Aarhus Airport runder 500.000 gæster Familien Hansen tjekkede i dag ind i Aarhus Airport og ramte årets gæst nummer 500.000. Det markerer, at lufthavnen kan notere 2019 som endnu et fremgangsår. Foto (Aarhus Airport).

Aarhus Airport runder 500.000 gæster

Årets gæst nummer 500.000 tjekkede i dag ind i Aarhus Airport. Lufthavnen går således ud af 2019 med det højeste passagertal siden 2012

Familien Hansen bestående af Sanne, Andreas, Bertram og Johan tjekkede i dag ind i Aarhus Airport på easyJets fly til Gatwick for at rejse videre til Miami og fejre nytår. Det udløste en særlig velkomst. Et af familiemedlemmerne talte nemlig som årets gæst nummer 500.000 i Aarhus Airport.

Det er første gang siden 2012, at lufthavnen runder den halve million gæster.

Lufthavnen kan således sende året på hæld med den forventede fremgang i antallet af passagerer, som rejser ud af den østjyske lufthavn. Den uvidende familie blev overrasket af lufthavnsdirektøren, som stod klar med en kurv fyldt med delikate fristelser og en gavecheck til lufthavnens spisesteder, som kunne forsøde tiden frem til flyafgangen.

Fremgangen skyldes især de mange nye tilføjelser til ruteporteføljen over de sidste to år, hvor destinationer som Kreta og Zakynthos, Malaga, Mallorca, Split og Nice er kommet på afgangstavlen. Ruteudviklingen er sket i lige linje med passagerernes efterspørgsel – og det har givet bonus. I 2020 er vækstkursen sat mod flere soldestinationer, og lufthavnen har senest præsenteret en helt ny rute til sommerdestinationen Zadar i populære Kroatien.

- Det er med kalenderen fuld af fremgang, at Aarhus Airport går ud af 2019. De mange nye feriedestinationer har skudt passagertallet markant i vejret, og det er med stor glæde, at vi ser tilbage på endnu et godt år. Vi har opnået et vigtigt match mellem ruteudbud og passagerernes ønskedestinationer, og vi er meget taknemlige for passagernes opbakning og ikke mindst det vækstinspirerende samarbejde med både nationale og internationale flyselskaber, siger direktør i Aarhus Airport, Peer H. Kristensen.

Særligt i sommermånederne var der fart på aktiviteten i østjydernes nærlufthavn. Aarhus Airport’s partner SAS’ mange ny sol-destinationer var i himmelhøj kurs, og fra 2020 har SAS tidligere på året annonceret, at flyselskabet omtrent tredobler afgangene fra Aarhus til de lunere storbyer Palma de Mallorca og Malaga, ligesom SAS næsten fordobler kapaciteten til Stockholm.

Med nye ruter til Zadar, Bornholm, Chania, Varna, Alicante og Rhodos og øget kapacitet på eksisterende ruter peger kursnålen mod fortsat vækst i 2020. Fremgangen er helt i tråd med lufthavnens ny vækststrategi, der skal intensivere udviklingen og tredoble passagertallet frem mod 2024. Ambitionen er klar. Om fem år hedder passagertallet i Aarhus Airport 1,5 millioner.

-hawin

 

 

6/1 2020
  • Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    transport ›Dagrofa Foodservice har et mål om at vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning. Derfor foretager fødevaregrossisten en strategisk investering i sine nuværende og kommende lastbilchauffører
  • Fra trainee til TCO Manager

    Fra trainee til TCO Manager

    transport ›Hedin Nordic Truck har udnævnt Lukas Andersen til TCO Manager med ansvar for servicekontrakter og Total Cost of Ownership-relaterede aktiviteter på tværs af de nordiske markeder
  • Miljøscreeninger bliver standardiseret

    Miljøscreeninger bliver standardiseret

    transport ›Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal har udviklet et digitalt værktøj, der skal sikre ensrettede og kvalificerede miljøscreeninger, når der anlægges ny infrastruktur
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.