Universal Robots fremviser de nyeste fysiske AI-funktioner

Universal Robots fremviser de nyeste fysiske AI-funktioner

Universal Robots (UR) præsenterer i disse dage sine nyeste AI-innovationer på NVIDIA GTC Paris under VivaTech 2025 - i tæt samarbejde med NVIDIA, Accenture og Inbolt

GTC Paris afholdes for første gang og er en del af Viva Technology - en europæisk startup- og teknologievent — og UR er til stede med cobot-demonstrationer på NVIDIA Robotics-standen.

Her kan man opleve to af virksomhedens nyeste produkter: Den helt nye UR15, UR’s hurtigste cobot til dato med op til 30 % hurtigere cyklustid, samt UR AI Accelerator, som for første gang vises frem i Europa sammen med partnerudviklede applikationer.

UR AI Accelerator er et plug-and-play værktøj til udvikling af AI-drevne applikationer. Løsningen blev lanceret i efteråret 2024 og giver, ifølge UR, udviklere en fleksibel platform til at bygge nye applikationer, accelerere forskning og forkorte time-to-market for AI-baserede produkter.

Værktøjet er udviklet i samarbejde med NVIDIA og benytter NVIDIA Isaac CUDA-accelererede biblioteker og modeller, der kører på NVIDIA Jetson AGX Orin system-on-module.

- Hos Universal Robots har vi en klar ambition om at være den førende platform for fysisk AI og løse de udfordringer, der tidligere var uden for rækkevidde i tæt samarbejde med vores stærke økosystem af partnere, sigerAnders Billesø Beck, vice president, technology hos Universal Robots.

Han fortsætter:

- De demoer, vi viser frem på GTC Paris, er et bevis på netop dét. Og det bedste er, at det ikke er prototyper eller fremtidsvisioner. Det er afprøvet, kommercielt tilgængelig teknologi, der allerede i dag skaber værdi hos producenter verden over.

Anders Billesø Beck deltager også i en paneldebat på GTC Paris sammen med andre ledere fra robotbranchen, hvor de diskuterer, hvordan fysisk AI former næste generation af industrielle robotter.
 
Universal Robots’ demoer på GTC Paris
For første gang på en større europæisk messe præsenteres UR15 med PolyScope X-software i en demonstration, der viser, hvordan applikationer udviklet med AI Accelerator nemt kan håndtere variationer i uforudsigelige og dynamiske miljøer.

En pick-and-place-applikation ved, hvilke objekter der skal gribes, men ikke hvor de er placeret. Ved hjælp af input fra det monterede kamera og AI Accelerators integrerede NVIDIA AI-teknologi lokaliserer cobotten objektet, griber det og placerer det et tilfældigt sted for derefter at gentage processen.

En løsning, der er særligt værdifuld til for eksempel machine tending og bin picking i produktionsmiljøer eller logistikcentre, hvor variationer opstår naturligt.

På en UR5e-cobot og fuldt integreret i UR AI Accelerator-værktøjskassen demonstrerer Inbolt den eneste vision-guidance-løsning, der muliggør intelligent beslutningstagning for robotter i dynamiske og ustrukturerede miljøer.

Inbolts teknologi anvendes af globale producenter som Ford, Toyota og Stellantis til pick & place, skrueopgaver, doseringsapplikationer og meget mere.

Den højhastigheds, robotmonterede vision-guidance-løsning sporer og justerer løbende robotarmens bane baseret på emnets position og orientering — selv i dynamiske eller dårligt oplyste miljøer.

Andre steder på GTC Paris samarbejder Universal Robots med Accenture og NVIDIA om at demonstrere fremtidens samarbejde mellem menneske og maskine i life science-produktion.

I denne delvist digitale, delvist fysiske demonstration fungerer kollaborative robotter (cobots) som naturlige forlængelser af operatørerne og udfører præcise, gentagende og potentielt risikofyldte opgaver.  

Demonstrationen viser avancerede reinforcement learning-teknikker til træning og robotmanipulation; hvordan en trænet model kan overføres til en digital tvilling til validering og test før implementering; og endelig overgangen til den fysiske verden, hvor en robot udfører opgaver baseret på stemmekommandoer fra en menneskelig operatør.

-hawin

12/6 2025
  • Ny, fynsk ladestation til de tunge køretøjer

    Ny, fynsk ladestation til de tunge køretøjer

    logistikcentre ›Ved Aarup på Vestfyn har Norlys åbnet endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her er der foreløbig kapacitet til, at to lastbiler kan lade samtidig. I løbet af i år øges kapaciteten yderligere med seks ladepladser
  • Ny platform samler lagerdata i ét system

    Ny platform samler lagerdata i ét system

    logistikcentre ›Dematic lancerer den centralicerede og leverandøruafhængige analyseløsning til lagerdrift, Dematic Command Center på LogiMAT 2026
  • Forsvarsmilliarder gavner også lagerindustrien

    Forsvarsmilliarder gavner også lagerindustrien

    logistikcentre ›Store investeringer i nye skibe skaber hundredvis af lokale job og kan brede sig som ringe i vandet. Nordicals Vendsyssel forudser øget efterspørgsel på både lager- og produktionslokaler og boliger i kommunen
  • Fokus på grøn omstilling i ejendomssektoren

    Fokus på grøn omstilling i ejendomssektoren

    logistikcentre ›NRGi og Nordicals vil i et nyt partnerskab hjælpe ejendomsbesiddere i Danmark med den grønne omstilling ved at omsætte direktiver og regler til en business case
  • AutoStore-anlæg bliver hjertet i STARKs nye lager

    AutoStore-anlæg bliver hjertet i STARKs nye lager

    logistikcentre ›Når byggecentrets kommende distributionslager indvies i Brøndby, vil 34 toptunede lagerrobotter servicere samtlige 84 butikker i Danmark og Grønland
  • Reducerer ventetid på reservedele

    Reducerer ventetid på reservedele

    logistikcentre ›Siden Hedin Mobility Group overtog Iveco-aktiviteterne i Norden, holder langt færre køretøjer stille og venter på reservedele. En udbygget lagerkapacitet i Nyköping skaber hurtigere leverancer og kortere leveringstider
  • Nordisk logistik for milliarder

    Nordisk logistik for milliarder

    logistikcentre ›Colliers har ageret sælgers rådgiver i tre markante nordiske ejendomstransaktioner med et rekordstort frasalg fordelt på to logistikporteføljer samt en betydelig transaktion inden for social infrastruktur
  • Told på deltid

    Told på deltid

    logistikcentre ›Toldstyrelsens udmelding om reducerede åbningstider skaber usikkerhed, presser virksomhedernes planlægning og risikerer at føre til store forsinkelser, selv efter mindre justeringer. Det mener bestyrelsesformanden for ITD