Ugens Dachsernyhed - nu fra JönköpingDachsers nybyggede filial i Jönköping.

Ugens Dachsernyhed - nu fra Jönköping

Dachser slår dørene op til sin største filial i Norden. Den ligger i Jönköping og erstatter de lejede lokaler, virksomheden hidtil har brugt til sine lager- og logistikaktiviteter i området

Lastbilerne er allerede begyndt at bakke op til portene i den gule og blå bygning, og medarbejderne begynder at indrette sig i de nye lokaler. Dachsers nybyggede filial syd for Jönköping har slået dørene op.

For lidt over et år siden blev første spadestik taget til opførelsen af Dachsers største filial i Norden, og nu er 77 medarbejdere trådt ind ad dørene til deres nye arbejdsplads.

Siden starten i 2005 har transport- og logistikvirksomheden lidt efter lidt taget markedsandele i Norden og har i de seneste år nydt godt af konstant og stabil vækst.

Siden 2017 har Jönköping-afdelingen haft til huse i lejede lokaler på Solåsvägen i udkanten af Jönköping, men til sidst kunne vokseværket ikke længere ignoreres.

Den nye filial, som rummer 1.600 kvm kontorlokaler, 10.000 kvm logistiklager og 6.200 kvm cross dock-terminal med 70 porte, står nu klar syd for Jönköping ved motorvej E4 og hovedvej 30 tæt på trafikplads Stigamo i Vaggeryd kommune.

Afdelingen er bygget og ejes af SLP, og Dachser Sweden har indgået en lejeaftale for hele ejendommen.

- Vi er meget glade for at byde vores medarbejdere, kunder og partnere velkommen til vores nye lokaler. Vi har længe glædet os til denne dag, udtaler Carl-Johan Westas, Branch Manager for Dachser Swedens filial i Jönköping og Country Manager for Dachser Sweden European Logistics.

Han fortsætter:

- Vores strategi fokuserer på lokal tilstedeværelse tæt på vores kunder. Med en ny, større filial på en af de bedste lokaliteter for logistik i Sverige viser vi, at Dachser er kommet for at blive.

For transport- og logistikvirksomheden betyder flytningen øget fokus på tredjepartslogistiklager.

Det 10.000 kvm store tredjepartslogistiklager med en loftshøjde på 12 meter vil fungere som centralt knudepunkt for oplagring for hele det nordiske netværk.

De nye bygninger medfører en udvidelse af den eksisterende lagerkapacitet fra 5.800 til 11.000 pallepladser.

Dachser Swedens nye anlæg syd for Jönköping ved motorvej E4 og hovedvej 30 nær trafikplads Stigamo.

-hawin

4/2 2025
  • Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    logistikcentre ›Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer