Vare- og værdistrømme går hånd i hånd hos Dachser

Vare- og værdistrømme går hånd i hånd hos Dachser

Vejen til sikre processer og en skarpere forsyningskæde kan måske findes i en social indpakning. Det er i hvert fald den vej man går hos Dachser, når man ruster medarbejderne til fremtidens udfordringer

VSA. Det er tre bogstaver, der siger meget om den rejse, som Dachser Denmarks filial i Kolding har været på siden oktober 2022.

De står nemlig for værdistrømsanalyse – en analyse af egne processer i forsyningskæden set udefra og baseret på empiri.

Tanken bag analysen er at fjerne uhensigtsmæssige processer i mødet mellem forskellige aktører i forsyningskæden.

Analysen blev udført af udvalgte ansatte i filialen i samarbejde med afdelingen Dachser Service und Ausbildungs GmbH – et selskab under Dachser, der specialiserer i at uddanne og videreuddanne chauffører.

De fulgte chaufførerne igennem en hel arbejdsdag og tog tid på deres processer for at kortlægge, hvor Dachser kunne tilpasse interne processer for at give chaufførerne en bedre arbejdsdag.

- Idéen bag værdistrømsanalysen var at effektivisere vores processer, fortæller Manuel Soares, Operations Manager hos Dachsers vejtransportfilial i Kolding.

Han fortsætter:

- Samtidig vil vi gerne forbedre samarbejdet mellem medarbejdere og vores samarbejdspartnere, chaufførerne – og vores forhåbning var faktisk at gå skridtet videre og ikke blot forbedre samarbejdet men også vores medarbejderes og chaufførers personlige netværk i virksomheden.

Potentiale til forbedring
Værdistrømsanalysen afslørede et potentiale for forbedring. Den resulterede i en handlingsplan med 21 punkter, som Dachser Denmarks filial i Kolding arbejder på at indføre i forretningen.

Det kan imidlertid være svært at bygge bro over kløften mellem handlingsplan og virkelighed.

Flere af handlingspunkterne havde med sikkerhed at gøre, og derfor valgte filialen at invitere kollegaer fra kontor, terminal og lastbiler til en social og transportfaglig dag for at styrke bånd på tværs.

- Siden vi gennemførte værdistrømsanalysen, har vi generelt haft et øget fokus på sikkerhed og har ansat ekstra personale for bedre at kunne støtte vores chauffører.

- Til vores transportfaglige dag fik vi blandt andet undervist vores medarbejdere og chauffører i lastsikring, håndtering af farligt gods, spejljustering og generelt vigtigheden af sikkerhed.

- Men vi gjorde det i en social og hyggelig indpakning med quiz, pølsevogn og madbod – og det har vi fået rigtig god respons på, siger Manuel Soares.

Planen er at gentage succesen med jævne mellemrum, for eksempel en gang om året, og samle medarbejdere fra forskellige afdelinger til en både fagligt og socialt udviklende dag.

Operations Manager, Manuel Soares, er nemlig bevidst om, at det kræver en kontinuerlig indsats at bevare det altafgørende fokus på sikkerhed i filialen, effektivisere processerne og i sidste ende styrke kundernes forsyningskæder.

- Vi ved alle sammen, at der kan opstå dårlige situationer, når vi er pressede i hverdagen. Hos Dachser gør vi meget ud af, at vi er én stor familie.

- Vi værdsætter holdånd og tror på, at hvis vi kan se os selv som ét stort team på tværs af arbejdsområder, kan vi skabe en større forståelse for hinanden og et bedre samarbejde, siger Manuel Soares.

Der er fortsat fem uforløste punkter på handlingsplanen, som filialen fortsat arbejder videre med.

Blandt andet et projekt med at gøre distributionen papirløs og dermed spare tid, penge og mindske mængden af administrative opgaver for både chauffører og medarbejdere.

-hawin

 

12/4 2024
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring
  • Klar med bæredygtighedsrapport

    Klar med bæredygtighedsrapport

    logistikcentre ›Rhenus Groups bæredygtighedsrapport 2025 fremhæver skiftet fra grundlæggende arbejde til global præstation