System Transport, KT Erhvervsbyg og Verdion udvikler ny lager- og logistikbygning i Vejle

System Transport, KT Erhvervsbyg og Verdion udvikler ny lager- og logistikbygning i Vejle

System Transport, KT Erhvervsbyg og Verdion i nyt samarbejde: Det sker med opførelsen af en ny 26.300 kvadratmeter stor, state-of-the-art lager- og logistikbygning nær Vejle. Bygningen udvikles af System Transport, forward funding-finansieres af Verdion og bygges af KT Erhvervsbyg

 

Med finansiering fra sin European Logistics Fund 1, (VELF 1), har Verdion i en forward funding-aftale købt en 63.000 kvadratmeter strategisk velbeliggende byggegrund ved Vejle Nord af System Transport, hvor der nu skal opføres en 26.300 kvadratmeter stor, state-of-the-art lager- og logistikbygning, som System Transport har udviklet i samarbejde med KT Erhvervsbyg.  

Lager- og logistikbygningen udvikles efter meget høje byggetekniske standarder. Samtidig sigtes der med byggeriet som minimum efter DGNB Sølv, og så er den spækket med ESG-initiativer: Fx i form af en tæthedsgrad, der er dobbelt så høj, som bygningsreglementet kræver, et integreret solcelleanlæg, der gør bygningen delvist selvforsynende med strøm og energieffektive varmepumper – alt sammen i bestræbelserne på at gøre bygningen så energibesparende som mulig.

- Vi oplever en stor vækst i System Transport A/S, og vi ser frem til at understøtte vores vækstrejse med nye topmoderne logistikfaciliteter, hvis høje byggetekniske standard og store fokus på ESG passer rigtig godt ind i vores værdisæt. Vi har allerede kunder klar til, når bygningen står færdig, og for at kunne følge med efterspørgslen, opgraderer vi bygningen yderligere ved at installere et Autostore robotsystem. Vi glæder os til at komme i gang, siger Tony Jakobsen, CEO hos Systemtransport.

Built-to-suit-logistikanlægget opføres af entreprenørvirksomheden KT Erhvervsbyg og vil efter planen stå færdig i april 2024.

Under hele opførelsen vil Verdion overvåge og rådgive om tekniske spørgsmål, og når byggeriet står færdigt, vil det formelt være ejet af VELF 1 og forvaltet af Verdion. System Transport har skrevet under på en 10-årig lejekontrakt af hele logistikejendommen.

- Vi er meget tilfredse med denne aftale, og vi er glade for, at vi i et udfordrende marked kan udvide vores portefølje af logistikejendomme i Jylland. Den nye lager- og logistikejendom bliver af øverste skuffe, og placeringen i Trekantområdet – klos op ad E45-motovejen – er strategisk vigtig. Vi ser frem til samarbejdet med System Transport og KT Erhvervsbyg, siger Peter Michael Tetzlaff, Head of Investment – Nordics, Verdion.

- Vi glæder os til at tage hul på byggeriet i starten af det nye år. Vi er glade for muligheden for at opføre en lager- og logistikejendom ud fra de højeste byggetekniske standarder og med et stort fokus på ESG. Samarbejdet med Verdion og System Transport er meget velfungerende, og vi glæder os til at fortsætte det frem mod færdiggørelsen af bygningen, siger Henning Good fra KT Erhvervsbyg.

-hawin

 

Om projektet
Verdion har købt byggegrunden fra System Transport A/S og finansierer opførelsen af lager- og logistikbygningen i en ”forward funding”-aftale gennem sin fond Verdion European Logistics Fund 1 (VELF 1). Byggeriet er planlagt til at starte i januar 2023 med betingelse af en byggetilladelse, og den nye lager- og logistikbygning forventes at stå klar til indflytning i april 2024. Igennem hele processen har Bruun & Hjejle rådgivet Verdion, mens Accura har rådgivet System Transport. Colliers har formidlet handlen.

Om Verdion
Verdion er en ejendomsinvestor, udvikler og kapitalforvalter specialiseret inden for industri- og logistiksektroen med aktiviteter over hele Europa. Verdion udvikler højt specialiserede logistikfaciliteter for store e-handel-, produktions- og tredjepartskunder, opkøber strategiske udviklingsområder og investerer i indkomstbringende aktiver, der har potentiale til at skabe merværdi via teknisk innovation og udviklingsekspertise.

Hovedkontoret ligger i London, og virksomheden har desuden kontorer i Düsseldorf, Frankfurt, København og Gøteborg. Verdion blev grundlagt i 2010 af Michael Hughes og har siden da skabt en europæisk logistikportefølje på EUR 2,6 milliarder, som både består af nye udviklingsprojekter såvel som eksisterende aktiver til værdiskabende investeringsstrategier i Tyskland, Storbritannien, Benelux-landene samt de nordiske lande. Virksomhedens nuværende udviklingspipeline er på mere end 1,5 millioner kvadratmeter. 

Om Systemtransport A/S
System Transports nye lager- og logistikfaciliteter bliver opført på Sysselvej i Vejle N nær afkørsel 59. Med de nye lager- og logistikfaciliteter udvider System Transport sin nuværende kapacitet på 128.000 kvm. med ca. 20 procent. Byggeriet forventes at stå klar i begyndelsen af 2024. System Transports øvrige faciliteter er placeret i Herning, Taulov, Hornsyld, Køge, Øm ved Roskilde samt Koninko i Polen. 

Om KT Erhvervsbyg A/S
KT Erhvervsbyg er specialiseret i alle typer erhvervsbyggerier, fra flotte domiciler og bilhuse til funktionelle produktions- og lagerfaciliteter. Der kontraheres med nøje udvalgte underleverandører om byggeriernes underentrepriser. Virksomhedens partnerfundament bygger på en lang og solid erfaring inden for erhvervs- og industribyggeri.

Samspillet, ambitionen og de individuelle specialistkompetencer i ledelsen, erfaringer, netværk, referencer og ikke mindst de godt 80 engagerede og kompetente medarbejdere har ført virksomheden frem til den solide markedsposition, den har i dag.

 

20/12 2022
  • Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    logistikcentre ›Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer