Lader op til flere el-lastbiler

Lader op til flere el-lastbiler

Dansk Retursystem udvider brugen af el-lastbiler til indsamling af pantede flasker og dåser. Det kræver udbygning af ladeinfrastrukturen. OK er på vej med flere ladestandere

Dansk Retursystem har indgået en ny aftale med energiselskabet OK, som betyder, at miljøvirksomhedens lastbiler kan sætte fart på vejen mod et CO2-neutralt pant- og retursystem i Danmark.

Størstedelen af CO2-udledningen fra Dansk Retursystem stammer fra transport, da virksomheden hver dag henter 5,7 mio. tomme flasker og dåser rundtom i hele landet.

For at gøre det danske pant- og retursystem CO2-neutralt er Dansk Retursystem i færd med at bestille ca. nye 50 eldrevne lastbiler over de kommende år.

- Vi har mål om at være CO2-neutrale i egen drift i 2030, og derfor er vi i gang med at omstille hele vognparken. Selvom pant- og retursystemet sikrer markante miljøgevinster i sig selv, er det vigtigt for os at tage ansvar for hele vores drift - også hvor det er svært.

- Når indsamlingen af tomme dåser og flasker sker på eldrevne lastbiler, får vi miljø og klima til at flette fingre, siger Jesper Frische Larsen, driftsdirektør i Dansk Returstem.

I 2025 gennemførte Dansk Retursystem den første af to faser i omstillingen til eldrevne lastbiler, og allerede til næste år vil 19 nye eldrevne lastbiler til indsamling af dåser og flasker køre rundt i landet.

- Vores lastbiler kører ingen steder af sig selv, så aftalen med energiselskabet OK er vigtig for vores drift. Den betyder, at vi får moderne og hurtige ladestandere til opladning af vores nye flåde af eldrevne lastbiler, så vores chauffører kan komme ud til detailhandlen og vores øvrige kunder.

- Her er tale om ny energi til den cirkulære økonomi, da vores miljøinfrastruktur i pant- og retursystemet kobles på det danske elnet, der i stigende grad transporterer vedvarende energi, siger Jesper Frische Larsen.

Dansk Retursystems eldrevne lastbiler bliver sat til at lade efter den sidste indsamlingstur og lader over natten ved såkaldt depotladning.

Det betyder, at lastbilen lader langsomt frem mod næste morgen kl. 06, hvor den igen kører ud i landet og samler de dåser og flasker.

Energiselskabet OK med deres samarbejdspartner GodEnergi vandt Dansk Retursystems udbud på ladeinfrastruktur til de eldrevne lastbiler.

Deres store erfaring og brede know-how inden for totalentreprise af ladeinfrastruktur til tung transport samt muligheden for energiovervågning og dynamisk opladning, så den vedvarende energi bliver brugt klogest muligt, ser Dansk Retursystem positivt på.

Det nye samarbejde skaber også glæde hos energiselskabet OK.

- Vores fornemmeste opgave er at gøre det nemt og attraktivt for virksomheder at omstille transportflåden fra brændstof til strøm.

- Derfor er vi både glade og stolte over, at en så vigtig spiller i den grønne omstilling som Dansk Retursystem har valgt OK til at etablere den ladeinfrastruktur, der gør virksomhedens omstilling mulig i hverdagen, siger Claus Linnemann, erhvervsdirektør i OK.

OK har stor erfaring med at etablere ladeinfrastruktur til transportvirksomheder over hele Danmark, særligt gennem det tætte partnerskab med GodEnergi.

Etableringen af ladeinfrastrukturen på Dansk Retursystems lokationer varetages også af GodEnergi, som er blandt de førende virksomheder i Danmark, når det kommer til elektrificeringen af den tunge transport.

GodEnergi står bag mere end 65 % af landets ladeløsninger til tung transport.

- Vi er stolte over at være en del af projektet, og vi ser virkelig frem til at etablere et driftssikkert, moderne og effektivt ladeanlæg til Dansk Retursystem.

- Fra vi går i jorden, og til den sidste ladestander er monteret, vil vi gøre os umage for at levere en løsning, der gør det til en fornøjelse og stor succes for Dansk Retursystem at omstille deres flåde til el, siger Jan Darville, adm. direktør i GodEnergi.

-hawin

Fakta om aftalen


• Aftalen skal understøtte Dansk Retursystems mål om 100 pct. CO2-reduktion i 2030 ved at omlægge lastbilflåden til eldrevne lastbiler gennem etablering af ladeinfrastruktur. OK skal levere og etablere en fuldt funktionsdygtig løsning i samarbejde med GodEnergi som står for hele entreprisen.

• Den nye ladeinfrastruktur skal etableres på tre lokationer: Ni DC-ladere på hovedkontoret i Høje-Taastrup, Syv på Dansk Retursystems nye fabrik i Fredericia samt tre i Svenstrup, hvor Dansk Retursystem har omlasteplads.

• Når alle ladestik er i brug samtidigt på lokationerne, kan lastbilerne lade op fra 10-80% på ca. fire timer og 30 minutter (uden forbehold for vind, vejr og batteriets temperatur).

28/11 2025
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte
  • Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    truck ›N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport
  • Lexit Group overtager NPT A/S

    Lexit Group overtager NPT A/S

    truck ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Manitou Group udpeger ny CEO

    Manitou Group udpeger ny CEO

    truck ›Sylvain Blaise overtager til juni topposten i koncernen, som også ændrer på posterne i bestyrelsen - bl.a. som følge af to dødsfald blandt medlemmerne for få uger siden
  • Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    truck ›Clark Europe har indviet sin nye ”West branch” i Duisburg, som er et vigtigt skridt i udvidelsen af sit direkte salg