A.P. Møller Mærsk etablerer sit første lav-emissions lager i DanmarkVisualisering af Mærsk grønne lager i Taulov Dry Port

A.P. Møller Mærsk etablerer sit første lav-emissions lager i Danmark

I samarbejde med Taulov Dry Port og de to jointventure partnere ADP og PFA Pension bygger Mærskkoncernen sit første ´grønne' lager i Danmark. De 40.000 kvadratmeter opføres efter højeste bæredygtighedsstandarder, og er en del af koncernens strategi om have distributions- og logistikløsninger her i landet

-Vi er stolte over at kunne offentliggøre vores første lav-emissions lager i Danmark. Mange af vores kunder har behov for langsigtede partnere, som kan levere logistikløsninger, der kan nedbringe kundernes klimaaftryk. Vores kommende Taulov facilitet får en strategisk placering i et centralt europæisk knudepunkt med havn, motorvej og jernbane, og lageret bliver et nøgle asset i forhold til at skabe en optimeret og fleksibel supply chain for vores kunder siger Birna Odefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller - Mærsk.

Option for yderligere 40.000 m2
Det klimaneutrale lager opføres efter den europæiske BREEAM Excellent standard, hvor lageret bliver et lav-emissions lager i driftsfasen i overensstemmelse med Mærsk' ambitiøse klimamål for dekarbonisering af driften i 2040.

 Visualisering af Mærsk kommende lager i Taulov Dry Port

Det nyopførte lager på 40.000 m2 ,med en option på yderligere 40.000 m2, får en placering med eksponering direkte til motorvejsnettet og vil dermed blive et vigtigt knudepunkt i Mærsks’ stærke tilstedeværelse i det nordeuropæiske marked med stigende efterspørgsel. Lageret på de første 40.000 m2 tages efter planen i brug i 2024.

-Tendensen i markedet og hos vores kunder er, at de i stigende grad efterspørger logistikløsninger, der kan sikre lagerkapacitet, omkostningssikkerhed, synlig placering, fleksibilitet og hurtig adgang til markedet samt nedbringelse af klimaaftrykket. Dette betyder også, at mange af vores kunder efterspørger et partnerskab, der kan tilføre langvarige og bæredygtige distributions- og lagerløsninger, og ikke kun løsninger, der løser det kortsigtede behov for sikre forsyningskæder, som følge af f.eks. COVID-19, siger Birna Odefors, Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller-Mærsk.

Mærsk’ emissionsmål indebærer, at udledningen fra deres globale værdikæde inden for kølelogistik skal nedbringes med 90% inden 2030. (Fase 1 og 2).

En milepæl i udviklingen af Taulov Dry Port
Taulov Dry Port ejer både jorden og logistikejendommene. De to joint-venture partnere ADP A/S og PFA Pension har siden 2017 realiseret deres mål om at udvikle innovative og bæredygtige lager- og logistikejendomme i et førende transportknudepunkt, hvor grønne løsninger, som f.eks. Danmarks største brintstation, vil understøtte den grønne omstilling af transport- og logistiksektoren. Lagerdomicilerne opføres med bæredygtige energiløsninger, som solcelleanlæg, der ikke kun forsyner de enkelte lejemål med grøn strøm, men som også bliver en bæredygtig energikilde til hele nærområdet.

Mærsk’ lav-emissions lager finansieres af joint-venture parterne ADP og PFA Pension, og byggeriet opføres efter Mærsk’ specifikationer og design. Der er indgået en 12-årig lejeaftale med mulighed for udvidelse og forlængelse.

Aftalen med A.P. Møller – Mærsk er en meget stor milepæl i udviklingen af Taulov Dry Port og af stor betydning for partnerskabet.

-Vi er stolte over at bidrage til Mærsks bæredygtige supply chain med et nulemissions lager til gavn for deres kunder. Infrastrukturen i området med Fredericia Havn, motorvejsnettet og jernbanenettet gør området til et europæisk multimodalt og grønt transportknudepunkt. Nye bæredygtige løsninger med grøn strøm til vores lagerbyggerier og en kommende brintstation vil være et afgørende asset til forbedringer af klimaaftrykket hos både Mærsk’ og vores kunder, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP.

Solceller, grøn strøm og el-køretøjer
I udviklingen af det klimaneutrale lager indgår nye standarder og teknologi, som betyder, at byggeriet og tilhørende driftsløsninger lever op til standarden for mere bæredygtigt byggeri. Det er f.eks. solceller på de store tagflader, der forsyner bygningen med grøn strøm og samtidig leverer overskudsstrøm til forsyning af nærområdet.

Udover de direkte driftsrelaterede lav-emissions løsninger som grøn strøm, bliver områdets infrastruktur også indrettet til elektrificering af lastbiler, driftsbiler, private biler, scootere mm. til gavn for en bæredygtig fremtid.

-Det værdifulde partnerskab viser endnu engang, at vi i Danmark går forrest inden for grøn omstilling, og at klima og logistik kan gå hånd-i-hånd. Som Danmarks største ejendomsinvestor har vi sat et ambitiøst mål om at skære 33 procent af udledningerne fra vores danske portefølje inden 2025, og det bliver Mærsk nu en afgørende del af for at skabe langsigtede og bæredygtige afkast til vores 1,4 mio. danske pensionskunder, siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA.

-lipe

31/8 2022
  • Luftforurening under lup

    Luftforurening under lup

    transport ›Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering
  • Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    transport ›Kinesiske New Times Shipbuilding Co. Ltd. skal levere otte 366 meter lange skibe i en helt ny, kompakt serie til det danske rederi
  • Flere rekorder på Øresundsbroen

    Flere rekorder på Øresundsbroen

    transport ›2025 blev det hidtil mest travle år for forbindelsen mellem Danmark og Sverige. Såvel lastbiltrafik som fritidsrejser og passagerantal satte rekorder
  • - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    transport ›Transport- og logistikvirksomheden Godshotel ekspanderer betydeligt i disse år. Og det nordiske flådestyringssystem, Opter har ikke blot gjort arbejdet nemmere, men er også en forudsætning for endnu en stor udvidelse
  • Molslinjen skal have ny direktør

    Molslinjen skal have ny direktør

    transport ›Efter knap tre år har Kristian Durhuus fratrådt stillingen som CEO for Danmarks største færgerederi. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) leder efter anden profil
  • Bygget  på håndtryk og tillid

    Bygget på håndtryk og tillid

    transport ›I snart 50 år har Gert Hansen arbejdet med Iveco og bygget forretninger op fra bunden. For direktøren i REA Erhvervsbiler er relationer, nærvær og ansvar stadig kernen i en sund forretning – også i en branche i hastig forandring
  • Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    transport ›Flere "grønne" skibe og maritime teknologier på globalt plan. Det er ønsket med det Memorandum of Understanding, Erhvervsminister Morten Bødskov i denne uge har underskrevet under et besøg i Kina
  • Flere vælger vinterdæk

    Flere vælger vinterdæk

    transport ›Sommerens ændring af færdselsloven, som betyder at kørsel med sommerdæk i vinterføre kan straffes med bøde, har påvirket dækvalget denne vinter, hvor flere bilister har skiftet til vinterdæk