Chauffører tvunget til at vælge mellem pest eller koleraTransportministeren er ikke i kridthuset hos transportbranchen

Chauffører tvunget til at vælge mellem pest eller kolera

Dansk Erhvervs anklager transportminister Benny Engelbrecht for at ’blande æbler og pærer sammen’ i sit svar på en henvendelse fra en række organisationer, der ønsker større kapacitet til tunge køretøjer på motorvejsrastepladser

Af Dan Bjerring
Christiansborg
 
Som tidligere nævnt i LTL.dk har en række organisationer i transportbranchen i en fælles henvendelse til den nye transportminister Benny Engelbrecht efterlyst bedre kapacitet på rastepladserne langs motorvejene.

De peger på, at vognmænd og lastbilchauffører i stigende grad føler sig stressede af, at det kan være svært at finde en lovlig og egnet parkeringsplads på rastepladserne langs motorvejene og landevejene, når de lovpligtige hvil skal holdes.

Trafik steget mere end kapacitet på rastepladser
Men transportministeren har ikke efterkommet ønsket om flere rastepladser og bedre kapacitet på de eksisterende. Ifølge Dansk Erhverv binder transportministeren i sit svar behovet for kapacitet til langtidsparkering sammen med chaufførernes behov for at kunne holde deres lovpligtige, korte pauser:

- Det er ærgerligt, fordi det, branchen henvender sig om, er behovet for kapacitet til parkering under 25 timer - og typisk 15, 30 og 45 minutter. Fordi trafikken er steget mere end kapaciteten på rastepladserne, kan chaufførerne ikke være sikre på, at der er plads, når de skal holde disse pauser. Det er ikke rimelige arbejdsforhold, siger fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Erhverv, Jesper Højte Stenbæk.
 
Pest eller kolera
Problemet for chaufførerne er, at hvis de ikke er plads på en rasteplads, må de enten køre videre - og dermed bryde køre- og hviletidsreglerne - eller holde ulovligt.

At køre videre er farligt for trafiksikkerheden, og bøderne er netop firedoblet for ulovlig parkering samtidig med at kontrollen skærpet.

- Chaufførerne har dermed valget mellem pest eller kolera. Langtidsparkering er et andet spørgsmål, og det var ikke emnet for den fælles henvendelse. Danske regler gør det ulovligt at holde over 25 timer på en motorvejsrasteplads. EU-reglerne gør det ulovligt at holde weekendhvil på over 45 timer i lastbilen. Der er derudover nye regler på vej fra EU i den såkaldte ’Vejpakke’, der blandt andet vil regulere dette spørgsmål på EU-niveau. Branchen ser frem til fælles EU-regler på området, men ministeren blander æbler og pærer, når han kobler disse to ting sammen, siger Jesper Højte Stenbæk.

4/10 2019
  • Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    transport ›Dagrofa Foodservice har et mål om at vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning. Derfor foretager fødevaregrossisten en strategisk investering i sine nuværende og kommende lastbilchauffører
  • Fra trainee til TCO Manager

    Fra trainee til TCO Manager

    transport ›Hedin Nordic Truck har udnævnt Lukas Andersen til TCO Manager med ansvar for servicekontrakter og Total Cost of Ownership-relaterede aktiviteter på tværs af de nordiske markeder
  • Miljøscreeninger bliver standardiseret

    Miljøscreeninger bliver standardiseret

    transport ›Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal har udviklet et digitalt værktøj, der skal sikre ensrettede og kvalificerede miljøscreeninger, når der anlægges ny infrastruktur
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.