40 år med styr på temperaturen under transporten

40 år med styr på temperaturen under transporten

Combitherm i Them sørger for temperatursikker transport til masser af danske virksomheder. Nu retter de selv et øget fokus på udlandet

Nogle få graders udsving kan have stor betydning for et produkt – og transporten kan være en udfordring. Her har Conbitherm i Them i 40 år leveret løsninger til den danske transportbranche, som kan sikre varerne den ønskede temperatur hele vejen frem til kunden.

-Vi har altid tilpasset vores produktion efter den enkelte kundes behov. Vores pallehætter i normal størrelse kan bruges af de fleste, men vi producerer altid hætterne, så de passer præcist til den enkelte opgave, og formålet er altid det samme: At f.eks. fødevarer og medicin kan fragtes langt og sikkert, uden at kølekæden bliver brudt – uanset om det er med skib, fly eller lastbil. Andre emner, f.eks. kemikalier og kosmetik, kan også have stor nytte af vores produkter under transporten, forklarer business unit manager Torben Hallstrup.

Virksomheden i Them var ved grundlæggelsen i 1979 verdens første producent af termobeskyttelse i tre lag. Nu, 30. juni, fylder Combitherm 40 år, og er for længst blevet voksen. Men det betyder ikke, at virksomheden er hverken fed eller færdig – tværtimod.

-Gennem flere år har vi haft en stabil vækst og er nu oppe på ca. 30 medarbejdere – men vi har ambitioner om mere. Målsætningen er en markant vækst de kommende fem år, både målt på omsætning og i antallet af medarbejdere, og det skal primært ske gennem eksport, siger Torben Hallstrup.

Transportbranchen har i mange år været en stabil og stor kunde i Them. Termo-isoleringen er ganske enkelt et vigtigt led i en travl hverdag.

-Vores specialsyede pallehætter er særdeles effektive, fordi varerne holder temperaturen hele vejen – også hvis det skal på lager en kort periode undervejs. Hætterne er enkle at bruge, og de er selvsagt gennemtestede og har bevist, at de kan stå distancen, selvom temperaturen i omgivelserne svinger op og ned. Samtidig leverer vi også f.eks. termo-skillevægge, så f.eks. en vognmand kan have forskellige typer af temperaturfølsomt gods med i den samme transport, siger Torben Hallstrup og peger på endnu en klar fordel:

-Vores hætter er neutrale og skjuler godset 100 pct. Det mindsker risikoen for tyveri, påpeger han.

Ordet ”specialsyet” er i øvrigt helt korrekt her, for en væsentlig del af produktionen hos Combitherm er lavet manuelt på store industrisymaskiner. Andre produceres på specialmaskiner, men altid med udgangspunkt i kundens aktuelle behov.

-Ofte bliver vi involveret tidligt i processen, så vi kan bidrage med sparring og vores store erfaring, og mange af vores kunder har vi haft i mange år. Desuden er vi økonomisk stabile, så vores kunder kan også stole på, at vi er her i mange år fremover. Den soliditet er meget vigtigt for et stabilt samarbejde, fastslår Torben Hallstrup.

Combitherm ejes af Henrik Christoffersen, som også ejer søsterselskabet Combi-Therm Consumer i Randers og er adm. direktør i begge selskaber. I Randers producerer 10 medarbejdere den moderne udgave af termoposer, som på en varm sommerdag kan holde frostvarerne nedkølede hele vejen hjem fra supermarkedet.

I Them er erhvervskunderne i centrum. Fra byggesektoren, der er storforbruger af vintermåtter, over fødevare- og medicinalvirksomheder, der trækker pallehætter over kølevarer på flyveturen tværs over kloden, til vindmølleindustrien, der bruger kompositcovers fra Combitherm til at isolere formene ved støbning af f.eks. vinger.

Combitherm har boet på sin nuværende adresse på Industrivej i seks år. I alle 40 år har virksomheden holdt til i samme område inden for en radius på ca. en kilometer.

-hawin

28/6 2019
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›KV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study