Vækst trods økonomisk modvind

Vækst trods økonomisk modvind

Logistikkoncernen Dachser leverede en omsætning på omkring 8,3 mia. euro i regnskabsåret 2025 – en vækst på 3,1 % i forhold til året før

Det markerer koncernens højeste omsætning nogensinde. Samtidig steg tonnagen til 46,7 millioner ton, og antallet af forsendelser til 86,2 millioner, hvilket svarer til en vækst på 3,6 %.

- Markedsforholdene var udfordrende gennem hele 2025. Europas kernemarkeder var præget af svag vækst, et højt omkostningsniveau og hård konkurrence, samtidig med at amerikansk toldpolitik skabte øget usikkerhed i den globale handel, siger Burkhard Eling, Dachsers ceo. 

- At vi alligevel leverer organisk vækst og vinder markedsandele inden for vejtransport, viser robustheden i vores forretningsmodel, forklarer han.

Væksten i 2025 var i høj grad drevet af integrationen af de seneste opkøb i Norden (Frigoscandia) og Italien (Dachser & Fercam Italia), Sydtyskland og Østrig (Brummer). 

Alle tre bidrog for første gang fuldt ud til koncernens omsætning i 2025. Uden disse opkøb ville Dachsers vækst have været 0,3 % sammenlignet med året før.

Fastholder stor investeringskraft
I 2025 investerede Dachser omkring 325 millioner euro i netværket, medarbejdere, digitalisering og klimatiltag. I 2026 planlægger virksomheden at øge investeringerne til over 350 millioner euro med henblik på at styrke sin konkurrenceevne på lang sigt.

- Vi fastholder kursen med løbende investeringer i vores netværk. Især i perioder med stor usikkerhed er det vigtigt at holde fast i vores strategiske prioriteringer, siger Eling. 

Road Logistics – som omfatter industrivarer, forbrugsvarer og fødevarer – øgede omsætningen med cirka 7 % til 6,9 milliarder euro. Antallet af sendinger steg med 3,7 %, og tonnagen steg med 6,2 %.

Inden for European Logistics rundede omsætningen for første gang 5 milliarder euro og endte på 5,1 milliarder euro, svarende til en vækst på 5,9 %.

Food Logistics oplevede især en positiv udvikling med en stigning i omsætningen på 10,1 % til over 1,8 mia. euro – et resultat af de seneste opkøb.

I Air & Sea Logistics var 2025 primært præget af et markant fald i fragtraterne, især inden for søfragt fra Asien til Europa. Omsætningen faldt med 12,6 % til 1,4 milliarder euro efter en stærk vækst det foregående år.

Inden for Contract Logistics udvidede Dachser sin lagerkapacitet med omkring 240.000 ekstra pallepladser i 2025. Dachsers samlede lagerkapacitet har nu passeret fire millioner pallepladser globalt.

Dachser forventer fortsat volatile markedsforhold i 2026, blandt andet på grund af geopolitisk uro, begrænset kapacitet inden for sø- og luftfragt og høje brændstofpriser. Koncernen vil fortsætte sin langsigtede strategi med fokus på drift og integrerede løsninger.

Ved udgangen af 2025 havde Dachser cirka 37.500 medarbejdere på verdensplan.

-hawin


14/4 2026
  • Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    logistikcentre ›Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer