5G giver droneteknologien nye muligheder

5G giver droneteknologien nye muligheder

Droner kan være en hjælp til miljøovervågning, transport af medicinsk udstyr og diverse kritiske funktioner, men kan komme i karambolage med den eksisterende flytrafik. Med etableringen af det landsdækkende 5G-netværk kan droner flyve ubemandede side om side med fly og andre forhindringer i luften. Det har fået et bredt hold af forskere og virksomheder til at søsætte et ambitiøst droneprojekt med bevilling fra Innovationsfonden

Over de seneste år, er der sket en markant udvikling indenfor droneteknologi, også i Danmark, og det forventes, at den udvikling kun vil fortsætte i de kommende år.

-Perspektiverne i droneteknologien er enorme, og vi har kun set toppen af isbjerget. Med udbredelsen af 5G-netværket træder vi ind i en ny æra. Det åbner op for helt nye anvendelser, som ikke blot kommer droneindustrien til gode, men også den grønne omstilling, siger droneprofessor Ulrik Pagh Schultz fra Syddansk Universitet, der står i spidsen for Grand Solutions-projektet Genius.

Projektet har et budget på 24 mio. kr., hvoraf de 14 mio. kr. er bevilliget fra Innovationsfonden.

Partnerne i projektet inkluderer Naviair som styrer trafikken i det danske luftrum, netværksselskaberne TDC NET og Ericsson, Lorenz Technology som udvikler intelligente droneløsninger, samt de danske universiteter DTU og SDU. Projektet har til formål at udvikle et 5G-netværk til det lave luftrum.

- Med udrulningen af 5G er det muligt at etablere et såkaldt U-Space, hvor droner kan flyve sikkert ved siden af den traditionelle bemandede flytrafik, og kan anvendes uden for dronepilotenes synsvidde. Ja faktisk er ambitionen at dronen kommer til at styre sig selv, overvåget af den automatiske trafikstyring, som bliver udviklet af Naviair som led i projektet, siger Ulrik Pagh Schultz.

Netværk i 100 meters højde

En forudsætning for at den automatiske trafikstyring kan ske er, at dronen kan kobles på et netværk med høj pålidelighed og lav responstid. Det er her 5G-teknologien kommer ind i billedet.

Det nationale 5G-netværk blev etableret af TDC NET med support fra Ericsson ved udgangen af 2020 med fokus på 5G-dækning på landjorden. Men hvis dronerne skal bruge 5G, så skal dækningen også gælde i det lave luftrum, hvilket TDC NET og Ericssons fælles 5G Innovationshub vil etablere som led i Genius projektet.

- Allerede i dag kan store mængder af data sendes og modtages i tæt på realtid via det landsdækkende 5G netværk, TDC NET etablerede i 2020. Når 5G-dækningen udvides til det lave luftrum, åbner det op for, at droner kan løse flere og langt mere avancerede typer af opgaver til gavn for virksomheder og samfundet generelt. Det potentiale ser vi frem til at realisere, fortæller Michael Fränkle, Executive Vice President fra TDC NET.

U-space

Naviair, som er ansvarlig for trafikstyring af luftfarten i dansk luftrum, skal varetage koblingen mellem 5G og det automatiske trafikstyringssystem, som er en forudsætning for etableringen af U-space - den såkaldte UAS Traffic Management (UTM) platform.

U-space skal sikre, at ubemandede droner i fremtiden kan flyve i samme luftrum som den øvrige bemandede lufttrafik uden at udgøre en fare, når de eksempelvis overvåger fugle i Vadehavet, flyver kritisk medicinsk udstyr mellem hospitaler eller inspicerer havneområder.

- Naviair arbejder målrettet på at opbygge en samlet infrastruktur for droner i dansk luftrum, hvor droner kan operere uden for droneoperatørens synsfelt, hvilket vil opskalere anvendelsesmulighederne for droner. 5G er en central teknologi på flere områder, hvor vi bl.a. forventer at kunne skabe et live-billede af trafiksituationen i luften til enhver tid, fortæller Christian Clemmensen Møller, UTM Business Developer hos Naviair.

Muligt kommercielt eventyr i vente

En af de virksomheder, som kan komme til at nyde godt af de teknologiske landvindinger på droneområdet, er Lorenz Technology. Virksomheden er specialiseret i at udvikle intelligente, alsidige og brugervenlige droneløsninger, som bl.a. bruges til inspektion af havne.

- Projektet er med til at fastholde og udbygge Danmarks rolle som én af de førende nationer på det eksplosivt voksende dronemarked. Det kan gøre os i stand til at benytte droner til helt nye opgaver, f.eks. inspektion af infrastrukturer i urbane miljø, hvor det i dag ikke er lovligt at flyve med droner uden for dronepilotens synsvidde, siger Anders Olsen fra Lorenz Technology.

Ifølge Drone Industry Insights vil omsætningen inden for dronetransport vokse fra 93 mia. kr. i 2018 til 285 milliarder kr. i 2024. At der er tale om et attraktivt marked understreges yderligere af, at Europa Kommissionen forudser, at den europæiske dronesektor i 2035 vil beskæftige mere end 100.000 personer direkte, og have en økonomisk effekt på over 10 mia. euro om året.

Kan løfte den grønne omstilling til nye højder

Projektet Genius kan også blive en vigtig spiller i den grønne omstilling. Genius vil i samarbejde med Miljøstyrelsen undersøge hvordan droner kan være med til at bevare vor natur.

Det er tanken at væsentlige dele af det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (Novana) skal kunne udføres af fuldautomatiske droner, som selv indsamler data fra de naturområder som skal overvåges. Ubemandede droner kan således spille en vigtig rolle i overvågning af for eksempel ålegræs ved vadehavet eller i forbindelse med optælling af fugle og sjældne dyrearter.

-hawin

22/6 2021
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el