616.000 kroner i bøder ved varebilskontrolVarebilkontrol på Karlslunde Rasteplads

616.000 kroner i bøder ved varebilskontrol

Mere end halvdelen af de kontrollerede varebiler havde fejl og mangler ved køretøjet

Af Dan Bjerring

Ved to kontroller i henholdsvis Taastrup og Greve i uge 10 kunne Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi konstatere, at mellem 60 procent og 88 procent af de standsede varebiler havde fejl og mangler. 
Det betød ikke kun store bødeforlæg til chaufførerne, men også til at gennemføre flere varebilskontroller.

- Vi foretog egentlig de to kontroller, efter vi havde haft en smule mere fokus på varebiler i en periode. Det fokus gav os dog tydelige indikationer på, at der faktisk var rigtig meget at komme efter på det område, og det blev i høj grad understreget på kontrollerne, siger vicepolitiinspektør Preben Moliin, der er leder af hele færdselsafdelingen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Kun 12 procent havde orden i sagerne 
Den ene kontrol viste, at 88 procent af de kontrollerede køretøjer havde fejl og mangler. Af alle de kontrollerede varebiler blev der optaget rapport på 57 procent af dem, mens 31 procent fik en påtale og 12 procent havde orden i sagerne:

- Det er simpelthen for groft, at kun fem ud af 45 varebiler, svarende til 12 procent, havde styr på det hele. En varebil kan veje rigtig meget og være farlig og ødelæggende på vejene, hvis der ikke er styr på det hele. Derfor vil vi følge op med flere kontroller på det her område, siger vicepolitiinspektøren. 
Ved anden kontrol var der fejl på 60 procent af de kontrollerede biler, og den hyppigste fejl på varebilerne var overlæs. 

Den samlede bødestørrelse 

En måneds stikprøvekontroller: ikke under 160.000 kroner. 
Første målrettede kontrol: ikke under 203.000 kroner. 
Anden målrettede kontrol: ikke under 253.000 kroner. 
Samlet beløb: ikke under 616.000 kroner. 

 

 

 

24/3 2021
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study
  • Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    transport ›Milence første offentlige danske ladehub er strategisk placeret i Padborg midt i et af Nordeuropas vigtigste logistikknudepunkter. Ladehubben styrker dermed den elektriske godstransport langs TEN-T-korridoren fra Skandinavien til Middelhavet