Verdion forstærker sit nordiske teamJacob Rasmussen er blevet forfremmet til technical director – Nordics i det nordiske team.

Verdion forstærker sit nordiske team

Logistik- og ejendomsudviklingsspecialisten, Verdion, er kommet ind i 2025 med vind i sejlene og  nye udviklings- og investeringsprojekter i pipelinen for Norden. Derfor styrker Verdion nu det nordiske team med tre forfremmelser

Verdion, forbereder sig på et år med yderligere vækst og styrker sin nordiske teamstruktur med tre forfremmelser af John Clements, Jacob Rasmussen og Fredrik Salman.

Executive director John Clements overtager det formelle ansvar for at lede Verdions aktiviteter i både Norden og Storbritannien, hvilket styrker fokus i Norden efter betydelig fremgang de seneste år.

John Clements har fortsat ansvaret for den britiske del af forretningen. Med den nye rolle og titel som executive director – head of Nordics & UK vil John stå i spidsen for alle investerings- og udviklingsprojekter i Danmark og Sverige, fremme Verdions forretningsplaner yderligere og repræsentere regionen på bestyrelsesniveau.

Han vil fortsat arbejde tæt sammen med Verdions Head of Investment – Nordics, Peter Michael Tetzlaff.

Inden for det nordiske team er Jacob Rasmussen blevet forfremmet til technical director – Nordics, hvilket udvider hans rolle til at omhandle både Danmark og Sverige.

Med base i København vil Jacob Rasmussen have det overordnede ansvar for alle Verdions udviklingsprojekter i Norden – fra due diligence og konceptdesign til tekniske specifikationer og projektudførelse.

Og han arbejder på tværs af urbane logistikprojekter, komplekse build-to-suit-projekter og andre tekniske projekter og refererer til chief technical officer, Peter Peeters, som leder Verdions tekniske afdeling på koncernniveau.

I Sverige er Fredrik Salman blevet forfremmet til Investment Director i det svenske team. Fra sin base i Stockholm vil han stå i spidsen for sourcing og eksekvering af Verdions investerings- og udviklingsprojekter i Sverige med fokus på både brownfield- og greenfield-muligheder i strategiske områder tæt på større befolkningscentre.

Hos Verdion er der da også glæde at spore over de tre forfremmelser.

- 2025 har allerede budt på en markant stigning i aktiviteter for os, og det kommer kun til at fortsætte, efterhånden som det europæiske logistikmarked fortsætter sin opadgående kurve.

- Med væsentligt mere kapital til rådighed – på tværs af en bred vifte af industri- og logistikaktiver og forskellige lande – styrker vi vores nordiske teamstruktur for at kunne udnytte de mange nye, spændende muligheder i Norden, der venter forude, siger Michael Hughes, administrerende direktør hos Verdion og fortsætter:

- Jeg er utrolig stolt af det talent, den erfaring og det engagement, vi i Verdion har opbygget gennem de sidste 15 år, hvor det især er vores evne til at skabe reel værdi for kunder gennem dyb teknisk ekspertise og tværfagligt samarbejde, der adskiller os fra vores konkurrenter.

- Verdion har med de tre forfremmelser sat en stærk kurs for Norden mod yderligere, fremtidig vækst – både i 2025 og på længere sigt – og vi ser frem til de spændende muligheder, der venter forude.

-hawin

26/3 2025
  • Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    logistikcentre ›Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer