EPS-emballage sikrer julefreden

EPS-emballage sikrer julefreden

Julen er hjerternes fest, men travlhed, knuste gaver eller fordærvet julemad kan ødelægge familiehyggen. Derfor kan det være en fordel at beskytte såvel julegaverne som juleanden med EPS-emballage. Og efter jul kan EPS med fordel afleveres til genanvendelse på genbrugspladsen

Intet samler familien som juleaften. Der skal være styr på gaverne. Juleanden og flæskestegen skal på bordet, når familien samles til hjerternes fest. Men desværre kender de fleste historier om fordærvet julemad.

Eller måske har man oplevet en jul, hvor en pakke glædesstrålende er blevet åbnet, for derefter at se skuffelsen, når det opdages, at årets bedste gave er i stykker allerede inden det sidste gavepapir er fjernet fra pakken.

Risikoen for den slags oplevelser juleaften kan heldigvis begrænses eller helt undgås. Når bare juleanden og julegaverne er beskyttet korrekt af emballage, så vil risikoen for skader være minimal. Og efter brug skal det afleveres til genbrug og genanvendelse.

- EPS-emballage bidrager i høj grad til en vellykket jul, og når julen er omme, så skal den afleveres til genanvendelse på genbrugspladsen. Stadig flere kommuner har nemlig fået øjnene op for at EPS er 100% genanvendeligt – og at de sparer både penge og reducerer CO2-udledningen, når EPS bliver genanvendt, fortæller Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen.

EPS-emballage er ideel til at beskytte julen

- Der findes mange former for emballage, men når det kommer til julen, så har emballage af EPS en ganske særlig rolle. EPS-emballage er nemlig særlig velegnet til at beskytte både fødevarer som juleanden og de mange dyre julegaver, som f.eks. high-tech legetøj, fladskærms-TV’er og spejlskabe. Juleaften kan blive godt træls, hvis drømmegaven er ødelagt allerede, når den pakkes ud. Her beskytter emballage af EPS, fortæller Chresten Heide-Anderson.

EPS er forkortelsen for ekspanderet polystyren. Det er et let plastmateriale, som består af 98% luft og 2% polystyren. Det fleste danskere kalder det nok for flamingo, som er et varemærkenavn for materialet.

- Luften i EPS’en giver materialet to unikke egenskaber. Dels dannes der en slags støddæmpende airbags, og dels dannes der en effektiv isolering. Begge dele er relevante, når det kommer til julen.

Chresten Heide-Anderson kommer ind på at den støddæmpende egenskab i EPS’en blandt andet bliver brugt til emballering af dyr forbrugerelektronik. En lang række elektronikvirksomheder tester, således deres produkter beskyttet af EPS-emballage med fald fra forskellige højder og vinkler.

 

Bagefter skal de beskyttede varer være fuldstændig intakte og funktionsdygtige, før emballagen bliver godkendt til brug. Dermed udgås ærgrelser og en masse besvær og penge, hvis defekte julegaver skal repareres eller byttes.

- Vi ved godt, at det er de færreste som takker EPS-emballagen, når det er jul. For det fylder, når det har løst sin opgave. Men det er alligevel dejligt at tænke på, at EPS-emballagen beskytter julegaverne i danske hjem over hele landet, siger Chresten Heide-Anderson.

Også juleanden passes der på

Når juleanden skal fragtes på tværs af landet til butikkerne, eller julemaden leveres af en af de mange virksomheder, som leverer færdiglavet julemad, så kommer EPS’ens anden enestående egenskab i spil.

- Udover at beskytte varer, så er EPS utrolig effektiv som isolering. Dermed kan det holde både maden varm eller kold, når det skal transporteres over længere afstande. Det er særlig relevant i julen, hvor butikkerne har lukket og en ny juleand ikke lige kan fremskaffes, hvis den er fordærvet under transporten, siger Chresten Heide-Anderson og fortsætter:

- Internetbutikker, der sælger friske fødevarer benytter kasser af EPS, når fersk kød og frisk fisk skal ud til forbrugerne, netop fordi det isolerer så effektivt.

Ifølge EPS-branchen kan EPS holde maden kold nok i op til 24 timer, hvilket også giver også ekstra plads i køleskabet, hvis man har inviteret hele familien.

- Og forskellige analyser har vist, at EPS-emballager gavner miljøet og klimaet. F.eks. er energiforbruget til at fremstille EPS-emballage til nytårslaksen kun 5% af den energi, der anvendes til fangst, transport og forarbejdning af friske fisk.

Husk at det kan genanvendes

Når julen er ovre bliver gavepapir, emballage og alt mulig andet affald måske blandet i en stor sæk, men det går ikke fortæller projektchefen. EPS er nemlig 100% genanvendeligt, og i stadig flere kommuner er det muligt at aflevere EPS i separate containere, så det bliver genanvendt.

- Brugt EPS er for os en ny råvare, som vi kan bruge til at lave nye emballager af. Det komprimeres og smeltes om, så vi kan lave nye produkter af det, fortæller Chresten Heide-Anderson. 

Han fortsætter:

- Som branche vil vi meget gerne have den brugte EPS tilbage. Derfor har vi også lavet en formular på vores hjemmeside, så virksomheder nemt kan komme i kontakt med en af vores genanvendelsesvirksomheder. Det er jo ikke altid, at virksomhederne ønsker at sende deres brugte emballe til genbrugspladsen, hvis de i stedet kan afhænde det med en lille fortjeneste.

Det er relativt nyt, at kommunerne er begyndt at indsamle EPS og derfor har EPS-branchen lavet et kort over de genbrugsstationer, hvor borgerne kan aflevere den brugte EPS-emballage. EPS’en kan også blive til alt mulig andet, som EPS-beton eller havemøbler, når det bliver indsamlet til genanvendelse.

- EPS er på mange måder enestående, også når det gælder genanvendelse. Det kan nemlig bruges på et utal af måder i den cirkulære økonomi, så derfor er det vigtigt, at vi får samlet det ind til genbrug og genanvendelse, afslutter projektchefen.

-hawin

 

Link til EPS-branchens kort om steder borgerne kan aflevere EPS til genanvendelse.

https://eps-airpop.dk/her-kan-du-aflevere-eps-til-genbrug/

https://eps-airpop.dk/brugt-eps-som-oenskes-afhentet/

 

Fakta om EPS og EPS-branchen

EPS-branchen er en sektion under Plastindustrien i Danmark. EPS-branchen repræsenterer de EPS-producerende virksomheder og den øvrige værdikæde, herunder genanvendelsesvirksomheder. De 15 fabrikker, som producerer  EPS er placeret geografisk spredt over hele Danmark. I alt repræsenterer branchen ca. 1.000 arbejdspladser over hele Danmark.

EPS – ekspanderet polystyren (flamingo) - er et let og miljøvenligt materiale bestående af 98% luft og 2% polystyren (plast). Det er 100% genanvendeligt. Det anvendes som primært som emballage og som isolering.

EPS anvendes som emballage til elektronik og fødevarer. Det er godkendt til direkte fødevarekontakt i EU og USA. EPS vejer betydeligt mindre end andre emballagematerialer. Det betyder lavere CO2 emissioner og  lavere transportomkostninger.

EPS har en bedre isoleringsværdi end traditionelle isoleringsmaterialer, dermed kan øget energieffektivitet opnås uden at gøre vægge tykkere. Det er nemt at bygge brandsikre konstruktioner med EPS. Eftersom EPS består af 98% luft er det et letvægtsmateriale, hvilket kan reducere nedslidning af ansatte i byggeriet.

EPS er, som anden plast, en værdifuld ressource med unikke egenskaber. Når EPS benyttes korrekt, leverer det væsentlige bidrag til at løse samfundets udfordringer nu og i fremtiden.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet findes der ikke ”miljømæssigt bedre alternativer” tilgængeligt for alle anvendelser af EPS.

4/12 2019
  • Webshops fordobler brevmængden

    Webshops fordobler brevmængden

    transport ›Selvom PostNord forlader brevmarkedet, har nogle af landets store webshops fordoblet brevmængden på et år, oplyser Postbuddy. Dao opruster med nyt sorteringsanlæg for at styrke kapaciteten
  • Midlertidigt loft over emballagegebyrer

    Midlertidigt loft over emballagegebyrer

    transport ›Virksomhedernes udvidede producentansvar træder først i kraft om to uger, men nu får de allerede en midlertidig hjælpepakke fra regeringen. Den skal sænke prisen på de gebyrerne for håndtering af affaldet fra emballagen
  • Nyt jernbanespor skal styrke trimodaliteten

    Nyt jernbanespor skal styrke trimodaliteten

    transport ›Copenhagen Malmö Port vil med et nyt spor på terminalen i Malmø optimere den fleksible brug af transportformerne vej, jernbane og søfart. Den nye løsning gør det muligt at håndtere flydende bulk på området
  • Tunnelindgang på Fehmern Bælt overdækkes

    Tunnelindgang på Fehmern Bælt overdækkes

    transport ›Den første del af tunnelen på land ved Rødbyhavn bliver nu dækket af jord. Dermed er indgangen på dansk side til den 18 kilometer lange sænketunnel til Tyskland næsten færdig
  • ''Taxagrønt'' bekymrer

    ''Taxagrønt'' bekymrer

    transport ›Når bilister og cyklister kører frem mod et lyskryds, og de egentlig burde stoppe, er der mange, som alligevel kører over. Samtidigt er begge grupper bekymrede for at ende i en ulykke med hinanden
  • Transportemballager høster priser

    Transportemballager høster priser

    transport ›Ved den årlige prisuddeling i Scandinavian Packaging Association, har Smurfit Westrock vundet hele fem ScanStars for emballager, hvor funktionaliteten under transport er en væsentlig del af designet
  • Økonomisk beregner skal bane vejen for flere el-lastbiler

    Økonomisk beregner skal bane vejen for flere el-lastbiler

    transport ›Drivkraft Danmark lancerer i samarbejde med COWI en ny TCO-beregner på vidensportalen eltiltrucks.dk. Målet er at gøre det lettere for vognmænd og transportfirmaer at vurdere økonomien i at skifte fra diesel til el-lastbiler
  • I offensiven for privatforsendelser

    I offensiven for privatforsendelser

    transport ›Med et udvidet partnerskab og en fælles reklamekampagne vil Bring og Reshopper fjerne friktion i privat-til-privat-forsendelser og gøre det endnu nemmere at sende og modtage secondhandvarer