og ikke alene Solrød, men hele regionen kommer til at nyde godt af de kommende faciliteter, der kommer til at sætte regionen i centrum for den eksplosivt voksende e-handelsindustri i Norden.

I byggeriets første fase vil omkring 12.000 kvadratmeter lager blive bygget spekulativt for at imødekomme efterspørgslen på moderne logistiklejemål med en god geografisk placering.

Den første fase inkluderer energieffektiv lagerplads, kontorer og mezzaniner til fire virksomheder, der har brug for lejemål fra cirka 2.500 kvadratmeter med 10,2 meters loftshøjde, fire porte, parkeringsplads og et 34 meter dybt indhegnet gårdområde. Lejemålene kan rumme i alt 10.854 pallereoler i et bredt gangareal med alle tilslutningsmuligheder etableret og tilgængelige.

E20 Park Copenhagens placering langs E20 motorvejen, tæt på Solrød, har en strategisk lokation i forhold til Sverige og hovedtrafikåren til Tyskland. Samtidig kan 40 procent af danskerne nås inden for en times kørsel fra området.

På længere sigt får parken kapacitet til logistikarealer på 150.000 kvadratmeter, når hele arealet på 38 hektar er udnyttet. Ud over de mindre lejemål vil området også kunne rumme meget store, teknisk komplekse bygninger, der vil imødekomme en voksende national og international efterspørgsel.

- Væksten i e-handel stiger på alle markeder, og vi ser derfor en stor efterspørgsel på lager- og logistiklejemål hos E20 Park Copenhagen. Beslutningen om at begynde spekulativt skal derfor hjælpe med at imødekomme et presserende behov. Området er desuden klargjort til videre udbygning, så nye lejere ved, at vi hurtigt kan levere nye energieffektive enheder, siger John Clements, Executive Director for Verdion.

- Beslutningen om at bygge spekulativt understreger Aviva Investors tillid til E20 Park Copenhagen-projektet. Investoren ser fortsat en stor efterspørgsel fra de fleste markeder i Europa, og København er ingen undtagelse.

- Vores partnere vil bygge nogle af de bedste logistiklejemål i højeste kvalitet i Danmark, som selvfølgelig lever op til gældende standarder inden for bæredygtighed. Samtidig tilbydes enheder, der passer til de behov, virksomheder i området har. Det er et spændende skridt i forhold til vores langsigtede investering i regionen, siger George Fraser-Harding, Fund Manager hos Aviva Investors.

-hawin

 

Fakta

E20 Park Copenhagen bliver bygget efter de højeste miljøstandarder med enheder, der lever op til DGNB Gold-certificering. Rundt om bygningerne bliver der anlagt grønne områder, vandløb og udendørs fritidsarealer indarbejdet i det overordnede design, som skal skabe et godt miljø for parkens brugere. Gode cykelforbindelser vil forbinde parken med nærliggende beboelsesområder samt offentlige transportmuligheder.

Parken ligger tæt på Solrød ved E20-motorvejen, som er en del af hovedruten, der forbinder Tyskland, Danmark og Sverige. Placeringen ligger optimalt i forhold til gode offentlige transportforbindelser, herunder to S-togsstationer inden for gåafstand og busstoppesteder ved indgangen til området. Der er 15 minutters transport til Køge Havn.

CBRE står for udlejningen, og hovedentreprenør på projektet er Dansk Hal.

 

Om Verdion

Verdion er en investor, udvikler og kapitalforvalter specialiseret inden for industri- og logistikejendomme med aktiviteter i hele Europa. Verdion udvikler specialiserede logistikfaciliteter for store e-handel-, produktions- og tredjepartskunder. Virksomheden opkøber strategisk placerede landområder med udvikling for øje og investerer i aktiver med potentiale, som virksomheden indfrier via sin ekspertise inden for teknisk innovation og udvikling.

Verdion blev grundlagt i 2010 af Michael Hughes. Hovedkontoret ligger i London, og virksomheden har desuden kontorer i Düsseldorf, Frankfurt, København og Gøteborg. Verdion har skabt en europæisk logistikportefølje på EUR 1,7 milliarder, der består af både udviklingsprojekter såvel som eksisterende aktiver, der er strategiske investeringer i Tyskland, England, Norden, Benelux og Tjekkiet. Der er på nuværende tidspunkt udviklingsprojekter i gang, der tilsammen dækker 1,5 millioner kvadratmeter.  

28/9 2021
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring