Verdion styrker sin nordiske forretning med ny Development ManagerViktor Baláž bliver ansvarlig for projekt- og byggeledelsen af Verdions nye aktiviteter i Danmark.

Verdion styrker sin nordiske forretning med ny Development Manager

Den paneuropæiske logistik- og ejendomsspecialist, Verdion, styrker vækstbetingelserne i sin nordiske forretning med ansættelsen af en ny profil i Danmark, da efterspørgslen fortsat stiger på det nordiske marked

Verdion oplever stærk vækst og stor efterspørgsel på lager- og logstikkvadratmeter af høj kvalitet på det nordiske marked.

Virksomheden opruster derfor sit nordiske team for anden gang i 2023 – denne gang med ansættelsen af Viktor Baláž som Development Manager i Danmark med henblik på at styrke Verdions tekniske ekspertise og nordiske porteføljevækst.

Med base på Verdions danske kontor i København bliver Viktor Baláž ansvarlig for projekt- og byggeledelsen af virksomhedens nye aktiviteter i Danmark, hvilket dækker alt lige fra planlægning og budgettering til indkøb og tilsyn med byggeprocesser.

Han bliver således en fast del af Verdions danske team, hvor han især kommer til at arbejde tæt sammen med den danske Technical Director, Jacob Rasmussen, som nu vil øge sit fokus yderligere på nye investerings- og udviklingsmuligheder i Norden.

Viktor Baláž kommer fra Logistic Contractor, der er en del af Wastbygg Group, hvor han var specialist i byggeledelse på tværs af logistiksektoren på projekter som fx DHL Kastrup og DSV Jönköping. 

- Nye, effektive og grønne udviklingsprojekter er kernen i vores porteføljevækst i Verdion, og med Viktor på holdet får vi nu endnu større kapacitet til at identificere og gennemføre flere projekter på tværs af det nordiske marked. Viktors gode markedsindsigt, erfaring, tekniske evner og samarbejdslyst passer rigtig godt ind hos Verdion, og vi er utroligt glade for at byde ham velkommen på holdet, siger Peter Michael Tetzlaff, Head of Investment – Nordics i Verdion.

Udviklingsprojekter på stribe
I takt med den fortsat succesfulde gennemførelse af Verdions første fond, Verdion European Logistics Fund 1 (VELF 1), der med en samlet fondsvolumen på over 2,3 milliarder danske kroner er investeret i værdiskabende logistikejendomme på strategiske placeringer i Nordeuropa, er Verdion nu i gang med at rejse kapital til endnu en fond – denne gang med en målsætning om at rejse tæt på 3 milliarder danske kroner.

I Danmark har Verdion netop færdigudviklet og udlejet en 26.000 kvadratmeter stor logistikfacilitet i Allerød nord for København, mens virksomheden i samarbejde med Aviva Investors fortsat er i færd med at udvikle og opføre det 150.000 kvadratmeter store logistikcenter, E20 Park Copenhagen, ved Solrød.

Rettes blikket mod Sverige, afslutter Verdion om kort tid den sidste fase af E4 Park Rosersberg, tæt på Stockholms Arlanda-lufthavn.

Derudover er logistik- og ejendomsudviklingsspecialisten også i gang med at udvikle nye lager- og logistikfaciliteter i Jönköping og Göteborg.

-hawin

 

28/6 2023
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring
  • Klar med bæredygtighedsrapport

    Klar med bæredygtighedsrapport

    logistikcentre ›Rhenus Groups bæredygtighedsrapport 2025 fremhæver skiftet fra grundlæggende arbejde til global præstation