300.000 kroner i bøder for svindel med køre- hviletid

300.000 kroner i bøder for svindel med køre- hviletid

Fusk med førerkort udløser klækkelige bøder og 13 sigtelser for personelfalsk

Af Dan Bjerring

I slutningen af oktober kontaktede en bilist vagtcentralen i Midt- og Vestsjællands Politi for at gøre politiet opmærksom på en lastbil, der kørte meget slingrende og flere gange havde kørt ud over midterlinjen, så lastbilen kørte i den forkerte vognbane.

En beredskabspatrulje fik bragt lastbilen til standsning på Darupvej i Roskilde, og Tungvognscenter Øst (TCØ) kom frem til stedet for at assistere med kontrollen.

Det viste sig, at chaufføren havde kørt på to førerkort i takografen, og at han derved havde kørt længere tid end tilladt i forhold til køre- og hviletidsreglerne. 

31 overtrædelser af køre- og hviletid TCØ konstaterede ved kontrollen, at chaufføren havde kørt de sidste 13 arbejdsdage på to førerkort, hvilket medførte sigtelse for 13 tilfælde af personelfalsk samt 13 sigtelser for overtrædelse af takografforordningen, da der ved brug af to førerkort ikke registreres de korrekte køre- og hviletidsoplysninger for chaufføren.

Samtidig udløser de 13 dages kørsel også 31 overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne.

- Det tyder på, at chaufføren har kørt nærmest uafbrudt og hans slingende kørsel skyldes formentlig, at han var ved at falde i søvn bag rattet. Jeg er meget tilfreds med, at chaufføren blev standset, inden det for alvor gik galt, siger fungerende politikommissær Henrik Fobian fra TCØ i Midt- og Vestsjællands Politi. 

300.000 kroner i bøder

Overtrædelserne løber anslået op i en bøde til chaufføren på cirka 100.000 kroner og anslået det dobbelte til vognmanden - i alt over 300.000 kroner.

Dertil kommer muligheden for, at sagen, når den er færdigefterforsket, overdrages til anklagemyndigheden, der vil tage stilling til strafpåstanden vedrørende de 13 forhold for personelfalsk.

26/11 2019
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study
  • Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    transport ›Milence første offentlige danske ladehub er strategisk placeret i Padborg midt i et af Nordeuropas vigtigste logistikknudepunkter. Ladehubben styrker dermed den elektriske godstransport langs TEN-T-korridoren fra Skandinavien til Middelhavet
  • Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    transport ›Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU