Gymnasieklasse i Hjørring vinder Fælles-TourEleverne fra 1.y på Hjørring Gymnasium har vundet hovedpræmien i årets Fælles-Tour.

Gymnasieklasse i Hjørring vinder Fælles-Tour

Cykelglade elever på Hjørring Gymnasium har kørt sig til sejr og hovedpræmien i årets Fælles-Tour. Den landsdækkende konkurrence er et initiativ fra Cyklistforbundet og landets fem regioner, som vil motivere flere unge til at tage cyklen i stedet for bilen til uddannelse og fritidsinteresser

Flere og flere unge tager bilen i stedet for cyklen, når de skal til gymnasiet. Derfor gennemførte Cyklistforbundet og regionerne i april måned for anden gang gymnasie-kampagnen Fælles-Tour.

Den skal få flere unge til at vælge jernhesten frem for bilen. 7.394 unge meldte sig til og fik muligheden for at opdage glæden ved at cykle til gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse.

Hovedformålet var sunde kilometer i benene og frisk luft til hjernen, men der var også præmier på spil til de deltagende elever. Og én klasse fra Hjørring Gymnasium løb med den helt store hovedpræmie.

Eleverne fra 1.y på Hjørring Gymnasium har vundet hovedpræmien i årets Fælles-Tour ved at cykle næsten 11.000 km på to uger fra den 24. marts til den 6. april.

Udover de sunde kilometer i benene har eleverne sikret sig billetter til Grøn Koncert til hele klassen.

Baggrunden for Fælles-Tour er, at antallet af cykelture siden 2010 blandt elever på ungdomsuddannelser er faldet med 40 procent.

Mads Duedahl (V), formand for Region Nordjylland, siger:

- Fælles-Tour er et super godt initiativ der giver de unge motivation til at træde i pedalerne fremfor at sætte sig bag rattet i bilen. Vi er i regionen ekstremt stolte af, at Hjørring Gymnasium løber med hovedpræmien.

- De har formået at aktivere de unge til at cykle hele 10.806 km svarende til næsten 16,5 km pr. deltager. Cykling er godt for sundheden og ikke mindst klimaet, som begge to er områder, Region Nordjylland gerne vil gå forrest for at fremme.

- Vi håber derfor, at endnu flere unge får lyst til at hoppe på cyklen når Fælles-Tour igen løber af stablen i 2026.

Hjørring Gymnasium har formået at aktivere og motivere eleverne i 1.y til at cykle helt præcis  10.806 km til sammen i løbet af to uger. Det svarer til en cykeltur hele vejen fra Hjørring til den kinesiske hovedstad Beijing.

I alt 34 skoler landet over deltog i kampagnen, der kørte fra 24. marts til 6. april, og gentages næste år.

Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet, siger.

- Der er alt for mange, der tager bilen til gymnasiet eller ungdomsuddannelsen, og det er en uheldig udvikling i cykellandet Danmark. Så Fælles-Tour skal motivere flere unge til at vælge cyklen til i deres hverdag, men det er et langt sejt træk, der skal til.

Jeg håber, deltagerne i Fælles-Tour har genopdaget, at cykelturen til skolen giver dem mere frihed, friskhed og sundhed, og har fået mod på at fortsætte med at cykle hen til ungdomsuddannelsen.

Fælles-Tour blev gennemført af Cyklistforbundet sammen med Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland. I alle regionerne har de deltagende elever vundet andre præmier - fx cykler og billetter til Tinderbox.

-hawin

Fakta om unges cykling:

  • Antallet af cykelture blandt alle unge mellem 15 og 20 år er faldet med 34 % siden 2010.
  • Antallet af cykelture blandt unge på ungdomsuddannelser (uanset alder) er faldet med 40 % siden 2010.
  • Flere og flere unge har adgang til bil.  Særligt antallet af familier med 2, 3 eller flere biler er eksploderet: Antallet af familier med to biler er steget med 43 % fra 2010-2022. Antallet af familier med tre eller flere biler er steget med 111 % fra 2010-2022
  • De 16-24-åriges brug af bil på tre år er steget med 14,7%, mens brug af cykel er faldet med 15,1 % (2016-2019)
  • I Odense rejser fx 44 procent af eleverne i 3.g med bil til gymnasiet, mens det kun gælder 12 procent af eleverne i 1.g.
25/4 2025
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el