Verdion udvider sin danske portefølje

Verdion udvider sin danske portefølje

Logistikejendomsspecialisten, Verdion, udvider sin danske portefølje med opkøbet af et udviklingsprojekt i Storkøbenhavn til sin investeringsfond, Verdion European Logistics Fund 2

Den paneuropæiske ejendomsudvikler og -investor, Verdion, vil opføre en moderne og fleksibel logistikhub i Brøndby til en værdi af 69 millioner euro - over en halv milliard kroner.

I alt skal 31.096 kvadratmeter udvikles spekulativt, og det forventes, at byggeriet står færdigt medio 2027. Projektet vil bestå af seks enheder af 4.000 – 6.000 kvadratmeter hver, som kan lejes særskilt eller samlet.

Der vil være stort fokus på ESG, og målet er, at byggeriet kan opnå bæredygtighedscertificeringen BREEAM Excellent.

Planerne om det nye projekt vil fordoble antallet af kvadratmeter på den 4,7 hektar store grund, der også tidligere har huset en lager- og logistikejendom

Valget af grunden er strategisk, da der kun er 15 minutters kørsel til centrum af København og 1,4 kilometer til den primære ringvej rundt om byen. Det giver gode forbindelser til E20-motorvejen, til Vestdanmark og Sverige.

Peter Michael Tetzlaff, head of investment – Nordics hos Verdion, siger:

- Med åbningen af Københavns nye letbane er veletablerede erhvervsområder vest for byen ved at udvikle sig til nye boligområder.

- Som en del af denne konvertering vil Verdions projekt være et af de få nye og moderne logistikprojekter i Storkøbenhavn og dermed tilbyde moderne faciliteter i et marked med et ellers begrænset udbud.

- Samtidig drager vi fordel af både det stigende antal logistikejendomsbrugere og beliggenheden i Storkøbenhavn. Det er med andre ord en fremragende beliggenhed med et stort potentiale, vi har at gøre med her, siger han.

John Clements, executive director og head of Nordics & UK hos Verdion, siger:

- Erhvervelsen i Brøndby markerer endnu et skridt fremad i vores nordiske udviklingsplaner og supplerer større strategiske erhvervsparker som E20 Park Copenhagen ved Solrød samt det multimodale knudepunkt iPort Zealand i Ringsted.

- Vi har en stærk pipeline af bylogistikprojekter på vej, der imødekommer både den umiddelbare efterspørgsel fra lejere og forbrugere, hvor Verdions tekniske ekspertise i høj grad kommer i spil, siger han.

Ved udgangen af 2024 lukkede Verdion sin fond, Verdion European Logistics Fund 2 (VELF 2) efter at have rejst mere end 300 millioner euro til egenkapitalen.

Fonden trækker på Verdions in-house team og tekniske kompetencer til at gennemføre repositionering og udviklingsprojekter i nøglemarkeder som Tyskland, Holland, Sverige og Danmark.

Verdions mange aktiviteter i Danmark under VELF 2 omfatter også arbejdet med et større nyt byggeri for kosmetikdistributionsvirksomheden Sæther i Espergærde tæt på Helsingør.

Det byggeri forventes at stå færdigt til maj i år. Desuden omfatter fondens aktiver også et DGNB Guld-certificeret distributionscenter i Horsens, som allerede står færdigt.

-hawin

2/2 2026
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer
  • Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    Online fysioterapi giver glade medarbejdere

    logistikcentre ›Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring
  • Klar med bæredygtighedsrapport

    Klar med bæredygtighedsrapport

    logistikcentre ›Rhenus Groups bæredygtighedsrapport 2025 fremhæver skiftet fra grundlæggende arbejde til global præstation
  • Stærkt Starkteam i Brøndby

    Stærkt Starkteam i Brøndby

    logistikcentre ›Gitte Arnsbo Poulsen tiltræder som distributionschef, og Mike Blad Frigast-Schou bliver ny lagerchef, når Stark åbner dørene til et nationalt distributionscenter, som skal sikre friktionsfri leveringer til landets håndværkere